ASMR-videoer på YouTube kan hjælpe os med at slappe af, tømme hovedet og nyde at 'gå glip'

Lad os dykke ned i et, for nogle, stadig ukendt internetfænomen, nemlig ASMR – en verden af hvisken og sirlig, sanselig leg med hverdagsting på YouTube, der får mennesker verden over til at smide alt, hvad de har i hænderne – og hovedet.

Forestil dig, at du ikke kan sove. Du vender og drejer dig søvnløst i sengen og stirrer på uret, der minder dig om, hvor få timer der er, til vækkeuret ubarmhjertigt ringer. Mens nogle måske blot vil lade tiden passere, og andre vil tage en sovepille, er der opstået et fænomen på YouTube, der forsøger at komme søvnløsheden til livs på en anden måde.

Hvis du søger på 'ASMR' på YouTube, vil du blive præsenteret for en lang række videoer med lydlige og visuelle stimuli, der alle sammen har til formål at udløse en konkret sansemæssig reaktion, der bringer dig i en tilstand af ekstrem afslapning, salighed, sanselighed og fokus.

Fænomenet har, trods sit videoformat, fokus på lyd – knitren, raslen, hvisken, lavmælt tale og let trommen – samt lyden af eksempelvis hår, der redes igennem eller lydene, som forekommer under et besøg hos frisøren.

ASMR handler om at lytte til og iagttage umiddelbart trivielle aktiviteter og lade sig overgive til intime og trygge omsorgssituationer i form af 'rollespil' udført af såkaldte ASMR-tister. Med lidt indlevelse vil du kunne føle dig set, hørt og passet godt på.

Hvad er ASMR?

ASMR er en forkortelse for en medicinsk klingende betegnelse, Autonomous Sensory Meridian Response, der i daglig tale også betegnes ‘hjernemassage' eller 'hjerneorgasme', og som minder om kuldegysninger. ASMR er imidlertid ikke udløst af kulde, men af særlige lyde.

Folk, der oplever ASMR, beskriver det ofte som en rislende fornemmelse, der begynder i hovedbunden og bevæger sig ned langs nakke og ryg med en ekstrem afslapning til følge.

Selvom selve reaktionen er kropslig, er fænomenet i høj grad et internetfænomen, hvor brugere fra hele verden mødes om de, for nogle, lidt spøjse videoer, der har til formål at trigge (udløse) den helt særlige fornemmelse.

LÆS OGSÅ: Hvorfor får man gåsehud af bestemte lyde?

30 millioner ASMR-videoer på YouTube

Første gang, man stødte på ASMR online, var angiveligt i 2007, da fænomenet blev diskuteret under overskriften 'WEIRD SENSATION FEELS GOOD' på websitet SteadyHealth.

ASMR-begrebet kom til senere, i 2010, hvor en journalist ved navn Jennifer Allen opfandt udtrykket i en diskussionstråd online. Siden har fænomenet bredt sig til websites som for eksempel Reddit og i særlig grad YouTube, hvor det meste ASMR-indhold uploades i dag. Den første ASMR-video dukkede op på YouTube i 2009 og hed ‘Whisper 1 - hello!'

I dag ligger der på YouTube omkring 30 millioner videoer med 'ASMR' i enten titel eller beskrivelse. For bare tre år siden var dette tal mindre end en tredjedel. De mest populære ASMR-videoer er blevet vist 10-20 millioner gange, og i toppen ligger blandt andet en video fra ASMR Darling, som er blevet vist hele 31 millioner gange.

Denne video med 20 ASMR-triggere til at få dig til at falde i søvn er blandt de mest sete ASMR-videoer (Video: ASMR Darling/YouTube).

Iblandt videoerne med flest visninger ligger også en god håndfuld '(oddly) satisfying'-videoer, der er visuelt tilfredsstillende videoer med en ofte ligeså tilfredsstillende lydside; det rene guf for vores hjerner, der elsker mønstre og orden, og når tingene passer sammen (og lyder godt samtidig). Fænomenet er også blevet kaldt 'perfektionsporno' og indbefatter desuden også de famøse soap cutting-videoer, hvor folk – helt lavpraktisk – skærer i sæbe med en kniv og filmer kaskaden af små sæbestykker, der med en klakklakklak-lyd falder ned på et bord.

