Vi mennesker har altid været tiltrukket af frygt og opsøgt gys for fornøjelsens skyld. Måske kan du genkende den kildrende fornemmelse i maven, når man prøver en vild forlystelse, eller følelsen af spænding, når du i virkeligheden er dødsensræd.
Det kan vores læser Elias i hvert fald. Men mens han selv godt kan lide en uhyggelig horrorfilm sent om aftenen, så kan hans kæreste ikke holde gyset ud.
»Jeg elsker horror, men aldrig i livet, om min kæreste gad se det med mig. Hun synes det er for uhyggeligt, og det forstår jeg ikke, for hun hører altid true crime podcasts. Er det en generel ting, at kvinder bedst kan lide true crime, mens mænd kan lide rigtig horror? Og hvorfor kan vi overhovedet lide de her skræmmende ting?« spørger han.
For at finde svar på Elias’ spørgsmål skal vi helt ind i forskningens mørke afkrog. Vi skal nemlig dykke ned i den såkaldte frygtforskning.
Og det viser sig, at Elias faktisk ikke er helt galt på den - det vender vi tilbage til.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Mennesket opsøger frygt
Marc Malmdorf Andersen forklarer, at vi mennesker naturligt opsøger frygtindgydende oplevelser, fordi vi samtidig med gyset også kan opleve en følelse af nydelse. Han er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, hvor han forsker i frygt.
»Når frygten er moderat og overskuelig, kan man faktisk opleve fornøjelse oven på ubehaget. Det er den følelse, vi kalder rekreativ frygt,« siger frygtforskeren til Videnskab.dk.
Gennem en undersøgelse af deltagerne i et interaktivt horrorhus, fandt Marc Malmdorf Andersen og hans kolleger ud af, at der findes et ‘sweet spot of fear’.
»Hvis der er for lidt frygt, falder fornøjelsen, men hvis der er for meget frygt, falder fornøjelsen også. Midt imellem ligger ‘sweet spottet’, hvor folk får mest fornøjelse,« siger han og tilføjer:
»Vores hovedhypotese er, at den fornøjelse, man får ud af frygt, faktisk handler om, at man lærer noget nyt.«
Uhygge er for alle
Der er mange måder, at dyrke følelsen af rekreativ frygt, blandt andet gennem horror, som vores læser Elias. Og han er langtfra den eneste. Et studie fra 2018 har vist, at mere end halvdelen af den amerikanske befolkning nyder horror medier som gyserfilm og uhyggelige computerspil.
Selvom studiet beskæftigede sig med mænd og kvinder over 18 år, så er denne fascination af det skræmmende ikke unik for voksne.
»Hele 93 procent af alle børn leger lege eller indgår i aktiviteter, hvor de bliver bange for sjov. Når de er små, indarbejdes frygten oftest i klassiske legeformer, og når de bliver ældre, søger de især frygten gennem medier i stedet. For eksempel gyserfilm og computerspil,« siger Marc Malmdorf Andersen og tilføjer:
»Men allerede fra omkring etårsalderen søger tre ud af fire børn aktiviteter, hvor de bliver lidt bange.«
Det er en tendens, som ifølge Marc Malmdorf Andersen går igen over hele verden. På tværs af kulturer samles folk om spøgelseshistorier eller uhyggelige lege.
»Så jeg vil sige, det er et universelt menneskeligt fænomen.«
Mænd er gladere for horror - kan lære os at håndtere frygt
Der er altså forskel på, hvordan vi dyrker følelsen af rekreativ frygt; børn leger rollelege, hvor de bliver skræmte, mens voksne ser gyserfilm eller tager i spøgelseshuse. Men der er også forskel på mænd og kvinders leg med det uhyggelige.
For eksempel viser et dansk studie fra 2020, at mænd er en smule mere begejstrede for horror-genren end kvinder. Om det så er gennem film, bøger, videospil eller noget helt fjerde, så er der flest mænd, der forbruger disse medier.
Når nu vi ved, at vores fascination af frygt hænger sammen med læring, er det mest oplagte spørgsmål måske, hvad vi så lærer af horror?
»Man kan faktisk lære mange ting - på flere niveauer. Først og fremmest lærer man, hvordan frygt føles. Frygt er jo ikke en følelse, man oplever så tit, så bare det at mærke den, kan være lærerigt,« siger Marc Malmdorf Andersen.
»Når man oplever frygt i overskuelig form på den måde, kan de kropssignaler, som kendetegner frygt, blive mere forudsigelige for os, så frygten ikke føles så overvældende.«
\ Horrorfans var mindre stressede under corona
Som led i et forskningsstudie, der blev udført under corona-pandemien, blev en række horrorfans spurgt ind til, hvor stressede de var.
Det viste sig, at horrorfans var mindre stressede end dem, der ikke så horror.
En mulig forklaring er, ifølge Marc Malmdorf Andersen, at horrorfans har ‘trænet’ følelsen af frygt og derfor er bedre til at håndtere stress.
»Desuden lærer man også om mulige katastrofescenarier. For eksempel ved horrorfans, der har set mange zombiefilm, godt, at folk hamstrer toiletpapir og benzin under en krise – præcis som vi så under corona,« siger han og tilføjer:
»Det viser, at horror og rekreativ frygt giver mennesker en måde at forstå og forberede sig på usandsynlige, men ikke umulige situationer.«
Studiet blev lavet ved Recreational Fear Lab, en forskningsenhed dedikeret til videnskabelig undersøgelse af skræmmende fritidsaktiviteter, ledet af Marc Malmdorf Andersen og hans kollega Mathias Clasen på Aarhus Universitet.
True crime er mere relevant for kvinder
Nu, hvor mænd er glade for horror, kunne man være fristet til at tro, at de også er storforbrugere af true crime-genren, der skildrer virkelige forbrydelser som voldtægt og mord. Men det er faktisk ikke tilfældet.
Et studie fra 2010 slog fast, at kvinder i langt højere grad end mænd er forbrugere af true crime. Det er blandt andet i form af true crime podcasts, hvor knap to tredjedele af alle lyttere er kvinder.
Men hvorfor er kvinder så interesserede i at høre om ægte forbrydelser?
Ifølge Marc Malmdorf Andersen hænger svaret på dét spørgsmål sammen med grunden til, at mennesket nyder at dyrke rekreativ frygt. Nemlig, at vi lærer noget af den.
»Hvis vi overfører den tanke til true crime, så kunne forklaringen være, at kvinder i højere grad end mænd lærer noget af at lytte til true crime. Det hænger måske sammen med, at ofrene i true crime historier oftere er kvinder end mænd.«
På den måde bliver indholdet mere relevant for kvinder. De kan lære noget om, hvordan voldtægtsforbrydere eller mordere tænker og handler. Det giver ifølge Marc Malmdorf Andersen mulighed for at forstå og forberede sig på noget, man ellers ikke ville kunne lære om.
Det er altså meget naturligt, at vores læser Elias’ kæreste godt kan lide true crime. At hun ikke har lyst til at se horrorfilm er måske mere et spørgsmål om personlig præference.
Selvom der altså kan spores små forskelle i, hvordan mænd og kvinder leger med frygten, mener Marc Malmdorf Andersen, at det er mindst lige så vigtigt at huske på, hvor ens vi egentlig er.
»Det er rigtigt, at nogle studier finder, at mænd er en lille smule gladere for horror end kvinder, men det er faktisk ikke ret meget. I virkeligheden er mænd og kvinder langt mere ens end de er forskellige, når det kommer til horror og rekreativ frygt,« siger han.
Vi siger tak for det gode spørgsmål til vores læser Elias. Der er en Videnskab.dk-t-shirt på vej til dig.
Også mange tak til Marc Malmdorf Andersen.
Har du et videnskabeligt spørgsmål, du godt kunne tænke dig at få svar på, så kan du skrive til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
