»Jeg vil redde liv«: Andreas erklærer krig mod verdens farligste dyr

Tanzania, sommeren 2011: To børn på fem og otte står udenfor en klinik for slangebidsofre i udkanten af storbyen Arusha. Den ene har fået amputeret venstre arm ved albuen. Den anden mangler venstre ben fra knæet og ned og må støtte sig til en krykke.

Børnene blev få dage tidligere bidt af spyttende kobraslanger, hvis potente gift kan være dødbringende.

Uden adgang til modgift måtte lægerne handle hurtigt. Amputationerne reddede formentlig børnenes liv.

Andreas Hougaard Laustsen-Kiel er 24 år, da han med sin familie bliver vist rundt på klinikken. Mødet med de to børn sætter sig i den unge mand, der på det tidspunkt er halvvejs gennem kandidatuddannelsen som kemiingeniør.

»Jeg blev nok lidt provokeret,« siger han i dag.

»Sygeplejerskerne fortalte os, at amputationer efter slangebid var almindelige, fordi modgift er dyr og af svingende kvalitet. Jeg tænkte: 'Hvorfor er der ingen, der gør noget ved det her?'«

Amputationer efter slangebid er stadig almindelige i Tanzania og mange andre lande, og modgift mod slangernes hidsige gift er fortsat kostbar og utilstrækkelig.

Til gengæld er Andreas Hougaard Laustsen-Kiel i dag professor og har brugt mere end et årti på at gøre noget ved det. Og nu er målet inden for rækkevidde.

For to uger siden kom den foreløbige kulmination: I en videnskabelig artikel i det toneangivende videnskabelige tidsskrift Nature beskriver den danske forsker og en række medforfattere, hvordan de som de første har udviklet en modgift, der virker mod 17 forskellige arter af afrikanske giftslanger på én gang.

De fleste eksisterende modgifte er ellers kun effektive mod gift fra enkelte slangearter.

»Det er et vaskeægte gennembrud. Hvis alt går, som vi håber, kan vi have et produkt på markedet om tre til fire år og ændre behandlingen af slangebid fundamentalt,« siger professoren.

Bidt af gift

Kaster man et blik på Andreas Hougaard Laustsen-Kiels CV, bliver man hurtigt forpustet.

38 år gammel er han professor og leder af Section for Biologics Engineering på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Her står han i spidsen for et stort hold af forskere, der arbejder på at udvikle morgendagens løsninger inden for alt fra lægemidler til landbrugsteknologi.

Professortitlen kom i hus, da Andreas var 34 år. Han var dengang Nordens yngste.

»Jeg er siden blevet overhalet af Isabelle Augenstein (datalogi-professor, red.) på Københavns Universitet, der var 33, da hun blev udnævnt,« siger han med et smil.

Andreas Hougaard Laustsen-Kiel ligner det, han er: en ung professor. Oxford-skjorten sidder sikkert i de lyse khaki-bukser. Blikket er mildt, men skarpt fokuseret bag de runde briller. Han taler passioneret, levende og ivrigt gestikulerende.  

På hans kontor har han selskab af flere af klodens giftigste dyr. På den ene væg hænger et maleri af en sort enke, den dødsensfarlige edderkop, som Andreas Hougaard Laustsen-Kiel har været med til at udvikle en prototype-modgift mod. På den anden side hænger en plakat med en oversigt over Nordamerikas slanger.

Fælles for dyrene er, at de findes langt fra Danmark. Hvad driver en dansk forsker fra Kongens Lyngby til at arbejde med modgift mod nogle af verdens farligste dyr?

»Først og fremmest kan man gøre en stor forskel for rigtig mange mennesker, og det taler helt klart til mig. Det skriger til himlen, at slangebid stadig koster hundredvis af menneskeliv hver eneste dag i verdens fattigste lande,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.

»Samtidig er det fagligt og teknisk en meget kompleks opgave at udvikle ny modgift, der virker mod mange slangearter eller andre dyr på én gang. Den udfordring kan jeg godt lide, den taler til ingeniøren i mig,« fortsætter professoren.

Tænk bredt

Den etablerede opskrift på slangemodgift har ikke ændret sig meget siden 1894. Dengang beskrev to franske læger, Césaire Phisalix og Albert Calmette, hvordan heste og får, der injiceres med ikke-dødelige doser af slangegift, danner antistoffer mod giften.

Antistofferne kan siden udvindes fra dyrenes blod, inden de oprenses og bruges som modgift i mennesker. Hvordan det foregår, kan du blive klogere på i artiklen: 'Giftigt gennembrud: Dansker finder lovende modgift mod verdens farligste slanger'.

Modgift baseret på denne metode er i dag den eneste på markedet, og selvom den redder liv og lemmer, er der plads til forbedring. Det skyldes blandt andet:

• Giften fra den enkelte slangeart er unik. Derfor er modgift baseret på gift fra én slangeart sjældent særlig effektiv mod giften fra andre.
• Det er ressourcekrævende at have dyr stående på farme, hvor de løbende tappes for blodserum med antistoffer. Det er med til at presse prisen på modgift i vejret, og for mange af verdens fattigste mennesker er behandling mod slangebid for dyr.
• Endelig er menneskekroppen ikke særlig glad for at få besøg af antistoffer fra heste og får, og modgiften kan derfor medføre alvorlige allergiske reaktioner.

Det var nogle af de udfordringer, Andreas Hougaard Laustsen-Kiel blev klar over, da han efter sit besøg på klinikken i Tanzania satte sig for at gøre noget. En bedre og billigere modgift mod slangebid blev hans mission og bioteknologien hans våben.

