Hvad skete der med de danske jæger-samlere, da stenalderbønderne kom?

»Det er altså virkelig fantastisk for en som mig, at de laver den her film.«

Sådan lyder det begejstret fra Niels H. Andersen, da Videnskab.dk fanger ham på en telefonforbindelse fra hans kontor på Moesgaard.

Her har han som seniorforsker og tidligere overinspektør i årtier forsket i den periode, som den biografaktuelle film ‘Fremmed – det første opgør’ handler om: ‘Danmark’ for cirka 6.000 år siden.

Dengang hvor bønderne kom til Nordeuropa efter årtusinder med jæger-samlere, der bevægede sig rundt som nomader i naturen.

»Det er en utroligt spændende periode, hvor mennesker begynder at leve helt anderledes. De får nye redskaber, nye måder at bo på, ny type af familie og generelt et helt nyt ‘mindset,’« siger han til Videnskab.dk.

Videnskab.dk har bedt ham og stenalderforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet om at gøre os klogere på perioden, som sidstnævnte kalder for »en stor omvæltning i menneskets historie«.

Træer, vandløb og bævere var hellige

Lad os starte med at slå noget fast: Der fandtes ikke noget ‘Danmark’ for 6.000 år siden: ingen landegrænser, ingen samlede regeringer – end ikke noget sprog, der minder om dansk.

Til gengæld var der indtil til da (og lidt længere) en helt anden levemåde og hverdag, end vi kender til.

»Det var en jæger-samlerkultur, som vi også kalder for ertebøllekulturen. Man levede i familiegrupper på omkring 10-12 mennesker, der levede af nødder og bær, østers, de sankede i fjorden, og det vildt, de jagede i urskoven,« forklarer Niels H. Andersen.

Det ved man blandt andet fra fund af køkkenmøddinger ved vandområder, dyreknogler og lignende – oftest inden for en radius af omkring 20 kilometer, som stenalderfolkene bevægede sig rundt i efter årstiderne.

Hele den levemåde er formentlig også afspejlet i religionen og natursynet.

Det fortæller Lasse Vilien Sørensen, der er seniorforsker med særligt fokus på stenalderen ved Nationalmuseet:

»De var afhængige af, hvad naturen kunne give dem, så de har haft en animistisk indgangsvinkel til tro. Træerne var hellige for dem, vandløbene var hellige, bæverne, der gav dem skind, var hellige, østers var hellige og så videre.«

Men sådan blev det ikke ved med at være. For længere sydpå vandt et helt nyt livssyn frem.

Bondemanden, han har altid travlt

Over omtrent 1.000 år – alt imens menneskene på dansk grund generation efter generation levede som jæger-samlere – udviklede landbruget sig i andre dele af datidens verden.

Det krævede innovation og nye opfindelser: bedre økser, lerkar, kværnsten, mere faste bebyggelser til dem selv og husdyrene, gødning til jorden og meget mere.

»Ens tid som bonde skulle organiseres helt anderledes, end hvis du vandrede fra sted til sted efter sæsonen,« istemmer Niels H. Andersen.

»Du skulle planlægge næste sæson. Du skulle gemme noget korn eller skaffe nyt til næste forår. Du skulle holde markerne fri for fugle og mus, der ikke måtte spise kornet. Du skulle holde dine dyr raske og sunde.«

Også familiestørrelserne ændrede sig.

»Kvinderne kunne få flere børn, fordi der var mere mad, og fordi de ikke skulle bære rundt på dem hele tiden. Børnedødeligheden faldt, så der skete en stor befolkningstilvækst,« siger Lasse Vilien Sørensen, der i øvrigt var konsulent på den nye stenalderspillefilm.

Det betød en anden form for økonomi og samhandel – og ikke mindst et andet syn på natur og religion, påpeger seniorforskeren fra Nationalmuseet.

»De tog kontrol med naturen frem for at leve på dens præmisser, kan man sige. De fjernede skoven for at gøre plads til at dyrke afgrøder. Så de tilbad i højere grad Solen og vejret, som de var afhængige af i forhold til høsten, frem for genstandene i naturen.«

Forandringer på vej

Der var altså to vidt forskellige livssyn og levevilkår, der dominerede i den nordeuropæiske stenalder for omkring 6.000 år siden.

