Hvordan bliver du en succesfuld forsker?

Når vi tænker tilbage på vores første år som forskere, husker vi alle følelsen af både spænding og usikkerhed, der fulgte med at begynde rejsen mod at finde fodfæste i den akademiske verden.

Man skal være fuld af ambitioner, men også spørgsmål:

Hvordan navigerer jeg bedst den komplekse forskningsverden? Hvad skal jeg fokusere på for at få succes? Og hvordan lærer jeg af de bedste på området?

Det er ikke spørgsmål, man bare kan google eller få ChatGPT til at svare på.

I de videnskabelige akademier for unge forskere i de nordiske og de baltiske lande er vi derfor gået sammen om at formulere 10 tips til andre, der måske drømmer om at blive succesfulde forskere.

Sådan samlede vi vores bedste tips

I april 2024 mødtes forskere fra de unge akademier i de nordiske og baltiske lande for at diskutere, hvordan det er at være ung forsker og indgå i det akademiske liv. Det var her, projektet begyndte.

Vi samlede 60 medlemmer på tværs af akademierne, og i fællesskab formulerede vi 10 tips, som vi alle mener, er værd at følge for at blive en succesfuld ung forsker i vores del af verden.

Nogle af vores tips er relevante i hele verden, mens andre er meget specifikke for vores lille hjørne i Nord- og Nordøsteuropa.

I boksen herover finder du de 10 tips i kort form. Hvis du vil vide mere om, hvad hvert tip går ud på, så scroll endelig videre.

1. Dit ry og rygte bliver hurtigt spredt

Det første tip er at være venlig, imødekommende og opbygge et godt omdømme.

Der er få universiteter i de nordiske og baltiske lande, og i de små akademiske miljøer og tætte fællesskaber kan ry og rygte hurtigt sprede sig – og hænge ved i lang tid.

Vær respektfuld, hæderlig og generøs over for kolleger, da både positiv og negativ adfærd bliver husket og kan påvirke din karriere.

Et godt omdømme kan føre til frugtbare samarbejder og positive karrieremuligheder.

Man vil sandsynligvis også opleve, at folk tager kontakt til én for at samarbejde, hvis man har et godt omdømme (og vice versa).

2. Kom ikke for sent!

Tip nummer to er at være punktlig og pålidelig.

I de nordiske og baltiske lande er det højt værdsatte egenskaber. Kom altid til tiden til møder og hav respekt for deadlines.

Hold, hvad du lover, gør det til tiden, og vær arbejdsom med dine opgaver.

Der er en stærk kultur omkring samarbejde, og der forventes handling og svar på e-mails i tide (på alle niveauer, se punkt seks).

Hvis du er pålidelig, vinder du folks respekt og opbygger stærke professionelle relationer.

Kolleger og samarbejdspartnere skal føle sig sikre på, at de kan regne med dig, hvilket vil forbedre dit omdømme, give flere muligheder for samarbejde og fremme din karriere.

Vær opmærksom på, at der er forskellige nationale kulturer og forventninger.

I Norge betyder det 'akademiske kvarter' for eksempel, at undervisningen typisk starter et kvarter over tid.

Men i lande som Danmark afhænger brugen af ​​det akademiske kvarter af det enkelte universitets kultur.

3. Spring e-mailen over (nogle gange)

Det tredje tip er at forstå den uformelle arbejdskultur.

De nordiske og baltiske lande har ofte en uformel arbejdskultur, hvor vigtig information ikke altid bliver delt gennem officielle skriftlige kanaler.

Personlige møder og telefonopkald kan være mere effektive end skriftlig kommunikation – især for følsomme eller hastende emner.

Personlige forbindelser kan give dig mere detaljerede og præcise oplysninger end formelle kanaler.

Det kan også hjælpe dig med at forstå nuancerne i den lokale arbejdskultur, hvilket i sidste ende kan skabe et mere vellykket samarbejde.

4. Vis engagement og kollegaskab

Det fjerde tip er at bidrage til mere end kun forskningen.

Det er ikke altid nok kun at udmærke sig i forskningen, hvis du vil have succes i det lange løb – især på mindre institutioner.

Ved at deltage i aktiviteter i forbindelse med formidling, undervisning, vejledning, mentorordninger, studerende, administrative opgaver og udvalgsarbejde viser man engagement og godt kollegaskab.

Hvis du identificerer mangler og tager fat på dem (hvilket kan kræve meget tid og en stor indsats), vil du få anerkendelse.

Dit synlige bidrag til instituttets eller universitetets behov - såsom udvalgsarbejde - vil ofte blive værdsat højt og samtidig ruste dig med vigtige erfaringer og færdigheder.

I de baltiske lande er det meget almindeligt at arbejde på tværs af flere forskningsinstitutioner.

Det kan give en række forskellige erfaringer og muligheder for samarbejde, som yderligere forbedrer din faglige udvikling.

5. Byg et stærkt netværk tidligt

Det femte tip handler om, hvorfor et stærkt netværk er vigtigt, og hvordan du opbygger det.

Det kan være en udfordring at sikre finansiering og opbygge en forskningsgruppe for forskere tidligt i karrieren i vores del af verden.

Etablering af et solidt netværk både inden for ens institut og med eksterne partnere tidligt i karrieren er derfor afgørende.

Et stærkt netværk kan yde støtte, åbne for muligheder og kompensere for de begrænsede midler, der er til rådighed for de yngre forskere på institutterne.