Et stadigt voksende fænomen

ASMR er stadig et relativt nyt fænomen, og folk søger i stigende grad efter 'ASMR' på Google. Alene de seneste to år er søgningen næsten firedoblet. Danmark ligger nummer 15 på listen over lande, hvor der bliver søgt mest efter ASMR-videoer med en tredobling i antal søgninger på to år.

Der mangler imidlertid forskning på området, og det samlede antal udgivne akademiske artikler er meget beskedent. Psykologien har indtil videre været den faggren, der har beskæftiget sig mest med ASMR, og en undersøgelse fra et engelsk universitet har blandt andet påvist, at ASMR kan sænke hjerterytmen hos brugere, der ser og lytter til ASMR-videoer.

ASMR hjælper brugere med ensomhed og stress

I mit ph.d.-projekt undersøger jeg ASMR fra et medievidenskabeligt perspektiv, hvilket vil sige, at jeg er særligt interesseret i, hvad der sker med et sanseligt og kropsforankret fænomen (ASMR), når det medieres gennem teknologi (YouTube).

Det er en tilbagevendende diskussion, hvorvidt teknologien får os mennesker tættere på – eller længere fra – hinanden. Dét at opsøge intimitet, nærhed og (menneskelig) kontakt ved hjælp af teknologi kan i udgangspunktet godt synes selvmodsigende, men jeg vil gerne nuancere det synspunkt.

For når jeg ser, hvad ASMR-brugerne i kommentarfeltet på YouTube skriver, er det en anden historie. Rigtig mange mennesker har nemlig stor gavn af de 'mærkelige' videoer og bruger dem som alternativ sovemedicin, når de skal koncentrere sig, slappe af eller har brug for at tømme hovedet for tanker.

ASMR virker ifølge brugerne selv også lindrende på eksempelvis depression, ensomhed, angst, stress eller sågar PTSD (posttraumatisk stresslidelse).

LÆS OGSÅ: Lyd er at røre på afstand

Kommerciel udbredelse

Noget tyder på, at flere og flere efterhånden har fået øjnene (og ørerne) op for potentialerne i ASMR. Fænomenet er nemlig begyndt at dukke op i populærkulturen også, for eksempel i form af YouTube-baserede serier som modemagasinet W Magazines 'Celebrity ASMR interview', hvor kendisser som Cardi B, Margot Robbie og Gal Gadot hvisker sig igennem interview og prøver kræfter med at lave andre ASMR-triggerlyde.

Et andet eksempel er musikmediet Fuses 'Mind Massage ASMR'-serie med rappere såsom Wiz Khalifa, der i store træk går ud på det samme.

Også kommercielle aktører er begyndt at interessere sig for ASMR. Firmaer som IKEA, Renault, KFC og chokoladebrandet Dove har benyttet sig af klassiske ASMR-greb i kampen om (for)brugernes opmærksomhed.

I februar 2019 blev ASMR det store samtaleemne ved årets Superbowl, da skuespillerinden Zoë Kravitz reklamerede for øl-mærket Michelob ULTRA Pure Gold ved at hviske og slå let på glasflasken indeholdende den mousserende lysegule væske i en reklame under en af de mest sete sportsbegivenheder på amerikansk tv.

Ikke (som sådan) noget nyt

Men ASMR er som sådan ikke noget nyt. I hvert fald trækker fænomenet på en masse, som vi kender i forvejen. Foruden at minde om kendte kropslige, sansemæssige reaktioner såsom kuldegysninger eller skælven er ASMR også i familie med fænomener som mindfulness, meditation og lydterapi.

Flere undersøgelser peger desuden på, at ASMR også kan betegnes som:

• en form for flow-tilstand (af selvforglemmende opslugthed af en aktivitet),
• en afart af synæstesi (også kaldet samsansning, hvor påvirkning af én sans, f.eks. hørelsen, fremkalder et sanseindtryk i en anden sans, f.eks. synet),
• en modpol til (men med nogle af de samme kendetegn som hos) lidelsen misofoni (had til lyde).

