Det er muligvis forkert, at Egtvedpigen stammer fra udlandet, som en række forskere fra blandt andet Nationalmuseet ellers har konkluderet i ét af de mest omtalte danske studier de senere år.
Det fortæller flere udenlandske forskere nu til Videnskab.dk.
\ Sådan gjorde Videnskab.dk
Videnskab.dk har bedt en række udenlandske forskere forholde sig til studiet fra 2015 – efter to danske forskergrupper indædt har debatteret, om konklusionen kan være rigtig. (Se links i bunden af artiklen.)
Studiet er blevet til i et tværfagligt sammensurium af videnskabelige bidrag, der favner både arkæologi, kemi, geologi, antropologi/medicin og statistik.
Ingen mestrer det hele, hverken forfatterne bag studiet, eller de kilder Videnskab.dk har talt med. Derfor kræver det lidt plads at komme rundt i de udenlandske forskeres kritik, der er rettet mod forskellige dele af det danske studie. Detaljerne ligger derfor i en anden artikel.
»Muligheden for, at bronzealderpigen fra Egtved blev født i Danmark, kan ikke udelukkes,« mener professor og geolog Zdzislaw Belka fra Adam Mickiewicz University (AMU) i Polen.
»Juryen voterer stadig,« mener professor i arkæologi og geolog Jane Evans fra British Geological Survey.
Tamsin O’Connell, professor i biomolekylær arkæologi ved University of Cambridge i England, vurderer over for Videnskab.dk, at flere af konklusionerne i studiet kan vise sig at være »lige så usikre som et korthus«.
Usikkerhed om kemiske analyser
Historien om Egtvedpigens udenlandske oprindelse er blevet betragtet som så bundsolid, at den er blevet formidlet som fakta på Egtvedpigens udstilling på Nationalmuseet og på museets hjemmeside.
Konklusionen bygger på blandt andet analyser af et kemisk aftryk i Egtvedpigens krop, som er anderledes end det kemiske aftryk målt på Egtved-egnen af forskerne fra Nationalmuseet og Københavns Universitet.
Derfor må hun stamme fra et andet sted, hvor de kemiske aftryk matcher hinanden – og det er et sted i udlandet, lyder det i studiet fra 2015.
Den tolkning bliver nu kraftigt udfordret af de udenlandske forskere. Deres udmelding til Videnskab.dk kommer oven på ny forskning fra Zdzislaw Belkas gruppe i Polen og efter to studier fra en gruppe af geologer ved Aarhus Universitet.
Begge grupper konkluderer, at kalk brugt som gødning i landbruget påvirker kemiske analyser af omgivelserne. Derfor, lyder argumentet, kan vi ikke vide med sikkerhed, at pigen stammer fra et andet sted end Egtved-egnen, hvor hendes lig blev fundet for præcis 100 år siden.
Forskernes argumenter bliver foldet detaljeret ud i en anden artikel på Videnskab.dk, Professorer: Derfor kan man ikke konkludere, at Egtvedpigen er født i udlandet.
Nationalmuseet peger på Sydtyskland
Bag det historiske studie af Egtvedpigen står en række stjerner på den danske forskerhimmel.
Gruppen er anført af professorerne Karin Frei fra Nationalmuseet og Robert Frei fra Københavns Universitet og har deltagelse af velrenommerede professorer som fortids-DNA-detektiv Eske Willerslev og nuværende præsident for Videnskabernes Selskab, Marie Louise Nosch.
Den imponerende forfatterliste til trods undrer forskere, som Videnskab.dk har talt med, sig over flere af elementerne i det danske studie fra 2015.
Studiet peger specifikt på, at Egtvedpigen formentlig stammer fra sydtyske Schwarzwald; en vurdering, som videregives af Nationalmuseet:
»Faktisk voksede hun op flere hundrede kilometer fra det, vi i dag kalder Danmark, sandsynligvis i det sydvestlige Tyskland,« skriver Nationalmuseet på sin hjemmeside.
Den melding er forskere i det store udland langt fra enige i.
Umuligt at udpege præcis oprindelse
Mens man godt kan argumentere for, at spor fra hendes fødsel peger i retning væk fra Danmark – se en anden artikel på Videnskab.dk med detaljer i forskernes argumenter – er det langt mere ubegrundet at henlede opmærksomheden på Schwarzwald i Sydtyskland, baseret på blandt andet kemiske analyser af pigens tøj, lyder det fra forskerne.
\ Mange bud på pigens oprindelse
En svensk bronzealder-forsker mener, at hverken forskerne fra København (der peger på udlandet) eller Aarhus (der peger på Egtved) har ret i, hvor Egtvedpigen stammer fra.
Hun er fra Bornholm, det sydøstlige Sverige eller det sydvestlige Norge mener hun ud fra fund i Egtvedpigens grav.
Professor Zdzislaw Belka mener, at kemiske analyser peger i retning af det sydvestlige Sverige, men nævner i sin mail til Videnskab.dk også Nordøsttyskland og det nordlige Polen som mulige steder.
»Jeg får ikke oplysninger nok i studiet til at kunne vurdere kvaliteten af deres data, og derfor kan jeg ikke være enig i deres konklusioner,« siger Tamsin O’Connell fra University of Cambridge over telefonen til Videnskab.dk.
»Hvis jeg havde været bedømmer på det studie, ville jeg have sagt, at jeg ikke kan acceptere deres historie om pigens rejsemønster, fordi der er utilstrækkelig sammenhæng mellem data og konklusioner,« tilføjer Tamsin O’Connell.
Andre forskere er lige så skeptiske.
