Historier om børn og unge, der deler private billeder af sig selv, bliver hurtigt store i medierne. Tempoet online er hurtigt, og mange ved endnu ikke, hvordan man bruger sociale medier. Børn og unge skal øve sig på at være online, og forældrene skal hjælpe dem på vej.
Med adgang til børnenes private chatdata er det nu muligt for forskere at grave et spadestik dybere for at undersøge, hvordan børnene rent faktisk bruger sociale medier.
Det har én af denne artikels skribenter (Maja Hermansen) fået mulighed for i en aktuel undersøgelse af tweens brug af onlinespillet Momio og andre sociale medier.
Undersøgelsen viser, at ikke alle situationer ender i deling af nøgenbilleder, men der findes ganske mange eksempler på små situationer, der pludselig kan eskalere, fordi børnene ikke har lige så meget kontrol over deres online-kommunikation, som de, og måske også deres forældre, tror, at de har.
\ Læs mere
\ Undersøgelsen bag artiklen
Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse fra Maja Hermansens speciale ’Altid blandt venner – en undersøgelse af Momios placering i tweens sociale mediebrug’.
Specialet er baseret på empiri fra kvalitative interview og chatsamtaler mellem Momiobrugere.
Forfatteren har til brug for specialets undersøgelser haft adgang til chatdata, som ellers ikke er tilgængelige. De to eksempler i artiklen er fabrikerede, så de ligner chatsamtalerne, som de finder sted på Momio, men omhandler ikke specifikke brugere.
Sociale medier giver børn et frirum
Den manglende kontrol er ikke udtryk for, at forældrene er ligeglade med deres børns færden på internettet. De ved, hvor vigtigt det er for børnenes sociale liv at være online og kunne kommunikere med deres kammerater via sociale medier.
De digitale medier giver børnene et tiltrængt frirum. Samtidig er forældrene dog bekymrede for, hvad der kan ske online. De er bekymrede for, at børnene bliver antastet af fremmede, støder på upassende indhold eller bliver ofre for digital mobning.
Derfor skal forældrene finde balancen mellem at give børnene et frirum og sørge for deres sikkerhed.
\ Læs mere
Tweens er hverken børn eller voksne
En af grundene til, at det kan være svært for forældrene at finde balancen i kontrollen med deres børns sociale mediebrug, er, at de børn, som undersøgelsen tager udgangspunkt i, er i den alder, som populært kaldes for tweens.
Det er en betegnelse, der dækker over den til tider klemte livsfase, som børnene befinder sig i. De er endnu ikke teenagere, som løsriver sig fra deres forældre, men de er heller ikke små børn. De arbejder på at finde deres ben som unge og orienterer sig derfor i høj grad mod vennerne til fordel for familien.
Samtidig er de underlagt deres forældres regler, og det har betydning for deres udfoldelsesmuligheder, eksempelvis på sociale medier.
\ Læs mere
Momio overvåges af administratorer
Det sociale medie Momio er udgangspunktet for undersøgelsen. Momio er særligt udviklet til børn i alderen otte til 12 år som en platform, hvor de kan lære at bruge sociale medier. Børnene er på Momio via en app på deres smartphone eller tablet, og her har de stort set de samme muligheder for interaktion, som brugere af Facebook har.
Børnene er repræsenteret via en avatar og et brugernavn i stedet for et billede og deres eget navn, men en søgefunktion gør det muligt at finde frem til andre børn fra deres skole. Børnene kan chatte med hinanden, eller de kan skrive opdateringer på deres egen væg.
Med andre ord et socialt medie som så mange andre og så alligevel ikke. Der er den forskel, at aktiviteten på Momio overvåges af administratorer, som gennemgår opslag på profiler og private chatbeskeder. Det er en foranstaltning, der skal sikre, at børnene har en god førstegangsoplevelse på sociale netværksmedier.
På trods af de gode tiltag har undersøgelsen vist, at der af og til finder samtaler sted på Momio, som børnene kunne have gavn af at involvere deres forældre i.
\ Læs mere
Et uskyldigt hemmeligt møde
Et eksempel på sådan en situation er en aftale, som to piger indgår i chatten på Momio. Aftalen flettes ind i den almindelige chatsamtale og bliver på den måde gennemført, uden at pigerne når at overveje, om det nu er en god idé.
De to brugere aftaler at mødes på deres fælles skole på trods af, at de ikke kender hinanden. De bryder dermed en regel på Momio om, at brugere ikke må mødes med fremmede uden at have forældrene med:
Bruger 1: Hej, hvad laver du?
Bruger 2: Hej.
Bruger 2: Er på momio, ellers ikke noget.
Bruger 1: Ok.
Bruger 2: Dig?
Bruger 1: Det samme.
Bruger 1: Hvor mange år er du?
Bruger 2: Jeg er otte år, hvor mange år er du?
Bruger 2: Jeg lover, at jeg ikke siger det til nogen, men hvad er dit navn?
Bruger 1: Vi kan mødes ved skuret i første frikvarter.
Bruger 2: Går du på min skole???
Bruger 2: Hvad klasse går du i?
Bruger 1: Ja, 4.A, hvad med dig?
Bruger 2: 3. b.
Bruger 2: Hvad hedder du? Jeg siger det ikke til nogen.