Nogle kan måske også huske 90'ernes 'no stress'-lyd-cd'er med naturlyde som bølgebrus eller delfinsang. ASMR er en 2.0-version af de cd'er. Formålet er nemlig det samme – at blive afslappet, tømme hovedet og måske falde i søvn.

Vi konfronteres i virkeligheden hele tiden med lyde, der har til formål at påvirke vores humør, stemning og købelyst. Tænk bare på muzak, som du nok bedst kender fra elevatorture eller fra højttalerne i supermarkederne. Eksemplerne er dog mange.

Hvem har for eksempel ikke siddet i telefonkø til lægen eller en anden offentlig instans med lyden af et stykke instrumental musik i ørerne? Og hvem har ikke ladet sig indhylle i afslapning og forkælelse til lyden af 'wellness-musik' på en skønheds- eller massageklinik forinden – eller under – en behandling?

LÆS OGSÅ: Lyde sælger – også når de ikke er musikalske

Livets små hverdagslyde

At musik, og lyde i det hele taget, påvirker os, er på den måde ikke noget nyt. Lyde har i mange år fungeret som en slags 'mood control', som bruges for at skabe en særlig stemning eller for at få os til at stresse af eller regulere vores følelser. ASMR fungerer på samme måde.

Men hvor mange af ovennævnte eksempler er eksempler på baggrundslyd, der har til formål at påvirke os, uden at vi måske er helt bevidste om det, er ASMR noget, som folk selv opsøger aktivt, og som de lytter til helt bevidst og formålsbestemt. På den måde er ASMR mere et udtryk for forgrundslyd, der dog ofte bringer detaljerne fra de små hverdagslyde, som vi normalt ikke er opmærksomme på, frem.

Når ASMR-tisten Maria (Gentle Whispering ASMR) eksempelvis bruger en god halv time på langsomt at folde håndklæder på en sirlig og dekorativ måde, handler det om at indstille al opmærksomhed og alle sanser på at lytte til (og se på), hvordan sådan en aktivitet lyder og ser ud.

Næsten to millioner har set og hørt Maria folde håndklæder (Video: Gentle Whispering ASMR/YouTube).

Når vi i hverdagen selv folder håndklæder sammen efter vask, er det måske ikke noget, vi bemærker. Men i ASMR-regi er det meningen, at vi skal lægge mærke til lyden af hænderne, der langsomt stryger hen over det lidt grove frottémateriale. Det er pointen, at vi skal lytte til (ikke bare høre) livets små hverdagslyde helt tæt på. Og så er der også en pointe i, at det hele ofte foregår ualmindeligt langsomt.

JOMO i stedet for FOMO

ASMR er en slags YouTube-pendant til slow-tv-fænomenet, hvor en (dagligdags)begivenhed vises i sin fulde længde uden klip og afbrydelser. Mest kendt er nok den norske tv-kanals NRK's 7 timer lange togtur med Bergensbanen fra 2009, hvor 1,2 millioner seere kunne følge den norske naturstrækning fra Bergen til Oslo set fra togførerens sæde.

Formålet med både ASMR og slow-tv er at tage en tiltrængt pause fra den hurtige, tidseffektive verden, vi vesterlændinge lever i.

Når vi sætter os til at se noget slow-tv, hvad enten det er i form af en togtur på tv eller i form af en ASMR-video på YouTube, er det meningen, at vi skal opleve en form for JOMO (joy of missing out), i stedet for FOMO (fear of missing out), som blandt andre psykologiprofessor Svend Brinkmann skrev om i Politiken for et par år siden.

I stedet for at tjekke mails og notifikationer på sociale medier koncentrerer vi os om at fokusere på og rette vores opmærksom mod ét sted, én begivenhed.

Når brugerne af ASMR som nævnt samtidig opsøger de afslappende videoer på YouTube for at lindre nogle af de tidstypiske livsstils- og 'følgesygdomme' såsom stress, angst, ensomhed og søvnløshed, der er fulgt i kølvandet på det multitaskende, 'fart over feltet'-samfund, vi lever i, giver det om muligt endnu mere mening at tale om den genfundne værdi af nærvær, sindsro og det at hylde filosofien om 'less is more'.

LÆS OGSÅ: Derfor kan lyden, når andre smasker, drive nogle til vanvid

LÆS OGSÅ: Lyde ændrer, hvordan mad smager