Kan vi stole på resultaterne fra online-spørgeundersøgelser?

Spørgeundersøgelser på internettet bliver mere og mere udbredte. Undersøgelser, hvor respondenterne modtager et link til spørgeskemaet frem for et spørgeskema på papir, et telefonopkald eller et besøg. De bliver brugt, når analyseinstitutter, reklamebureauer, politiske aktører og forskere ønsker at blive klogere på, hvad befolkningen mener om alt lige fra produkter til politiske emner og politikerne selv.

I den videnskabelige litteratur er der dog en vis skepsis over for dataindsamling online. Argumentet er, at data, som er indsamlet online, er af dårligere kvalitet, fordi respondenterne på internettet ikke gør sig lige så umage med at besvare spørgsmålene, som de ville have gjort, hvis de havde besvaret skemaet i et interview over telefon eller på papir.

Vi har gennemført en undersøgelse, der udfordrer den kritik. Undersøgelsen viser, at der ikke er forskel på, hvordan to grupper besvarer et papirspørgeskema over for et spørgeskema online.

Den gruppe, der besvarede online, havde ikke større tendens til at svare 'ved ikke', 'hverken eller' eller til at erklære sig mere enig i de listede holdninger, end den gruppe der besvarede skemaet i papirform.

De var heller ikke mere tilbøjelige til bare at sætte kryds i samme svarkategori på mange af spørgsmålene, og der var ikke mindre grad af logisk sammenhæng i deres politiske holdninger, hvilket man ellers kunne forvente, hvis de havde svaret tilfældigt på spørgsmålene.

Fordele ved online-spørgeundersøgelser

I takt med at brugen af spørgeskemaer er blevet mere udbredt, har der rejst sig en række udfordringer i form af faldende svarprocenter og øget skævhed i data. Det har medført, at man har afprøvet nye indsamlingsformer, og særligt online-spørgeundersøgelser har vundet frem.

Der er mange fordele ved at indsamle data ved hjælp af online-spørgeskemaer:

• Det er billigere, da der ikke skal anvendes ressourcer til trykning og forsendelse eller timeløn til telefoninterviewere.
  
• Svarprocenterne har i nogle/mange tilfælde vist sig højere, da mange ser det som en lettere måde at besvare på, hvor man kan besvare i sit eget tempo og gå til og fra besvarelsen, som man har lyst.

Krævende at give en grundig besvarelse

For at give pålidelige svar, der afspejler respondenternes oprigtige holdninger, er det vigtigt, at svarpersonerne er grundige og ikke er tilbøjelige til det, som vi med et teoretisk begreb kalder for 'satisficing'.

Dette begreb betyder, at respondenterne i udgangspunktet er motiverede for at give de bedst mulige svar på de stillede spørgsmål, men at de helst vil svare på dem så let og hurtigt som muligt.

At give en grundig besvarelse er en krævende proces, der består af fire trin:

1. Respondenten må nøje overveje den præcise mening med hvert spørgsmål.
   
2. Respondenten må lede i hukommelsen efter lagret information og viden om det givne spørgsmål.
   
3. Respondenten må foretage en vurdering på baggrund af informationerne.
   
4. Respondenten må slutteligt give et svar, der er i overensstemmelse med vurderingerne.

Svag og stærk 'satisficing'

Respondenterne er dog ofte tilbøjelige til at ty til genveje for at komme lettest muligt igennem besvarelsen. Det kan skyldes tidsmangel, manglende motivation eller måske manglende evner til at give en fyldestgørende besvarelse. De vil derfor ofte benytte genveje for at blive hurtigt færdige.

En genvej er, at de ikke bruger den fornødne tid på de forskellige trin. Den kalder vi svag 'satisficing'. Her stiller respondenterne sig tilfredse med blot at give et tilfredsstillende svar på spørgsmålet, som dog ikke er optimalt. Det gør de ved eksempelvis at vælge den første acceptable svarmulighed til et spørgsmål med lukkede svarkategorier eller ved konsekvent at erklære sig enig i de listede udsagn.

En anden genvej er helt at springe et eller flere af de fire trin over. Det kalder vi stærk 'satisficing'. I sådanne tilfælde vælger respondenten ofte de svarmuligheder, der ikke kræver den store stillingtagen.

Det gælder svarmuligheder, der støtter status quo frem for forandring, som eksempelvis ’hverken-eller’ eller svarmuligheder der slet ikke udtrykker en holdning, som eksempelvis ’ved ikke’.

Et andet udtryk for, at respondenten springer trin over, er, hvis vedkommende blot afkrydser den samme svarkategori på en længere række af spørgsmål eller ligefrem svarer helt tilfældigt.

Ikke mere tilbøjelighed til 'satisficing' ved spørgeskemaer online

Kvaliteten af de indsamlede data afhænger altså af respondenternes anstrengelser for at give optimale svar på de spørgsmål, som de bliver stillet. Og man kritiserer netop online-spørgeundersøgelser for, at det er for let for respondenterne ikke at give besvarelsen af spørgeskemaet fuld opmærksomhed, da man på internettet vil kunne tjekke e-mail, læse nyheder eller andet samtidig med besvarelsen.

Derfor forventer man en højere grad af 'satisficing' ved online-spørgeundersøgelser end ved de indsamlingsmetoder, der ikke åbner for samme mulighed for at multitaske, eksempelvis ved besvarelse af papirskemaer.

Resultaterne fra vores undersøgelse viser dog, at der ikke er forskel på respondenternes svar, i forhold til om de har besvaret et spørgeskema online eller et spørgeskema i papirform. De respondenter, der besvarer spørgeskemaer online, er derfor ikke mere tilbøjelige til hverken svag eller stærk 'satisficing'.

Det tyder dermed på, at bekymringerne i forskningsverdenen for at stole på resultaterne fra online-spørgeundersøgelser er ubegrundede, og at valget af indsamlingsmetode derfor med fordel kan træffes ud fra andre overvejelser.