Hvor meget bekymrer folk sig om klimaforandringerne rundt omkring i verden?
Forskere har spurgt 80.000 indbyggere i 40 forskellige lande. Nogle af fundene kom i dén grad bag på forskerne.
Klimaforandringer mediedækning generationer lande spørgeundersøgelse politisk spektrum polariserede sortsyn klimaspørgsmål globale syd rapporteringer tillid

Klimaforandringerne er i stigende grad anledning til bekymring på globalt plan - i hvert fald i visse lande. (Foto: Shutterstock)

Klimaforandringerne er i stigende grad anledning til bekymring på globalt plan - i hvert fald i visse lande. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Nye resultater fra spørgeundersøgelser i 40 forskellige lande viser, at de fleste bekymrer sig om klimaforandringerne. 

I langt størstedelen af landene svarede mindre end 3 procent, at klimaforandringerne slet ikke var alvorlige.

Vores forskning er en del af University of Oxfords arbejde i forbindelse med Reuters Institute's (britisk forskningscenter og tænketank, red.) årlige Digital News Reports.

Mere end 80.000 personer deltog i spørgeundersøgelsen online i løbet af januar og februar 2020.

Knap 7 ud af 10 af deltagere mener, at klimaforandringerne er et 'meget eller ekstremt alvorligt problem', men resultaterne afslører bemærkelsesværdige forskelle landene imellem.

Mindre bekymrede for klima i USA og Sverige

Manglende bekymring er mere udbredt i USA (12 procent) samt Sverige (9 procent), som ellers er Greta Thunbergs hjemland.

Og på trods af de katastrofale bushbrande, der fandt sted i løbet af vores feltarbejde, rapporterede 80 procent af deltagerne i Australien, at klimaforandringerne overhovedet ikke er alvorlige.

Deltagerne, der i mindre grad bekymrer sig om klimaforandringerne, har en tendens til at være højreorienterede og ældre. 

4 ud af de 5 lande, hvor befolkningen var mest bekymret (85-90 procent), ligger i det globale syd: Chile, Kenya og Filippinerne.

I lande med mindre internetudbredelse var mere velhavende og veluddannede indbyggere overrepræsenterede i vores online-spørgeundersøgelse.

Overraskende fund

Det kommer som noget af en overraskelse, at landene, hvor indbyggere bekymrer sig mindst om klimaforandringerne, alle ligger i Vesteuropa.

I Belgien, Danmark, Sverige og Norge mener blot halvdelen (eller færre) af deltagerne, at klimaforandringerne er et alvorligt problem.

Andre resultater i andre undersøgelser

I en ny Eurobarometer-undersøgelse topper Danmark og Sverige som de mest klimabekymrede - umiddelbart et helt modsat resultat.

Spørgsmålet i Eurobarometeret var dog væsentligt anderledes: »Hvilken af følgende ting anser du for at være det allermest alvorlige problem for verden i sin helhed?«

I Reuter Institute-undersøgelsen lød spørgsmålet: »Hvor alvorligt et problem, hvis overhovedet, synes du, at klimaforandringer er?«

Desuden er Eurobarometeret baseret på ansigt-til-ansigt-interviews, mens Reuter Institute-undersøgelsen foregik via et online spørgeskema, hvilket også kan have indflydelse på, hvordan folk vælger at svare.

Det er første gang, at resultaterne fra en spørgeundersøgelse er med i en rapport fra Reuters Institute, så det er svært at fastslå historiske trends.

Men resultaterne fra Pew Centers (amerikansk tænketank, red.) spørgeundersøgelse i 2015 fra 40 forskellige lande (spørgeundersøgelsen havde forskellige spørgsmål og lande, end dem vi har med i vores undersøgelse) fandt, at 54 procent af deltagerne mente, at klimaforandringerne er et 'meget alvorligt' problem.

Stigende bekymring på globalt plan

Det ser altså ud til, at klimaforandringerne i stigende grad giver anledning til bekymring på globalt plan.

Der er i hvert fald stærk evidens for, at det er tilfældet i visse lande.

I november 2019 svarede 2 ud af 3 amerikanere (66 procent), at den globale opvarmning 'i nogen grad' var foruroligende. Det er en stigning på 10 procentpoint i løbet af de seneste 5 år.

Klimaforandringer mediedækning generationer lande spørgeundersøgelse politisk spektrum polariserede sortsyn klimaspørgsmål globale syd rapporteringer tillid

Andel af respondenter, der mener, at klimaforandringerne er 'meget eller ekstremt alvorlige'. Næsten alle i Chile og Kenya mener, klimaforandringerne er alvorlige. Men det er ikke tilfældet i Skandinavien, Belgien eller Holland. (Graf: The Conversation/Reuters Institute Digital News Report)

Uenighed om klima er mere udtalt i polariserede lande

I Storbritannien viser data fra CAST-center ved Cardiff University, at bekymring om klimaforandringerne ligger på et rekordhøjt niveau.

