En trist tid med den igangværende krig i Ukraine sætter spørgsmålstegn ved stormagternes roller.
I forhold til Kinas rolle er der en opfattelse af, at Putin ikke er bange for sanktioner, fordi Kina vil give Rusland en økonomisk livline.
Kinas afstod fra at stemme om et udkast til FN's Sikkerhedsråds resolution, som fordømmer Ruslands invasion af Ukraine (som Rusland nedlagde veto mod). Det blev fortolket som en diplomatisk sejr af både Rusland og Vesten.
Men hvordan forstår vi den rolle, som Kina har spillet i konflikten mellem Rusland og Ukraine, og hvor meget kan Kina hjælpe Rusland?
Det er spørgsmål, som denne artikel forsøger at svare på.
For at forstå Kinas handlinger og potentielle rolle begynder vi med at se på kinesiske syn på konflikten.
Et indirekte, men klart udtryk for modstand mod Rusland
At dømme efter kinesiske talspersoners udtalelser før invasionen, kinesiske eksperters forudsigelser og den manglende forberedelse af den kinesiske ambassade i Ukraine er det muligt, at Kina blev overrasket over Ruslands indtrængen i Ukraine. Men det kan vi kun spekulere om.
Kinas officielle holdning til konflikten på pressekonferencer og i diplomatiske samtaler med både vestlige og russiske ledere har været, at suverænitet og territorial integritet skal respekteres.
Det særlige i lige dette tilfælde er, at Kina understreger, at situationen i Ukraine ikke er Kinas ønske, at de pågældende staters suverænitet også omfatter Ukraine, og at Kina er fast besluttet på at forsvare små og mellemstore magters legitime rettigheder.
Det er et indirekte, men klart udtryk for modstand mod Ruslands militære handlinger, hvilket er ekstraordinært i den kinesisk-russiske bilaterale forbindelse.
Rapporter fra det officielle nyhedsbureau Xinhua fra Ukraine har også fokuseret på den usikre situation og den humanitære krise i landet.
Stedfortræderkrig og koldkrigs-taktikker
Samtidig har Kina i stærke vendinger kritiseret USA for at eskalere konflikten.
Kina har i høj grad givet USA skylden for at forårsage krigen med det formål at bevare sit skrumpende overherredømme.
Kina betragter konflikten som en stedfortræderkrig, hvor USA har fået andre til at gå i krig på sine vegne, og Ukraine blev frontlinjen for stormagternes rivalisering.
Når officielle udtalelser siger, at koldkrigsmentaliteten bør droppes for at løse Ukraine-konflikten, hentydes der til USA, og Kina nævner USA's militæralliancer i Asien og Stillehavet som et eksempel på amerikansk koldkrigstaktik.
Derfor udtrykker Kina forståelse for Ruslands sikkerhedsbekymringer. I et ekstraordinært nyt budskab til Europa opfordrer Kina desuden Europa til at skabe en ny sikkerhedsmekanisme - uden USA - der kan understøtte europæisk strategisk uafhængighed og adressere flere parters sikkerhedsproblemer (herunder Ruslands) på langt sigt.
EU er Kinas største handelspartner, og Kina forsøger at opretholde normale forbindelser. Kina har desuden stadig håb om, at Europa bliver én solid pol i dannelsen af en multipolær verden.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Kina som konfliktmægler
Kinas handlinger følger landets drejebog for at være en ansvarlig stormagt i forhold til verdensanliggender. Siden krigen i Darfur i 2003 og især siden begyndelsen af borgerkrigen i Libyen i 2011, har Kina spillet en større rolle som konfliktmægler.
Ligesom Kina gjorde i løbet af konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien i 2016 samt civile konflikter i Afghanistan, Sydsudan, Syrien og Myanmar, opfordrer Kina alle parter, der er involveret i Ukraine-konflikten, til tilbageholdenhed og til at løse konflikten gennem dialog.
Samtidig forsøger Kina at undgå at blive involveret i konflikter – Kina deltager i FN's fredsbevarende styrker, men er imod ensidig militær intervention uden FN-sanktion. Denne gang har Kina sagt, at man ikke vil tilbyde at forsyne Rusland med våben.
Før militær konflikt brød ud i Ukraine, gik Kina ind for forhandlinger baseret på Minsk-aftalen II i 2015 og Normandiet-formatet, der involverer Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine.
Efter spændingerne eskalerede til militær konflikt, opfordrede Kina til direkte dialog mellem Rusland og Ukraine. Kina nævner Putins aftale om at føre samtaler på højt niveau med Ukraine i hans telefonopkald med Xi Jinping 25. februar som et eksempel på Kinas konstruktive rolle.
