En 4-årig indisk pige. En 11-årig australsk dreng.
Det er bare nogle af de dødsofre for slangebid, som medier har rapporteret om den seneste måned.
Børnene er en del af en tragisk statistik.
100.000 årlige dødsfald og tre gange så mange permanente handicap, blandt andet i form af amputerede arme og ben, sker som følge af slangebid.
Der findes modgifte mod slangebid, men de er dyre, har begrænset effekt og mærkbare bivirkninger.
»Groft sagt har man lavet modgift mod slangebid på samme måde i 130 år,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel til Videnskab.dk.
Han er professor ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU og er som bare 38-årig én af verdens førende forskere i modgift mod slangebid.
I et nyt studie, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature, præsenterer Andreas Hougaard Laustsen-Kiel og en række kolleger en ny modgift, der neutraliserer gift fra en stribe forskellige slangearter i ét hug og er stort set uden bivirkninger.
»Det er kulminationen på syv års arbejde, og det tegner virkelig godt,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, der er medforfatter til det nye studie.
\ Overset sygdom
Forgiftning som følge af slangebid er blandt 21 såkaldt oversete tropiske sygdomme, der af Verdenssundhedsorganisationen WHO defineres som sygdomme med lav eller ingen bevågenhed, og som primært gør sig gældende i fattige samfund i tropiske områder.
Udover forgiftning efter slangebid tæller listen blandt andet denguefeber, rabies og spedalskhed.
Med cirka 100.000 årlige dødsfald kræver slangebid flere menneskeliv end alle øvrige sygdomme på listen til sammen.
Ifølge WHO bliver omkring 5,4 millioner mennesker bidt af slanger årligt. Af dem bliver mellem 1,8 og 2,3 millioner forgiftet.
Modgift mod slangebid udvindes i dag fra heste og får, der injiceres med ikke-dødelige doser af slangegift. Det får dyrene til at danne antistoffer mod giften, som siden udvindes fra deres blod, inden de oprenses og bruges som modgift til mennesker.
»De virker, men ofte er effekten langt fra så stor, som man kunne ønske sig, og den enkelte modgift er som udgangspunkt kun virksom mod giften fra en eller få slangearter i afgrænsede geografiske områder,« forklarer Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.
»Dertil kommer, at menneskekroppen ikke ret godt kan lide at få fremmede antistoffer fra heste og får indenfor, og det kan give allergiske reaktioner, som kan være ret alvorlige.«
Af samme årsag har forskere som Andreas Hougaard Laustsen-Kiel i årevis arbejdet på at udvikle et bedre alternativ til de eksisterende modgifte.
Det er det mål, som nu er rykket markant tættere på.
Kameldyrenes våben
Nøglen til den nye bredspektrede modgift er såkaldte nanobodies – bittesmå antistoffer, der udelukkende findes hos familien af kameldyr som kameler, lamaer og alpakaer.
Nanobodies blev opdaget i 1993 og er i dag genstand for stor forskningsmæssig interesse.
Det skyldes blandt andet, at de har en simplere og mere stabil struktur sammenlignet med immunglubolin G, som er det mest dominerende antistof hos mennesker og andre pattedyr.
Det betyder konkret, at nanobodies er lettere at fremstille i laboratoriet. Samtidig er nanobodies ti gange mindre end immunglublin G, og derfor er de hurtigere til at bevæge sig ud i vævet og gå til angreb på eksempelvis slangegift.
»Kort fortalt kan vi relativt let justere og målrette nanobodies, så de går målrettet efter helt bestemte giftstoffer,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.
Og det er netop, hvad forskerne har gjort i det nye studie.
\ Sådan har forskerne gjort
I det nye studie har forskerne injiceret lamaer og alpakaer med giften fra 18 af de farligste og mest dødbringende slangearter i Afrika Syd for Sahara, blandt andet flere arter af cobra og mamba.
Da dyrene havde dannet antistoffer, kortlagde forskerne, hvilke nanobodies der bedst og hurtigst gik til angreb på slangegiften. De endte med at udvælge otte nanobodies, der meget effektivt bandt sig til flere forskellige giftstoffer på én gang og samlet set virkede på alle 18 gifttyper.