Men en forandring var på vej nordpå.

»Nogle af de her bønder har sandsynligvis sendt spejdere nordpå for at kigge efter områder med vand, flint og bedre jord. Der har nok været en form for fortrop, der begyndte at rydde skoven for at gøre klar til nye landbrug, hvor flere familier kunne flytte til senere,« beretter Lasse Vilien Sørensen.

De arkæologiske fund viser, at de tidligste bønder formentlig undgik at bosætte sig tæt på jæger-samlerne.

Alligevel begyndte der gennem de første århundreder at ske forandringer hos det animistiske jægerfolk.

»De tog nogle af bøndernes redskaber til sig over tiden. De begyndte at bruge bøndernes overlegne økser og keramik.«

Men de arkæologiske fund viser også, at de alligevel har holdt fast i deres levevis.

»Vi kan se, hvad de har kogt i deres kar. Det var stadig meget marin kost, de spiste, hvor det hos de bønder, der flyttede hertil, var mere ost, yoghurt og mælkeprodukter, stivelse og så videre.«

Analyser af kosten fortæller også andre historier om, hvordan samspillet var mellem jæger-samlerne og bønderne.

»Vi ved, at Dragsholmmanden, der blev begravet i Nordvestjylland som cirka 26-årig, levede som jæger-samler, indtil han blev cirka seks år. Det kan vi se på isotoperne i hans tænder,« fortæller Lasse Vilien Sørensen.

»Men derefter skifter han til bondekost. Han er altså gået fra jæger-samler til bonde som barn. Om det er frivilligt eller ej, ved vi ikke, men han steg tydeligvis i graderne, for han blev begravet som en høvding.«

Farvel til naturfolket

Selvom det indtil nu kan lyde, som om jæger-samlerne og bønderne fandt ud af begge at være i det skandinaviske landskab for omkring 6.000 år siden, er der også trist nyt til dem, der hepper på jæger-samlerne.

»Igennem få århundreder forsvandt de gradvist, mens bondekulturen voksede med større marker, huse til flere familier, nye monumenter og en generel landsbystruktur,« konstaterer Niels H. Andersen.

300 år efter bøndernes invandring, var jæger-samlerne simpelthen forsvundet – og det kan der ifølge Lasse Vilien Sørensen være flere grunde til:

»Vi ved fra kranier og knogler, at bondekulturen var mere voldelig. Det kunne jægersamler-kulturen bestemt også være, men med bønderne tog det til,« forklarer han og fortsætter:

»Vi ved også, at der følger nye sygdomme som tuberkulose og influenza med husdyr. Det kan også være, at det er en blanding af det hele, der fik jæger-samlerne til at forsvinde. Vi kan ikke se det i den genetiske forskning, fordi det var så lille en befolkningsgruppe.«

Og så er vi tilbage ved begejstringen for, at der nu er en spillefilm om perioden i biografen.

»Der har i en del år været ekstra fokus på vikingerne i film og serier. Og det er jo kun godt. Men jeg håber altså, at der kommer en fornyet interesse for stenalderen. For der er så meget, vi stadig kan lære om perioden,« siger Niels H. Andersen.

Også Lasse Vilien Sørensen håber, at der kommer mere interesse for stenalderen – og at den kan være med til at nuancere synet på jæger-samlerne.

»Det kan hurtigt komme til at lyde, som om jæger-samlerne var det her lykkelige hippiefolk, som blev drevet væk af krigeriske bønder,« siger han.

»Men det har ikke være noget idyllisk liv at være jæger-samler. De havde en række livsstilssygdomme, perioder med sult, og de blev ofte ikke særligt gamle. Der er en grund til, at bondekulturen vandt frem, fordi der blev produceret mere mad,« afslutter han.

Dette er Niels H. Andersen dog ikke helt enig i – hvilket måske understreger nødvendigheden af mere forskning.

»Jeg vil gerne vide, hvorfor man ikke accepterede bondestenalderen noget før, da den jo tusinde år tidligere slog rod så langt mod nord som Hamborg? Desuden mener jeg, at analyser af ertebøllefolkenes knogler viser, at de var sunde og raske, hvorimod vi næsten ikke har viden om de tidlige bønders knogler.«