Hvem var Vittrup-manden, som blev dræbt ved kølle i Vendsyssel for 5.000 år siden?

For mere end 5.000 år siden fik en mand hamret en kølle mod sit hoved, og hans lig blev smidt i en mose i det nuværende Vendsyssel.

Årtusinder efter sin død er manden blevet lidt af en kendis blandt arkæologer og går under navnet Vittrup-manden. I et nyt studie er forskerne blevet klogere på, hvem den dræbte stenaldermand egentlig er.

De nye avancerede analyser kan blandt andet give indikationer på, hvor han kom fra, hvordan hans kost så ud gennem livet, og hvornår han har flyttet bosted.

Alt tyder på, at han startede livet som en jæger-samler i Norge eller måske Sverige, men flyttede til Danmark som voksen og blev integreret i samfundet indtil hans død ved kølleslag i Vendsyssel.

Dermed er der ifølge forskerne bag studiet tale om den ældste førstegenerationsindvandrer, vi kender fra Danmark.

»Arkæologi har jo normalt med de store bevægelser og tendenser i historien at gøre, så kortlægning af ét historisk individs liv er en helt ny slags arkæologi,« siger Lasse Vilien Sørensen, seniorforsker i arkæologi på Nationalmuseet og medforfatter til den videnskabelige artikel.

Diverse analyser peger på en norsk/svensk opvækst og dansk tilflytning

Vittrup-mandens kranie og nogle knogler blev fundet nær Vittrup i Vendsyssel tilbage i 1915. Han døde mellem 3.300 og 3.100 f.v.t., og allerede inden det nye studie kom på banen, var han én af de mere gennem-analyserede stenalderpersoner, vi har i Danmark.

Men nu har forskerne haft mulighed for at tage mange nye, højteknologiske metoder i brug til at kortlægge flere detaljer om hans liv.

• Hans genetik indikerer, at han ikke har samme afstamning, som andre beboere i Jylland havde i hans samtid.
• Særlige analyser af hans tænder - såkaldte strontium-isotop-analyser - stemmer heller ikke overens med dem, man ville forvente at finde i Danmark, men snarere dem fra mere nordlige regioner som Norge eller Sverige. Denne type analyser har tidligere givet anledning til heftig debat - se faktaboksen nedenfor.
• Ilt-isotoperne i hans tænder indikerer, at han som barn levede i et koldere klima.
• Analyser af knogler og tænder peger på, at hans kost var fiske-baseret indtil de sene teenageår, hvor den så blev plantebaseret.

Kosten ændrer sig i Danmark

Meget tyder derfor på, at Vittrup-manden startede livet som en kyst-boende jæger-samler i Norge eller måske Sverige, men flyttede til Danmark som voksen.

Dermed var Vittrup-manden ifølge studiet en »udpræget udefrakommende« i den bondebefolkning, som på daværende tidspunkt prægede det område, der i dag er Danmark. Han så også lidt anderledes ud, idet han var mørkere i huden end de lokale jyske bønder, lyder det i studiet.

Han boede i Danmark i cirka 10-20 år indtil sin død.

»At dømme efter det plantebaserede skift i hans kost, der er meget typisk for de jyske stenalderbønder på denne tid, må vi også tro, at han blev godt integreret i den lokale kultur,« påpeger Lasse Vilien Sørensen.

En del af større studie

Det nye studie er en udløber af en større genetisk kortlægning af dansk og europæisk historie, som for nyligt fik stor omtale i både Danmark og udlandet.

Her fandt en stor forskergruppe med blandt andre DNA-jæger Eske Willerslev i spidsen ud af, at nuværende danskere stort set ikke er beslægtede med stenalderens danskere. Det var i den forbindelse, at forskerne kortlagde Vittrup-mandens DNA.

»Hans genetiske profil var så markant afvigende fra den øvrige danske stenalderbefolknings, at vi valgte at undersøge hans afstamning og livshistorie i detaljer ved hjælp af supplerende metoder. Det er resultatet af de undersøgelser, vi beskriver i PLOS ONE-artiklen,« siger studiets førsteforfatter Anders Fischer i en pressemeddelelse.

Ved stadig ikke, hvordan stenalder-flytningen skete

Det nye studie rejser imidlertid også nye spørgsmål om, hvorfor Vittrup-manden tilsyneladende flyttede til Danmark og ændrede livsstil på den måde.

Der er eksempler på artefakter som flintredskaber fra Vittrup-mandens samtid, der er kommet fra Danmark til Norge, men man ved ikke rigtig, hvordan det er sket.

»Men nu ser vi for første gang et individ, som vi ved tog turen,« siger Karl-Göran Sjögren, arkæolog på Institut for Historiske Studier på Göteborg Universitet og medforfatter til den videnskabelige artikel.

Ifølge ham og Lasse Vilien Sørensen lægger studiet op til en håndfuld mulige scenarier for Vittrup-mandens tilflytning.

Han kunne for eksempel være kommet dertil med pelshandlere nordfra, eller han kan have været involveret i transporten af artefakter mellem Danmark og Norge.

»Han kan også være blevet fanget og gjort til slave oppe i Norge og så være blevet taget med sydpå til Danmark,« forklarer Lasse Vilien Sørensen.

Der er dog ikke nogen af de her scenarier, som forskerne direkte kan påvise, så indtil man har forsket yderligere, er det mere et spørgsmål om, hvad der ser mest og mindst sandsynligt ud.

»Det kan i princippet have været slaveri, selvom det i så fald nok ikke har været en institutionel form for slaveri, som vi kender til fra nyere verdenshistorie,« påpeger Niels Nørkjær Johannsen, der er lektor i Arkæologi på Aarhus Universitet, og som har læst studiet igennem for Videnskab.dk:

»Vi ved jo også, at Vittrup-manden sandsynligvis er blevet slået ihjel i Danmark som et rituelt offer. Men det har heller ikke nødvendigvis haft noget at gøre med, at han var immigrant, og det kan faktisk tolkes som et tegn på, hvor velintegreret og accepteret han var, da de fleste menneskeofre fra den tid jo netop var af lokale personer.«

Hele livs-billeder af historiske personer bliver kun mere normale

Et andet ikonisk oldtidsfund, Egtvedpigen, som levede for knap 3.500 år siden, har ligesom Vittrup-manden fået kortlagt sit liv og færden med moderne analyser. Forskere fra Nationalmuseet og Københavns Universitet konkluderede i 2015 på baggrund af strontium-isotop-analyser, at hun ligesom Vittrupmanden var immigrant i Midtjylland og formentlig født i Sydtyskland.

Sagen om Egtvedpigen har imidlertid været genstand for en heftig debat mellem forskere, idet en gruppe geologer fra Aarhus Universitet vurderer, at konklusionerne er draget på fejlagtige geologiske analyser. Derfor kan Egtvedpigen sagtens stamme fra Danmark, konkluderer de - læs mere om striden i denne artikel.

Det nye studie gør ligesom i sagen om Egtvedpigen brug af de omstridte strontium-isotop-analyser. Men lektor Niels Nørkjær Johannsen roser det nye studie for at have inddraget mange forskellige typer af analyser i deres kortlægning af Vittrup-mandens liv.

»Alt i alt er studiet meget veludført. Det er især flot, at forskerne har så mange typer evidens, der belyser det samme, og de nye spørgsmål, studiet har rejst, er meget spændende,« mener Niels Nørkjær Johannsen, som ikke har været en del af det nye studie.

Både han og forskerne bag studiet er især entusiastiske om, at de moderne metoder gør det meget nemmere at tegne et billede af personer fra fortiden, og hvordan deres liv så ud - også selvom det adskiller sig væsentligt fra klassisk arkæologi og historie, der handler meget om helhedsbilleder, historiske tendenser og store gruppers kultur og adfærd.

»Dét er bestemt også vigtigt, men der har jo ikke været bare én måde at leve et liv på i stenalderen, nøjagtig ligesom i dag,« påpeger Niels Nørkjær Johannsen.

De øjebliksbilleder, der ligger i et historisk liv, kan derfor tilføje noget nuance til vores forståelse af menneskets historie.

»I Vittrup-mandens liv ser vi for eksempel, at der altid har været immigranter i Danmark, og at de kunne blive meget velintegrerede. Han kan endda have haft viden, der var værdifuld for de lokale,« siger Lasse Vilien Sørensen.

»At rekonstruere et liv fra fortiden er simpelthen noget, vi har redskaberne til nu, og jeg tror kun, vi kommer til at se flere af denne type studier i fremtiden,« påpeger Karl-Göran Sjögren.