Bruger 1: Vi mødes på mandag første frikva.
Bruger 2: Ok, hvor?
Bruger 1: Cykelskuret.
Bruger 2: Ok, hvordan ser du ud?
De to piger i eksemplet her ved tydeligvis begge to godt, at de er ved at aftale noget, som de ikke må. Derfor gør især den ene pige meget ud af at understrege, at den nye ven kan stole på hende, og at hun ikke vil fortælle om deres hemmelige møde til nogen.
\ Læs mere
Man kan hurtigt glemme reglerne
Grunden til, at de to venner aftaler at mødes, selvom det er forbudt, kan være, at det er spændende at gøre noget, som man ikke må. En anden forklaring kan være, at den bruger, der især presser på for at mødes, ikke har så mange venner i skolen, men at hun nu har fundet en sød ven på Momio, som hun gerne vil skabe en forbindelse med i sit offline-liv.
Udfordringen er, at hun reelt ikke ved, hvem der sidder på den anden side. Selvom Momios administratorer overvåger chat-korrespondancer, er der altid en risiko for, at en person med dårlige hensigter har oprettet en falsk profil.
Ved at aftale at mødes uden at tale med deres forældre først kommer pigerne dermed til at overtræde de regler, som både Momio og deres forældre har skabt for at beskytte dem. Det sker, selvom det ikke nødvendigvis er pigernes hensigt at lave ballade ved bevidst at bryde de regler.
Pigerne handler på baggrund af gode intentioner, men den hurtige kommunikation medfører, at de glemmer at tale med deres forældre om det, de gør. Også selvom de egentlig godt ved, at de burde.
\ Læs mere
Tastefejl kan have konsekvenser
Et andet eksempel på, at det kan gå rigtig stærkt på internettet, drejer sig om en simpel tastefejl, der medfører, at en pige roder sig ud i en prekær situation, som hun heldigvis selv kommer ud af igen:
Bruger 1: Hej.
Bruger 2: Hej, hvor gammel er du?
Bruger 1: 12, dig?
Bruger 2: 12, vil du være min nk (netkæreste, red.)?
Bruger 1: Pk.
Bruger 1: Ok.
Bruger 2: Vil du have et billede af min?
Bruger 1: Hvad for en?
Bruger 1: Din hvad?
Bruger 2: Min p.
Bruger 1: Nej tak.
Bruger 2: Må jeg se et billede af dig?
Bruger 1: Nej, desværre må ikke.
Bruger 1: Er det ok?
Bruger 2: Ja.
Bruger 1: Tak.
Bruger 1: PS: kan vi ikke bare være venner?
Bruger 2: Jo jo.
Da pigen ved et uheld skriver »pk« i stedet for »ok«, misforstår den anden bruger det og tror, at hun gerne vil se et billede af hans kønsorganer. De regler, som pigen er underlagt af sine forældre, bliver hendes vej ud af den for hende ubehagelige situation. Når hun ikke må dele billeder, er der ikke så meget at diskutere, og hun kan afvise forespørgslen.
Eksemplet her viser, at det har betydning for børn, at de har diskuteret regler af brug af internettet med deres forældre.
Børn er de nye superbrugere
Børn og unge vokser op med digitale medier, og de har rigtig gode forudsætninger for at blive superbrugere, der får det optimale ud af internettet og de sociale mediers muligheder. Men ingen bliver født som superbruger, det kræver øvelse.
Børnene øver sig ved at være online sammen med deres jævnaldrende kammerater, når de danner fællesskaber og kontinuerligt forhandler reglerne for, hvornår man er en del af fællesskabet, og hvornår man er ude. De tester grænserne for, hvordan man kan kommunikere online, men af og til kommer de til at overskride både egne og andres grænser.
Især i de tilfælde har børnene brug for forældrenes hjælp til øve sig i at kommunikere på en hensigtsmæssig måde.
\ Læs mere
Forældre skal styrke børns digitale kompetencer
Forældrene skal lære børnene digitale kompetencer, der både indbefatter god internetikette og de mere langsigtede konsekvenser ved at bruge internettet. Det gælder eksempelvis det faktum, at det er umuligt at kontrollere spredningen af opslag og billeder, når de først er delt online. De digitale kompetencer har børnene brug for at mestre, så de kan navigere i den hurtige kommunikation online.
Derfor bør forældrene jævnligt snakke med deres børn om de sociale medier. Ligesom man snakker om, hvordan det går i skolen eller til fodbold, skal forældrene spørge ind til de udfordringer og muligheder, som børnene har på de sociale medier.
På den måde bliver de digitale kompetencer integreret i den almene dannelse.
\ Læs mere
Forældrene skal involveres mere
Det er forældrenes ansvar at involvere sig mere i den almindelige brug, for børnene opsøger ikke nødvendigvis forældrenes involvering, selvom de behøver den.
Et større fokus på hverdagsbrugen vil ikke kun give børnene gode forudsætninger for at lære at være online, men det kan samtidig gøre forældrene opmærksomme på, hvor hurtigt det indimellem går på internettet. Dermed kan de måske hjælpe deres børn med at komme ud af uheldige situationer, som børnene ikke selv formår at manøvrere sig ud af.
\ Læs mere