»Valget af Schwarzwald som beskrevet af Frei et al. (2015) er ikke understøttet af data, men bestemt attraktivt til brug i en historie på tv eller til PR,« skriver professor Zdzislaw Belka i sin email til Videnskab.dk.
Professor Jane Evans fra British Geological Survey er generelt imponeret af, hvordan studiet i 2015 blev lavet ud fra datidens metoder. Men hun ville ønske, at forskerne havde holdt sig fra at skrive, at deres analyser pegede på, at Egtvedpigen oprindelig stammede fra Sydtyskland.
»Min hovedkritik af studiet er, at de blev fristet til at forsøge at fortælle historien om hendes bevægelse fra Schwarzwald. Det er i virkeligheden svært at udelukke mange andre steder, hvor hun kan være født,« skriver hun i en mail til Videnskab.dk.
Arkæologi-professor: Vi begik en fejl
Lige den del af studiet ærgrer da også professor i arkæologi Kristian Kristiansen; én af sværvægterne bag det seks år gamle studie.
»Vi begik en fejl i 2015 ved at pege på Schwarzwald,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.
På den fysiske udstilling af Egtvedpigen på Nationalmuseet har man da også tidligere på året ændret ordlyden på skiltene.

Nu står der, at Egtvedpigen »meget vel« kan stamme fra et bredere område lidt nord for Alperne, og at områder som Sydsverige eller Bornholm »ikke kan udelukkes«. Museet gør også opmærksom på, at andre forskere er uenige i museets tolkninger.
I en kortfattet kommentar fra Nationalmuseet til Videnskab.dk skriver Lars Højer, vicedirektør for Forskning, konservering og bevaring, at forskning altid skal »udfordres og opdateres i forhold til nye metoder, ny viden og videnskabelige samarbejder.«
»På Nationalmuseet bedriver vi forskning i topklasse, og jeg er meget stolt af de aktuelle forskningsområder og profiler, vi repræsenterer. Det siger jo netop noget om vigtigheden af den forskning, vi bedriver – i dette tilfælde omkring Egtvedpigen, at der er grobund for så megen videnskabelig interesse og debat om de forskellige metoder og resultater,« skriver han.
Kristian Kristiansen mener dog, at konklusionen om Egtvedpigens oprindelse uden for Danmark – sandsynligvis i Tyskland – stadig er solidt funderet, når man tænker på historiske forhold, der er afdækket i analyser af arkæologiske fund.
Han nævner to primære årsager til, at konklusionen fra et arkæologisk synspunkt står stærkt:
- »Der findes et meget veldokumenteret netværk af handelsalliancer og giftermål, der strækker sig fra Sydtyskland til Danmark under denne periode,« skriver Kristian Kristiansen fra Göteborg universitet med henvisning til blandt andet en udgivelse fra 2020.
- »Egtvedpigen bar en gammel, slidt armring med afbrækkede spiral-ender, som klart har sin oprindelse i den sydtyske højgravskultur. Jeg tolker det sådan, at den har hun haft med sig fra begyndelsen. Rent arkæologisk peger dette på en oprindelse i Sydtyskland et eller andet sted, og i hvert fald ikke i Jylland,« mener Kristian Kristiansen.
Professorer trækker sig fra offentlig debat
I en mail til Videnskab.dk fortæller nogle af drivkræfterne bag studiet, professorerne Robert Frei og Karin Frei, at de har besluttet sig fra nu af at debattere for og imod de forskellige tolkninger i videnskabelige cirkler.
»Vi forventer ikke, at alle forskere nødvendigvis er enige i vores tolkninger. Men netop det, at forskellige forskere tolker samme data på forskellige måder er ikke usædvanligt i den videnskabelige verden. Vi tager alle de forskellige argumenter til os og vil fortsætte diskussionen i faglige fora,« skriver de to professorer i en mail.
Du kan læse mailen i sin fulde ordlyd i artiklen Professorer: Derfor kan man ikke konkludere, at Egtvedpigen er født i udlandet.
Heller intet bevis for, at Egtvedpigen er født i Danmark
Det er vigtigt at understrege, at mens de udenlandske forskere mener, at det ikke er bevist, at Egtvedpigen stammer fra udlandet, så er det langt fra det samme, som at de mener, hun blev født i Danmark. Det har vi nemlig heller ingen sikre beviser på, lyder det.
Hvis du vil være klogere på forskernes konkrete argumenter, skal du læse videre i artiklen Professorer: Derfor kan man ikke konkludere, at Egtvedpigen er født i udlandet, hvor vi dykker et niveau længere ned i debatten.
Kritikken drejer sig om især to aspekter af forskningen fra Nationalmuseet:
- Strontium-isotop-analyser af jorden omkring Egtved
- Strontium-isotop-analyser af uld fra Egtvedpigens tøj
Debatten om analyserne af jorden omkring Egtved har i årevis raset som en skyttegravskrig mellem forskergruppen fra København på den side og forskergruppen fra Aarhus Universitet på den anden.
Du kan få en fornemmelse af uoverensstemmelserne i artiklen Egtvedpigen blev fundet for 100 år siden: Var hun dansker eller fra udlandet?
\ Kilder
- Tracing the dynamic life story of a Bronze Age Female. Scientific Reports (2015). DOI: https://doi.org/10.1038/srep10431
- Bog: Contrasts of the Nordic Bronze Age. Essays in Honour of Christopher Prescott. (2020).
- Zdzisław Belkas lab i Polen
- Jane A. Evans’ profil (British Geological Survey)
- Tamsin O’Connells profil (University of Cambridge)
- Kristian Kristiansens profil (Göteborgs universitet)
- Robert Freis profil (KU)
- Karin Freis profil (Nationalmuseet)
- Egtvedpigens internationale liv (Nationalmuseet)