Over de seneste ti år har Andreas været bannerfører for ny banebrydende teknologi, der griber udviklingen af slangemodgift an på en helt ny måde:

Antistofferne opdages nu i mennesker og kameldyr, inden de kombineres og fremstilles i bioreaktorer.

»Kort fortalt bruger vi moderne metoder til at screene tusindvis af antistoffer, for at finde frem til dem der virker allermest effektivt mod forskellige typer slangegift,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.

»Nogle kommer fra mennesker, andre fra kameler og lamaer, som har vist sig at have helt særlige antistoffer. De kaldes nanobodies og beskytter fantastisk mod slangegift, og så har de en simplere struktur end antistoffer hos mennesker og andre pattedyr og er derfor lettere og billigere at fremstille.«

Senest har professoren været med til at vise, hvordan en cocktail af otte nanobodies på én gang virker mod giften fra 17 ud af 18 af de giftigste slanger i Afrika, når den testes i mus. Effekten er tilmed højere sammenlignet med eksisterende modgift.

Det er de resultater, der for nylig blev præsenteret i tidsskriftet Nature.

»Den nye modgift skal testes på får og siden mennesker, før vi er i mål. Det kan godt være, der skal ændres lidt på nogle molekyler her og der, men jeg er sikker på, at vi nu har dét koncept, der kommer til at revolutionere modgift mod slangebid,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.

Entreprenøren

»Jeg plejer at sige, at jeg er født ingeniør,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel henover sit mødebord på DTU.

Han har altid været glad for at bygge. Især Lego fyldte på børneværelset, men han legede sjældent med det, når det var samlet, husker han.

»Jeg var helt klart mere interesseret i at konstruere. Om det så var Lego, et hus til min kat eller en hule i haven.«

Foretagsomheden har han ikke fra fremmede. Hans far arbejder også med bioteknologi og har startet flere firmaer. Det er smittet af på Andreas. Sideløbende med karrieren som forsker har han været med til at stifte ni virksomheder, der blandt andet udvikler stoffer, som gør afgrøder mere robuste overfor tørke, og bittesmå cellefabrikker, der kan fremstille vitaminer og andre næringsstoffer målrettet fødevarer.

»Jeg er meget rundet af min far, ikke mindst min entreprenante side,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.

»Han har lært mig, at hvis man vil finde nye løsninger, man kan tage patent på, skal man tage udgangspunkt i to forskellige fagområder, der umiddelbart ikke har en helt masse med hinanden at gøre, og så kigge lige midt imellem dem.«

Et eksempel:

Godt 20 meter fra professorens kontor på DTU, ligger den lille startup-virksomhed VenomAid Diagnostics, som Andreas var med til at grundlægge i 2018.

Virksomheden udvikler moderne udstyr til diagnosticering af slangebid. Professoren samler en lille plastickassette op fra et skrivebord og holder den mellem to fingre.

Enheden ligner til forveksling de kviktest, hele verden lærte at kende under coronapandemien. Testen aktiveres med et par dråber blod fra et slangebidsoffer og kan lynhurtigt afkode, hvilken type slange vedkommende er blevet bidt af.

»Vores kviktest gør det muligt for den behandlende læge at finde den rette modgift til patienten i løbet af få minutter,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.

»Det er min fars råd 'in action'. Vi kombinerer koncepter og knowhow fra graviditets- og kviktests med vores dybe viden om slangegift og løser et konkret problem, nemlig, at der tidligere ikke fandtes lignende testværktøjer, der kunne diagnosticere slangebid hurtigt og effektivt.«

Til kamp mod diarré

Billigere og bedre behandling af slangebid kan være tæt på, men det bliver ikke det første produkt, Andreas Hougaard Laustsen-Kiel er med til at få på markedet, understreger han.

Biotekvirksomheden Bactolife, som Andreas har grundlagt sammen med sin far og tre andre partnere, kan snart præsentere et middel, som kan gøre maven mere robust over for sygdomsfremkaldende bakterier og mindske risikoen for diarré hos både mennesker og svin. Også her spiller nanobodies fra lamaer en afgørende rolle.

»Konceptet minder en hel del om udviklingen af slangemodgift,« siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.

»Vi kortlægger og udvælger særligt vigtige giftstoffer i sygdomsfremkaldende bakterier såsom E. coli, der giver diarré hos både mennesker og grise, og bruger nanobodies til at bekæmpe dem.«

Foreløbige udgaver af midlet er testet på 6.000 svin i Danmark, Spanien og USA.

»Vi kan se, at dødeligheden blandt grisene falder, fordi de er mindre syge. Det betyder også, at der skal bruges markant mindre antibiotika for at holde grisene raske,« siger professoren og fortsætter:

»Der er mange perspektiver i det her. Det kan også bruges af mennesker, både som forebyggende middel, der kan reducere risikoen for dårlig mave på ferien, og som et middel målrettet kolera, der også giver potentielt livsfarlig diarré.«

Selvom Andreas har travlt med mange andre projekter, har modgift mod slangebid en særlig plads i hans hjerte.

»Det har været drivkraften helt fra start, og den opmærksomhed, det har fået, har været med til at sikre mange af de bevillinger, der har gjort mit og mange andres arbejde muligt,« siger han.

»Og så er det en hjertesag for mig. Slangebid er et problem, vi kan og skal løse, og vi er nu tæt på med en markant forbedret modgift.«