Kan man stole på tænketanke?

For nyligt så en ny tænketank dagens lys: Tænketanken Heimdal, der beskriver sig selv som ’Danmarks eneste EU-kritiske tænketank.’

Tænketankens bestyrelse har ifølge Jyllands-Posten tætte bånd til Dansk Folkeparti, og det har fået en af Videnskab.dk’s læsere til at spekulere over, hvad tænketanke egentlig er for en størrelse – og om de egentlig »har en politisk agenda eller bedriver troværdig forskning«.

»Kort sagt: Kan man stole på forskning og rapporter, som kommer fra tænketanke?« spørger læseren Kaj i en email til Videnskab.dk.

Her på redaktionen er vi vilde med kildekritiske læsere – og vi vil gerne hjælpe Kaj og andre med at finde vej i junglen af rapporter og påstande, som flyver rundt i den offentlige debat.

Kan være svært at gennemskue

Professor Mark Blach-Ørsten har selv forsket i tænketanke, og han kan godt forstå, hvis det kan være svært for almindelige mennesker at gennemskue, hvordan man skal kategorisere tænketanke.

»Hvis man ser, hvordan tænketanke bliver brugt i medierne, bliver de ofte fremstillet som eksperter, uden at der bliver stillet spørgsmål til, hvilken metode der ligger bagved deres rapporter, eller hvor de har fået deres penge fra,« siger Mark Blach-Ørsten, som er professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

Samtidig beskriver mange tænketanke sig selv som ’uafhængige,’ og det kan måske give et indtryk af institutioner uden politiske eller økonomiske interesser.

»Men tænketanke er ikke uafhængige. De bedriver heller ikke forskning, men de bedriver noget, som minder om forskning,« vurderer Mark Blach-Ørsten.

Hans kollega Jesper Dahl Kelstrup, som også har forsket i tænketanke, påpeger dog, at tænketanke generelt byder ind med gode indspark i den offentlige debat.

»I en dansk kontekst kan du som udgangspunkt godt have tillid til, hvad tænketanke skriver, men ligesom med alle andre kilder er det selvfølgelig en god ide at forholde sig kritisk til det,« siger Jesper Dahl Kelstrup, som er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Fire spørgsmål du kan stille dig selv

Jesper Dahl Kestrup og Mark Blach-Ørsten nævner hver især flere greb, som du kan bruge, når du skal vurdere, om du kan stole på en påstand eller en rapport fra en tænketank (eller andre aktører).

Tilsammen kan det koges ned til fire spørgsmål, som du kan stille dig selv:

1. Er rapporten/forskningen peer reviewed eller ej?
2. Hvilket værdigrundlæg eller hvilken agenda har tænketanken?
3. Hvor kommer pengene fra?
4. Hvem står bag tænketanken?

De to forskere hjælper os med at besvare de fire spørgsmål i afsnittene herunder.

1) Er forskningen peer reviewed eller ej?

Når professor Mark Blach-Ørsten vurderer, at tænketanke ikke bedriver forskning, men derimod bedriver noget, som ’minder om forskning’ henviser han til, at rapporter og analyser fra tænketanke sjældent publiceres i videnskabelige tidsskrifter – og derfor sjældent udsættes for tidsskrifternes såkaldte peer review - kvalitetstjek og blåstempling af resultaterne.

»Rapporter fra tænketanke bruger ofte videnskabelige metoder, men de laver ikke videnskabeligt arbejde. Når der ikke er peer review på tænketankenes rapporter, har der ikke været andre øjne til kritisk at vurdere, om deres metode og resultater er valide,« siger Mark Blach-Ørsten.

Dermed kan du som tommelfingerregel stole lidt mere på peer reviewed forskning fra eksempelvis universiteter end på rapporter fra tænketanke, som ikke har gennemgået peer review, vurderer Mark Blach-Ørsten.

Jesper Dahl Kestrup mener imidlertid ikke, at man kan sige det helt så firkantet.

»Det er rigtigt at tænketanke sjældent laver peer reviewed forskning, og på den måde er kvalitetssikringen i princippet ikke så god. Men der er en lang række forbehold ved den påstand,« siger han.

For det første kan man ifølge Kelstrup sætte spørgsmålstegn ved, hvor god en kvalitetssikring peer review egentlig er – det kan du læse mere om i denne artikel. Herudover er der nogle tænketanke, som selv laver en form for intern peer review (som man også kan sætte spørgsmålstegn ved).

Et andet forbehold er, at tænketanke ofte beskæftiger sig med samfundsvidenskabelige emner, som ikke nødvendigvis har samme traditioner for peer review som eksempelvis naturvidenskabelige fag.

»Det kan godt være, at rapporter fra tænketanke har mere tyndt beskrevne afsnit om deres metoder, end hvad du finder i et videnskabeligt tidsskrift. Men tænketanke kan bringe et mere relevant eller nyere perspektiv på banen, som er værd at lytte til, og som kan sætte fokus på problemstillinger, som du ikke nødvendigvis finder svar på i peer reviewed forskning,« siger Jesper Dahl Kelstrup.

Hvis du vil blive klædt endnu bedre på til tjekke, om forskning er solid og har gennemgået peer review, så tjek denne guide fra Videnskab.dk

2) Hvilket værdigrundlag eller hvilken agenda har tænketanken?

