Fynsk stenalderbonde spiste ikke brød, som man har troet: »Det her åbner op for en helt ny verden!«

Det virker så åbenlyst.

Du har en stenalderboplads, hvor der både er fundet en masse rester af korn og en hel samling af sten, der blev brugt til at kværne med.

Altså: Beboerne må have brugt kværnstenene til at male mel af kornet og bage brød.

Det var i hvert fald, hvad forskerne indtil nu har troet om en af bondestenalderens ældste bopladser ved Frydenlund på Sydfyn.

Men da de satte sig for at bruge en ny laboratorieteknik til at analysere fossile planterester i kværnstenene, fandt de spor efter adskillige planter – men ingen beviser for, at der var malet mel af korn.

»Vi blev selv meget overraskede over resultatet,« siger Welmoed Out, arkæobotaniker hos Moesgaard Museum og førsteforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.

»Men vi fandt ikke bevis for, at der var brugt korn på nogle af de 14 kværnsten, vi testede, mens der var rester af andre vilde planter. De malede altså ikke mel, men knuste urter, bær eller rødder.«

Derfor mener forskerne nu, at bonden, der levede for cirka 5.500 år siden på Fyn, ikke spiste brød, men derimod grød, som han forstærkede med varieret smag og næringsindhold.

Du kan se og vende 3D-billeder af kværnstenene her:

Grinding stone - Frydenlund by Niels H. Andersen on Sketchfab

En ny oldtidsverden

Den fynske stenalderboplads er fra den tidlige bondestenalder – en periode kaldet tragtbægerkulturen (cirka 4000-2800 f.v.t) – hvor man var begyndt at udskifte jæger-samler-tilværelsen med agerbrug fra mere faste bopæle.

Og ifølge Welmoed Out understreger den nye forskning, at der var tale om en 'overgangsfase' i menneskets historie.

»Man havde bevæget sig væk fra at jage og samle al sin mad til at dyrke afgrøder og avle husdyr. Men det her var de første bønder i Danmark, og de fortsatte stadig længe med at gå ud og samle vilde planter og bruge dem i deres kost,« siger hun.

»Vi kan se på tilstedeværelsen af en stor mængde forkullet korn, at det må være blevet brugt i maden. Men i stedet for mel til brød har man formentlig kogt det ned til grød og vælling og blandet det med de vilde urter og nødder og bær, man gik ud og samlede.«

Specialiseret udelukkelsesmetode

For at få indblik i den ældgamle diæt har forskerne ledt efter to ting i de over 5.000 år gamle kværnstens små hulrum:

Mikroskopiske plantedele på 20-200 mikrometer, som dannes i planters celler – kendt som fytolitter – og stivelseskorn fra planter, som har kunnet holde sig helt frem til i dag.

»Vi børster stenene forsigtigt med tandbørster for at få planteresterne fri fra stenene,« forklarer Welmoed Out, der har gennemført forskningen sammen med seniorforsker ved Moesgaard Museum Niels H. Andersen, som også har stået i spidsen for udgravningen ved Frydenlund.

»Derefter sender vi dem til et laboratorium i Barcelona, hvor prøverne bearbejdes. I samarbejde med kollegerne fra Barcelona har vi analyseret, hvilke planter det er.«

Eller, det vil sige, hvilke planter det ikke er. For der mangler stadig planter at sammenligne med i databaserne.

»Vi er i hvert fald sikre på, at det ikke er korn, man har kværnet, for de kornsorter, man dyrkede i området på den tid, har vi kunnet sammenligne med. Det er vilde planter af en art, men vi ved ikke hvilke,« forklarer hun.

Er det her bevis for, at de ikke malede mel med stenene? Kan det ikke bare være, at de havde gjort det, et par dage før de kværnede de her planter?

»Hvis der var praksis for at male mel, ville vi formentlig have opdaget det, for vi har analyseret 14 forskellige kværnsten fra bopladsen, og ingen af dem indeholdt stivelse fra korn,« svarer Welmoed Out.

»Men det betyder ikke, at studiet er repræsentativt for alle bopladser. Vi skal teste mange flere, før vi kan sige noget mere generelt. Det kan være, at lige præcis den her gård havde en særlig funktion, hvor man gjorde tingene anderledes end andre steder.«

Vi har altid haft en sød tand

Lasse Vilien Sørensen, seniorforsker hos Nationalmuseet, er også ekspert i overgangen fra jæger-samler-kultur til bondestenalder. Han er ikke en del af det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk.

»Normalt er det ofte spekulativt, hvad de tidlige bønder egentlig spiste på de her bopladser, fordi de er fundet i sandede områder, hvor organiske materialer ikke er bevarede,« forklarer han.

»Der er det typisk kun forarbejdede planter såsom forkullet korn, man kan finde. Derfor åbner det op for en helt ny verden med den her type forskning.«

Han mener dog også, at der er mere lærdom at hente i studiet end ‘blot’ indsigten i, hvad den fynske bonde spiste:

»Det er et vigtigt bevis på, at når man finder de her gamle genstande fra oldtiden, må man endelig ikke vaske dem. Det gælder både genstande, der er forarbejdet i sten og keramik, og andre materialer fra fortiden.«

Det er en praksis, arkæologer ellers har brugt hidtil – i bedste mening, understreger Welmoed Out:

»Arkæologer vil jo gerne analysere, hvad de har fundet, så før de her planteanalyser vandt frem, vaskede de genstandene for at kunne se dem ordentligt. Men nu ved vi, at det ødelægger muligheden for at lave de her analyser, fordi man vasker sedimenterne væk.«

Det var en af de afgørende grunde til, at det netop var kværnsten fra denne boplads, der blev analyseret: At stenene endnu ikke var blevet vasket rene som de fleste andre steder.

En anden vigtig påmindelse fra studiet er ifølge Lasse Vilien Sørensen, at vores stenalderforfædres smag slet ikke var så forskellig fra vores:

»Brødet dengang var mere som tørre kiks, end det vi forbinder med brød i dag. Så det giver da meget god mening, at stenalderfamilien hellere ville spice deres mad op med urter og søde bær. Vi mennesker har altid haft en tendens til en sød tand.«