De adspurgte nævnte ekstreme vejrhændelser, medierapporteringen og større omtale som årsager til den stigende bekymring.

I vores spørgeundersøgelse rapporterer personer, som identificerer sig som venstreorienterede, i større grad bekymring for klimaforandringerne på tværs af lande og markeder.

Dette fund er mere synligt i mere polariserede lande som USA, hvor 89 procent af respondenterne, som identificerer sig som venstreorienterede, mener, at klimaforandringerne er alvorlige.

Det mener blot 18 procent af respondenterne, som identificerer sig som højreorienterede, at de er.

Klimaforandringer mediedækning generationer lande spørgeundersøgelse politisk spektrum polariserede sortsyn klimaspørgsmål globale syd rapporteringer tillid

Andel af respondenter, der mener, at klimaforandringerne er 'meget eller ekstremt alvorlige', fordelt efter politisk holdning. (turkis=venstreorienterede, orange=centrum, lillarød=højreorienterede). De højreorienterede respondenter har en tendens til at bekymre sig mindre om klimaforandringerne - især i USA og Sverige. (Graf: The Conversation/Reuters Institute Digital News Report)

Tilsvarende opdeling i Sverige

Vi fandt en tilsvarende opdeling i Sverige.

Fordi Sverige i vid udstrækning bliver anset for at være ét af de mest progressive lande i verden, var vi meget overraskede over disse fund.

Vi spurgte Martin Hultman, som forsker i klimaforandringer ved Chalmers Tekniske Højskole i Göteborg, hvordan vi kan fortolke resultatet.

»Tallene overrasker mig ikke,« skriver han i en email. 

»Siden 2010 har ledelsen af Sverigedemokraterne (et svensk politisk parti baseret på socialkonservatisme og nationalisme, som ligger politisk tæt på Dansk Folkeparti, red.) været imod målsætninger, der har til formål at takle klimaforandringerne, blandt andet Paris-aftalen.«

»VI ved, at udbredelsen af benægtelse og retorik af videnskab om klimaforandringer er almindelig udbredt i Sverige - ikke mindst, når den yderste højrefløjs digitale medier spreder konspirationsteorier om Greta Thunberg

Nyheder på TV dominerer stadig

På tværs af alle lande, fortæller deltagerne, at de hovedsagligt informerer sig om klimaforandringerne gennem:

  • Nyhedsudsendelser på TV (35 procent)
  • De store online nyhedsmedier (15 procent)
  • Specialiserede medieplatforme, der dækker klimaspørgsmål (13 procent)
  • Alternative kilder som sociale medier og blogindlæg (9 procent)

Tal fra Storbritannien, USA og Australien stemmer stort set overens med disse præferencer.

Fysiske aviser og radio er på vej ned. Blot 5 procent af deltagerne sagde, at det er de kilder, som de informerer sig om klimaforandringerne gennem.

I Chile, hvor man i høj grad er bekymret, er specialiserede medieplatforme, der dækker klimaspørgsmål (24 procent), såvel som alternative kilder som de sociale medier (17 procent), næsten lige så populære som nyhedsudsendelser på TV (26 procent).

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Forskel på tværs af aldersgrupper

Det er også forskel på forbruget af klimanyheder blandt forskellige aldersgrupper.

Blandt den yngre generation (den såkaldte ‘generation Z’, som er de 18-24-årige) finder deltagerne informationer hos:

  • Alternative kilders rapporteringer om klimaspørgsmål (17 procent)
  • Nyhedsudsendelser på TV (23 procent)
  • De store online nyhedsmedier (16 procent)

De ældre deltagere finder derimod informationer hos:

  • Nyhedsudsendelser på TV (42 procent)
  • De store online nyhedsmedier (12 procent)
  • Alternative kilders rapporteringer, som de sociale medier (5 procent)

For meget sortsyn eller ikke skarpe nok 

Deltagere fra begge sider af det politiske spektrum kritiserer medierne for enten for meget sortsyn eller for ikke at være dristige og skarpe nok i deres dækning af klimaspørgsmål.

Dertil skal siges, at vores spørgeundersøgelse viser, at næsten 50 procent af deltagerne (47 procent) mener, at medierne generelt gør et godt stykke arbejde, når de rapporterer om klimaanliggender. 

19 procent af deltagerne mener dog, at de gør et dårligt stykke arbejde.

Blandt respondenterne, hvor bekymring for klimaforandringerne lå på et lavt niveau, var der større sandsynlighed for at mene, at mediernes klimadækning er dårlig (46 procent).

Dette fund indikerer en mangel på tillid til dækningen af klimaspørgsmål eller en mere generel mangel på tillid til medierne.

Simge Andı er tilknyttet Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford. James Painter hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.