Når du kritisk skal vurdere en påstand eller en rapport fra en tænketank, kan det være en god ide at tjekke, hvilket værdigrundlag tænketanken har.

Tænk over, om tænketanken har en åbenlys agenda, som kan påvirke dens analyser og rapporter.

»Værdigrundlaget kan påvirke, hvilken type problemstilling tænketanken tager op, og hvordan historien vinkles. Det gælder ikke kun for tænketanke, men for al forskning. Det handler ikke om, at en analyse nødvendigvis er forkert, men at der kan være tale om en selektiv fortælling om, hvad der er vigtigt, eller hvordan tingenes tilstand er på et område,« siger Jesper Dahl Kelstrup.

Dermed er rådet fra Jesper Dahl Kelstrup, at du ikke kun skal holde dig til en enkelt kilde med ét værdigrundlag, når du vil være klogere på et emne, men sørg for at søge svar i flere forskellige kilder med forskellige værdigrundlag.

3) Hvor kommer pengene fra?

Både Mark Blach-Ørsten og Jesper Dahl Kestrup påpeger, at det er vigtigt at undersøge, hvor pengene kommer fra, når du skal forholde dig kildekritisk til en tænketank – eller til andre aktører for den sags skyld.

Hvis pengene kommer fra en person, et firma eller organisation med særlige interesser, kan disse særinteresser måske være med til at farve eller præge tænketankens arbejde.

»Alle tænketanke får deres penge et sted fra, men ikke alle tænketanke er lige transparente med, hvor pengene kommer fra,« fortæller Mark Blach-Ørsten.

»Mange tænketanke siger selv, at de er uafhængige, men uafhængige af hvad? Er de uafhængige af de folk, som finansierer dem? Nok ikke helt.«

Spørgsmålet om, hvorvidt sponsorerne har indflydelse på tænketankenes rapporter og resultater kan imidlertid være svært at efterprøve, påpeger Jesper Dahl Kelstrup. Han henviser til et amerikansk eksempel, hvor en stor tænketank – som selv fik en stor del af sine penge fra Google – fyrede en medarbejder, som offentligt havde ytret sig kritisk over for Googles monopolstatus.

»Det er et ekstremt eksempel, men det stiller spørgsmål ved, hvor uafhængig og kritisk man kan tillade sig at være over for dem, som donerer penge til organisationen,« siger Jesper Dahl Kelstrup.

4) Hvem står bag tænketanken?

En sidste ting, som du kan overveje, når du kildekritisk skal vurdere en rapport eller en påstand fra en tænketank lyder: Hvem står bag tænketanken? Hvem sidder i bestyrelsen, og hvem har de tætte forbindelser med – og hvilke særinteresser repræsenterer alle disse mennesker?

Svaret er imidlertid ikke altid let at finde eller gennemskue, påpeger Mark Blach-Ørsten. Som eksempel henviser han til en kortlægning af det omfattende netværk af mennesker og interessenter bag tænketanken Frej (se illustrationen herunder).

»Argumentet er bare, at bag langt de fleste tænketanke findes omfattende netværk af aktører, der repræsenterer forskellige interesser, og disse mange interesser kan være svære at ’se’, hvis man ’bare’ går ind på en tænketanks hjemmeside,« påpeger Mark Blach-Ørsten.

Et andet eksempel kunne være den nye EU-kritiske tænketank Heimdal, som læseren Kaj nævner i sin email. Fire ud af fem bestyrelsesmedlemmer i Heimdal har tætte bånd til Dansk Folkeparti – en har eksempelvis tidligere været formand for ungdomspartiet, en har været partisekretær og en er fortsat ansat i partiet.

Overfor Jyllands-Posten forsikrer Heimdals formand, Malte Larsen – som også selv er medlem af DF – imidlertid, at tænketanken arbejder partipolitisk uafhængigt. På Jyllands-Postens spørgsmål om hvorvidt man kan regne med, at tænketankens analyser er nøgterne, svarer han:

»Hvis vi ikke leverer saglige og nøgterne analyser, så er der ikke nogen, der vil tage os seriøst. Men vi har en politisk bias i den forstand, at vi har en analyse af, at EU-samarbejdet er blevet for omfangsrigt.«

Send os flere spørgsmål

Med disse ord vil vi slutte vores gennemgang af de fire spørgsmål, som du kan stille dig selv, når du skal vurdere, om du kan stole på en påstand eller en rapport fra en tænketank.

Hvis du gerne vil blive endnu bedre til at skille skidt fra kanel i de mange modsatrettede påstande, som flyver rundt i den offentlige debat – og lære at finde de bedst mulige svar i forskningen – så læs Videnskab.dk’s Manifest: Fem spørgsmål du bør stille dig selv, når du læser om forskning.

Vi siger tusind tak til læseren Kaj for det gode spørgsmål – en t-shirt er på vej hjem til dig. Og tusind tak til både Mark Blach-Ørsten og Jesper Dahl Kelstrup for at guide os igennem det lange svar.

Hvis du selv har et spørgsmål, som du gerne vil have hjælp til at få besvaret, så tøv ikke med at sende dit spørgsmål til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk.