Mystisk! Danske arkæologer udgraver værksted, der var godt 2.000 år forud for sin tid

Når din cykel kører skidt, går du til cykelsmeden. Når du vil læse, går du til boghandleren. Og når dit hjem skal bruge et friskt pust, går turen til IKEA.

Vi er omgivet af job specialiseret i én ting. Vi kan helt glemme, at de slet ikke fandtes, dengang vores forfædres største bekymring var at skaffe mad.

Og dog. For et hold arkæologer fra Københavns Universitet har udgravet et værksted, der masseproducerede stenperler, selvom dets jæger-samler-beboere ikke boede der fast.

Det bryder ellers med en generel arkæologisk idé. Nemlig at specialiserede job først kom til, da mennesker havde landbrug med et stort nok overskud af mad til, at alle ikke skulle bruge al deres tid på at skaffe deres næste måltid.

Værkstedet i Jordan er 12.000 år gammelt og blev brugt omkring 3.000 år, før landbruget blev udviklet nok til at give store mad-overskud og bane vejen for specialister.

Det nye studie, der undersøger værkstedet, giver dermed nye nuancer til en allerede levende diskussion om, hvordan specialisering opstod. Og hvor skillelinjen mellem jæger-samler- og bondesamfund går.

»Udgravningen peger på, at mennesker sagtens kunne have specialiseret arbejde uden at bo faste steder med landbrug og madlagere,« siger Tobias Richter, professor i nærorientalsk arkæologi på Københavns Universitet og medforfatter til studiet.

Værksted fremstillede tusindvis af perler på et ret isoleret sted

Forskerne bag studiet har fundet værkstedet, i hvad der lader til at have været et lille samfund omgivet af vulkansk steppe i Harrat-al-Sham-ørkenen i det nordlige Jordan.

Arkæologerne har ikke fundet tegn på landbrug eller lagerplads til mad på stedet, så beboerne har sikkert levet af jagt og samling. Men stenperler var der nok af.

»Vi fandt flere end 2.400 stenperler, så mange at vi kunne genskabe alle stadierne af, hvordan de blev lavet,« forklarer Mette Bangsborg Thuesen, ph.d. i nærorientalsk arkæologi på Freie Universität Berlin og medforfatter til den videnskabelige artikel.

Forskerne fandt også mange rester af næsten færdige perler, der tyder på, at de blev udformet på stedet. En standard-teknik til at fremstille stenperler er også tegn på, at nye generationer er blevet oplært i arbejdet gennem tiden.

Mængden af perler og tegn på uddannelse indikerer høj specialisering. Men en analyse af mineralerne i perlerne peger også på, at beboerne fremstillede dem af importeret materiale.

»Perlerne er lavet af en form for grøn sten, hvis tætteste kilde lå 60 kilometer væk fra værkstedet gennem svært terræn. Så perlerne har sikkert været et værdifuldt produkt af hårdt, målrettet arbejde,« påpeger Tobias Richter.

Stenperler viser, at specialister sagtens kunne være på farten

Idéen om, at specialisering krævede ekstra mad nok til specialisten, der så kunne bruge hele sin tid på sit håndværk, virker måske indlysende for os i dag. Du kunne jo ikke sidde på dit arbejde, hvis andre ikke stod for at producere maden, du lever af.

Men studiet indikerer også, at specialister dengang ikke nødvendigvis sad med deres håndværk fuldtid eller boede fast ét sted.

Stenperlerne fra værkstedet er fundet mange andre steder i regionen. Så perlerne er blevet fremstillet i værkstedet og er så blevet flyttet vidt omkring.

Måske blev de brugt til handel eller som et slags statussymbol ligesom mærkevarer og smykker i dag.

Forskerne kan også se, at stedet ikke var beboet året rundt. Beboerne må altså have rejst rundt med deres perler og være kommet tilbage en gang imellem med en ny klump grøn sten.

»Det er et ret fantastisk studie, og vi ser jo netop, at de her mennesker har været specialiseret i at lave ting, de kunne tage med sig på farten,« mener Lasse Vilien Sørensen, seniorforsker i forhistorisk arkæologi på Nationalmuseet, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

Værkstedet er endnu ét af flere interessante indblik, der tilbageviser idéen om, at specialisering først kommer med større byer, urbanisering, rigelig mad, hierarkier og love.

Pladeværkstedet giver også indtryk af omvandrende stenperle-magere, der gav deres viden videre og rejste langt.

»På den ene side er det ikke overraskende, at jæger-samlere kunne specialisere sig sådan. Vi ved, at folk fra den tid var meget sofistikerede,« påpeger Bill Finlayson, ph.d. i forhistorisk arkæologi på Oxford University, der ligeledes har læst studiet for Videnskab.dk.

Jæger-samlere er kendte for at være gode skemalæggere, da de kunne jage og samle på bestemte tider af døgnet og året. Og de kunne fremstille praktiske redskaber til jagt og samling på andre tider.

»Men det sjove her er, at stenperlerne netop ikke er praktiske redskaber, der skal bruges til at skaffe mad, men som der stadig skal bruges meget tid på at fremstille,« påpeger Bill Finlayson:

»Alt i alt er det her endnu et eksempel, der ruller idéen om, at specialisering opstod med landbrug og urbanisering, tilbage.«

Stadig mange spørgsmål om værkstedet

Undersøgelsen af værkstedet svarer ikke på alle spørgsmål. Det er eksempelvis stadig uvist, hvad perlerne blev brugt til.

»Studiet er et fedt første skridt i undersøgelsen af det her nye site. Men at undersøge det med andre metoder kan sikkert afsløre meget mere,« siger Lasse Vilien Sørensen.

Om fundet helt bryder med teorien om, at landbrug, bysamfund og et overskud af mad leder til specialiserede håndværk, er der også stadig forskellige meninger om.

»Man kan også sige, at det her værksted peger i retning af urbanisering. For når én person først bruger tid på at lave noget til andre, fører det normalt til anerkendelse, udveksling, efterligning og endda innovation,« mener Lasse Vilien Sørensen.

Men ifølge Bill Finlayson skal man også passe på med at se enkelte fund som enkelte skridt mod en generel udvikling. For stenperle-magerne behøver deres produktion jo ikke at have endt i faste byer med landbrug.

»Madoverskud ligger cirka 2.000 år senere, og urbanisering kom der først rigtig gang i tusindvis af år efter, at det her værksted fandtes. Som arkæologer skal vi passe på med at antage, at alt, vi finder, er trin på en trappe, der kun går i én retning,« påpeger han:

»Stenperle-magernes synspunkt har nok været, at de bare lavede grønne perler. De kunne jo ikke vide, hvordan tingene ville have udviklet sig tusindvis af år senere.«

Studiet giver under alle omstændigheder indblik i, hvordan tidlig specialisering kan have set ud. Og selvom det er anderledes fra vores egen tid, kan vi måske netop derfor lære af det.

»Vores meget specialiserede samfund går jo en udfordrende tid i møde, med ny teknologi såsom kunstig intelligens, der udfylder flere og flere roller,« påpeger Tobias Richter:

»For at håndtere det kan det være værdifuldt for os at kunne kigge tilbage på, hvorfor vi fandt på specialisering, og hvordan det så ud, gennem arkæologien.«