Formodningen er, at muren er skabt af stenalderfolk til at drive jagt på rensdyr for over 10.000 år siden. Hvis det er sandt, vil det være en af verdens ældste jagtkonstruktioner.
Formodningen er, at muren er skabt af stenalderfolk til at drive jagt på rensdyr for over 10.000 år siden. Hvis det er sandt, vil det være en af verdens ældste jagtkonstruktioner.
En flok trætte og paniske rensdyr kommer trampende gennem landskabet langs et stengærde, der strækker sig langt over landskabet.
Uden andre steder at løbe hen følger de rækken af sten ud i en sø, hvor de nu er trængt op i et hjørne og nemme ofre i det kolde vand.
En gruppe stenaldermænd nærmer sig kampklare med buer, pile og spyd, som de nu med lethed kan bore ind i de prisgivne byttedyrs kroppe.
Nogenlunde sådan en scene, forestiller tyske forskere sig, kunne have udspillet sig for over 10.000 år siden i et område mellem Tyskland og Danmark, der nu ligger 21 meter under vand.
Her har de nemlig fundet en 970 meter lang gruppering af sten, der sandsynligvis er menneskeskabt, og som blev oversvømmet af Østersøen for 8.500 år siden.
Selvom det er svært med sikkerhed at bevise, at det netop er det, de mange sten er blevet brugt til, så har forskerne gjort en indsats, der imponerer en dansk seniorforsker fra Nationalmuseet.
Opdagelsen, der er præsenteret i det videnskabelige tidsskrift PNAS, opstod ved en tilfældighed, fortæller Jacob Geersen, der er en af hovedforfatterne på studiet.
I 2021 havde han en gruppe studerende med ud i Mecklenburg Bugt ti kilometer ud for Rerik, Tyskland - syd for Lolland - for at prøve et redskab, der kan lave akustiske scanninger af havbunden.
»Så så vi den her gruppering af genstande, der strakte sig over en kilometer. Det så helt vildt unaturligt ud! Året efter sendte vi så et kamera derned og opdagede, at det var rækker af sten.«
Ved endnu nærmere inspektion blev han overbevist om, at stenene ikke bare var placeret tilfældigt fra naturens side.
»Det så klart organiseret ud. Jeg var sikker på, at det ikke var naturligt. Så vi kontaktede nogle arkæologer,« fortæller Jacob Geersen, der er seniorforsker ved Leibniz Institute for Baltic Sea Research Warnemünde (IOW).
Det var her, Marcel Bradtmöller blev en del af projektet. Han er forskningsassistent i forhistorie ved Universitetet i Rostock og endnu en af hovedforfatterne bag studiet.
»Vi diskuterede, hvad det her kunne være, og vi overvejede, hvad konstruktionens funktion kunne have været,« fortæller han.
»Vi fandt ud af, at muren minder om lignende konstruktioner rundt om i verden, hvor der er flere indikationer på, at de er lavet specifikt til jagt.«
I forskningsartiklen refererer de blandt andet til lignende konstruktioner i Norge, Grønland, Tyrkiet og Nordamerika, hvor der også er fundet jagtredskaber.
Hvis ‘Blinkermuren’, som forskerne har døbt den, er blevet brugt til jagt, er det sandsynligvis rensdyr, der har været byttet.
Deres migrationsmønstre ville nemlig passe godt med placeringen af muren, og man ved, at rensdyr generelt foretrækker at følge lige linjer, skriver de i forskningsartiklen. Og så var de generelt et yndet jagtmål for stenalderfolket.
Men da rensdyrene menes at have forladt området for omkring 9.800 år siden, må muren være opført før det. Og det vil altså gøre den til en af verdens ældste, opdagede jagtkonstruktioner.
Det er mange hvis’er og måske’er, og derfor skal man også være varsom med at kalde sagen for lukket og bevist, påpeger forskerne selv.
Alligevel er David John Gregory fra Nationalmuseet begejstret for det nye fund:
»Det er helt bestemt et interessant studie. Metodologien er fremragende, og forfatterne argumenterer for, at der formentlig ikke er tale om en naturlig konstruktion,« skriver seniorforskeren fra Miljøarkæologi og materialeforskning ved Nationalmuseet.
Han roser dem for at have brugt mange forskellige værktøjer og metoder til at scanne og analysere havbunden og konstruktionerne for at sandsynliggøre, at stenene ikke bare ligger ‘tilfældigt’.
Derfor håber han, at forskerne vil fortsætte med at undersøge Blinkermuren og blive klogere på den.
»Det er potentielt et væsentligt fund, for som der står i forskningsartiklens konklusion, vil det være det første af sin slags i Europa. Det vil kunne bidrage til at besvare mange spørgsmål om, hvordan mennesker organiserede sig socialt i den periode.«
Ifølge Marcel Bradtmöller agter man da også at arbejde videre og blive klogere:
»Vi arbejder stadig bare med hypoteser, og vi er kun i begyndelsen af vores forskning omkring Blinkermuren,« afslutter han.
A submerged Stone Age hunting architecture from the Western
Baltic Sea
Hver anden fredag åbner arkæologer og historikere vinduet til fortiden.