De otte nanobodies blev siden kombineret i én samlet blanding i laboratoriet og afprøvet i en musemodel og sammenlignet med effekten af en eksisterende modgift ved navn Inoserp PAN-AFRICA, der findes på det afrikanske marked.
Her præsenterer de en cocktail af nanobodies, der yder bedre beskyttelse mod gift fra 17 ud af 18 af Afrikas mest dødbringende slanger sammenlignet med eksisterende modgift.
»Det helt centrale er, at vi med bare otte forskellige nanobodies, altså relativt få komponenter, som kan konstrueres i laboratoriet, kan opnå bred beskyttelse mod en stribe forskellige slangegifte. Det er meget lovende,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.
Andre eksperter er endnu mere bombastiske. I en kommentar, der ledsager studiet i Nature, lyder reaktionen fra to uvildige forskere sådan her:
»At kun otte antistoffer yder beskyttelse mod så forskellige giftstoffer, er en bemærkelsesværdig præstation, der redefinerer, hvad der er muligt inden for design af modgifte,« skriver Irene S. Khalek og Joseph G. Jardine, begge immunologer ved amerikanske Scripps Research Institute.
Lavere pris og færre bivirkninger
En anden fordel ved modgift baseret på nanobodies er, at den er billigere at fremstille sammenlignet med traditionel modgift.
Ifølge Læger uden Grænser koster en effektiv behandling af slangegift i Afrika Syd for Sahara op mod 3.000 kroner, et beløb langt fra alle er i stand til at betale.
Modgiften er blandt andet bekostelig, fordi der skal bruges mange dyr for at opnå en relevant dosis. Med nanobodies er det anderledes.
»Fordi strukturen er simpel, og antistofferne er meget stabile, kan de fremstilles i gær, svampe eller bakterier i laboratoriet. Den proces er meget effektiv, og derfor er produktionsomkostningerne lavere,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.
Samtidig er risikoen for bivirkninger ved modgift baseret på nanobodies langt mindre sammenlignet med de etablerede behandlinger, siger professoren.
»Modgift baseret på antistoffer fra heste og får indeholder ofte en række andre antistoffer, som dyrene har dannet mod andre infektioner, og fordi antistofferne er store og meget fremmede for menneskekroppen, kan de kan give bivirkninger.«
»Da nanobodies både er små og i tilstrækkelig grad ligner noget, menneskekroppen kan genkende, giver de også færre bivirkninger.«
På Aalborg Universitet roser endnu en uvildig ekspert studiet:
»Studiet er et stort første skridt på vejen mod en modgift mod slangebid,« siger Peter Kristensen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, der ikke er involveret i det nye studie, til Videnskab.dk.
»Men der er stadig lang vej igen,« anfører professoren.
Næste skridt er forsøg med får
Den nye modgift er indtil videre kun testet i en musemodel. Før den vil kunne komme på markedet, skal den testes på mennesker gennem flere faser af kliniske forsøg.
Alligevel tøver Andreas Hougaard Laustsen-Kiel ikke med at kalde modgiften »produktklar«. Han uddyber:
»Jeg siger ikke, at vi har en modgift, som kan markedsføres lige om lidt, men vi viser, at det nu er muligt at lave en modgift baseret på nanobodies, der virker.«
»Tidligere forskning og gennembrud på feltet har været proof of concept-studier, hvor man demonstrerer, at noget vil kunne virke. I vores studie kan vi for første gang vise, at det faktisk virker her og nu i en musemodel,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.
Vejen til en flyvefærdig modgift til mennesker er stadig lang, understreger professoren. Næste skridt er forsøg med får.
»Får er langt mere sammenlignelige med mennesker end mus, og i en fåremodel vil vi kunne teste effekten af modgiften på giftdoser, der ligner dem, et menneske vil blive udsat for.«
Slanger er et alvorligt problem i store dele af verden, særligt i Afrika Syd for Sahara, Indien, Sydøstasien og dele af Latinamerika. Derfor har Verdenssundhedsorganisationen WHO også sat et mål om at reducere antallet af dødsfald fra slangebid med 50 procent inden 2030.
»Det er afgørende, at vi kommer i mål med udviklingen af bredspektret modgift til mennesker og får det ud til slangebidsofre, hvis vi skal nå WHO’s målsætning,« slutter Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.