En god måde at skabe eller udvide sit lokale netværk på er ved at deltage i nationale videnskabelige selskaber, foreninger og netværk (såsom Dansk Filosofisk Selskab eller Dansk Kemisk Forening), og deltage i lokale og nationale konferencer inden for sit felt.

Den slags netværk kan potentielt vokse sammen til formelle, finansierede 'centre'.

Centrene samler et lille antal forskningsgrupper og fokuserer på ét bestemt område med bred, grundlæggende finansiering, for eksempel Danmarks Grundforskningsfond.

Dét er uvurderligt for akademikere tidligt i karrieren.

6. Samarbejde er ikke kun centreret omkring individuelle professorer

Det sjette tip er at tage den flade struktur på universiteterne til sig.

I de nordiske og baltiske akademiske kulturer er samarbejdet ofte ret emnefokuseret fremfor at være centreret omkring enkelt professorer, som det til tider er tilfældet i USA og England.

For at tiltrække og fastholde forskertalenter kan det derfor være en fordel at undgå at skabe eller støtte strenge hierarkier.

Forsøg i stedet at skabe et miljø hvor studerende og postdocs kan arbejde med forskellige professorer og søge tværfagligt engagement.

Dette aspekt af kulturen i Norden og de baltiske lande giver også en unik mulighed for at tale med ledere på universitetet, i industrien eller endda politik (se punkt fem og otte).

7. Ingen forskning uden finansiering

Det syvende tip handler om, hvordan du finansierer dit forskningsarbejde.

I lande som Danmark og Finland spiller private fonde en stor rolle i forskningsfinansieringen.

Lær det lokale landskab af fonde at kende, såsom Villum Fonden, Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden i Danmark; og Kone-fonden og den finske kulturfond i Finland.

I Sverige er der et økosystem af flere forskningsråd og fonde med forskellige finansieringsprofiler og instrumenter.

Ofte har universiteterne finansieringskontorer, der rådgiver om mulige bevillinger og giver feedback på ansøgninger.

Ansøg om små forsknings-/rejsestipendier tidligt i din karriere, så du får erfaring med at skrive ansøgninger, og så du kan vise, at du kan administrere mindre legater og bevillinger.

Dette kan øge dine chancer for senere at sikre større legater og bevillinger.

At forstå og udnytte forskellige muligheder for finansiering er afgørende for at skabe og opretholde en forskningsgruppe.

8. Søg ud over nationale grænser (også for finansiering)

Vores ottende tip er at indgå i samarbejde på tværs af landegrænser.

De akademiske samfund i de baltiske og nordiske lande er små.

Det betyder, at det er nødvendigt for næsten alle at indgå i formelle samarbejder, for at samle de bedste hoveder og lave de bedste resultater.

Sådanne samarbejder kan øge effekten af din forskning og åbne nye veje for bevillings- og legatansøgninger både nationalt og internationalt.

Samarbejde på tværs af landegrænser giver også mulighed for at søge finansiering, der specifikt støtter internationale forskningsprojekter, såsom Nordplus og Nordforsk (de nordiske lande) og Baltic-American Freedom Foundation (de baltiske lande).

Det kan også være en fordel at bruge tid på at definere din egen unikke forskningsretning, så det er tydeligt for andre forskere både ude og hjemme, hvad du kan bidrage med til deres projekter.

9. Styrk dit tilhørsforhold

Det niende tip er at lære det lokale sprog, hvis du ikke allerede mestrer det.

Selvom engelsk er meget udbredt i vores akademiske verden, kan du forbedre din position og netværk markant ved at lære det lokale sprog.

Mange uformelle interaktioner og bachelorkurser (som du vil undervise i) vil typisk foregå på det lokale sprog.

At lære sproget kan betyde, at du skiller dig ud fra andre kandidater, og det kan åbne døre både i og uden for det akademiske samfund.

Det kan også gøre dig mere værdifuld som medlem af universitetets fakultet, fordi du er bedre i stand til at interagere med og forstå (politiske) tendenser i det land, du arbejder i.

Selvom det er særligt vigtigt for fastansatte medarbejdere, er en ph.d.- eller postdoc-stilling en glimrende mulighed for at tilegne sig lokalsproget tidligt - ofte med kurser sponsoreret af universitetet.

10. Husk madpakken!

Sidst, men ikke mindst: Tilpas dig den lokale arbejdskultur.

Der kan være nationale traditioner for arbejdet, for eksempel den norske 'inneklemt dag' (indeklemt dag mellem helligdag og weekend, som folk oftest bruger som feriedag).

Desuden holder mange nordiske og baltiske lande almindeligvis ferie i juli, og universiteterne er praktisk talt lukkede i denne periode.

Derfor kan det også være ubelejligt for mange nordiske og baltiske forskere at være vært for gæstestuderende, forskere og praktikanter om sommeren, da ferietiden ofte bruges på (familie)ferie.

Hav det med i din planlægning af studie- og forskningsophold.

Undgå også at planlægge obligatoriske møder, der kommer i konflikt med familielivet, for eksempel sent på eftermiddagen.

I en del regioner i Norden, for eksempel Norge, undgår man formelle møder om fredagen, da der er tradition for 'hyttekontor' (hvor man arbejder fra sommerhuset).

På mange institutioner er der også en stærk frokostkultur, hvor det er almindeligt at medbringe madpakke.