Hidtil uset aktivitet
De mange opkald og samtaler mellem Xi Jinping og udenrigsminister Wang Yis og deres russiske, ukrainiske og europæiske kolleger er hidtil usete og kan måske kun matches med håndteringen af COVID-krisen i nyere historie. Det viser ikke kun Kinas ønske om at spille en stormagtsrolle i konfliktmægling, men også Beijings bekymring for eskalering til en større krig på bekostning af civile liv, global økonomisk stabilitet og endda global fred.
Kinas budskab har været klart:
- Dialog og civile liv skal prioriteres.
- Kina er ven af både Ukraine og Rusland og vil ikke vælge side
- Alle parter skal forsøge at deeskalere konflikten.
Selvom Kina tidligere har støttet FN-sanktioner mod Irans og Nordkoreas atomprogrammer og mod den tidligere libyske leder Muammar Gaddafi, er Kina generelt imod sanktioner.
Kina kan midlertidigt bremse en del import fra Rusland for at lægge pres på Moskva for at stoppe magtanvendelsen, ligesom Kina stoppede olieforsyningen til Nordkorea et par gange, efter at sidstnævnte havde gennemført atomprøvesprængninger, og det tvang Pyongyang tilbage til forhandlingsbordet.
Men Rusland er ikke Nordkorea.
Det er også muligt, at Kina nøje overvåger konsekvenserne af vestlige finansielle og teknologiske sanktioner mod Rusland, så man bedre kan vurdere risiciene og være forberedt på et lignende scenarie for sig selv.
Hvor meget kan Kina hjælpe Rusland?
Under Putins besøg til vinter-OL i Beijing underskrev de to lande den 4. februar en række samarbejdsaftaler, som dækker handel og investeringer, antimonopol, reduktion af CO2, sport, satellitter og digitalisering og Kinas import af hvede, gas , og olie fra Rusland.
De to lande proklamerede et ‘venskab uden begrænsninger’, som er ‘uden forbudte samarbejdsområder’. De to nationer offentliggjorde også en lang fælles erklæring.
Det signalerer, at Kina og Rusland er rykket tættere sammen. Fra tidligere at have haft et venskab af bekvemmelighed, der manglede dyb strategisk tillid, har nationerne styrket deres forbindelse som følge af deres fælles opfattelse af den amerikansk-ledede vestlige inddæmning af begge lande.
Vestens håndtering af Ukraine-krisen skubber Moskva og Beijing længere ind i et langsigtet strategisk partnerskab, der er dedikeret til at reformere verdensordenen mod amerikansk dominans.
Men på kort sigt er den håndgribelige støtte, som Kina kan yde Rusland, begrænset. Kina har ikke truffet foranstaltninger for at udvide det økonomiske samarbejde med Rusland, siden Rusland sendte tropper til den ukrainske grænse, men er begyndt at implementere de aftaler, der blev underskrevet 4. februar.
Ikke nok til at udfylde det økonomiske tomrum
Stigende korn- og energiimport fra Rusland hjælper Kinas fødevare- og energiforsyning, og Vestens sanktioner mod Rusland øger Kinas forhandlingsstyrke over for Rusland. Men Kinas import vil ikke være i stand til at udfylde det økonomiske tomrum i Rusland forårsaget af sanktionerne.
Som et eksempel underskrev Kina og Rusland en aftale om gasforsyning 4. februar til en værdi af 117,5 milliarder dollars. China National Petroleum Corporation (CNPC) og russiske Gazprom blev enige om at levere Ruslands gasforsyning til Kina med 10 milliarder kubikmeter om året gennem Fjernøsten-ruten. Til sammenligning forventedes Nordstream 2 at sende 55 milliarder kubikmeter naturgas om året til Europa.
På længere sigt kan Rusland diversificere mere energiforsyning til Kina fra forsyningen til Vesten, og da Kina ser naturgas som et renere alternativ til kul og olie, forudsiges landets efterspørgsel efter gas at vokse hurtigt - et estimat lyder på en fordobling i 2035. Men det tager tid at bygge rørledninger eller udvide de eksisterende ledningers kapacitet.
Gazprom annoncerede i januar, at de sammen med Kina har planer om at bygge en Power of Siberia 2-gasrørledning, som om 2 til 3 år skal sende op til 50 milliarder kubikmeter om året.
Til sammenligning eksporterer Rusland mellem 150 milliarder kubikmeter og 190 milliarder kubikmeter gas til Europa hvert år. Hvis det lykkes Europa at finde andre gasleverandører end Rusland, vil Rusland være nødt til at finde andre potentielle købere end Kina.
Alvorlige kortsigtede konsekvenser for Rusland
De økonomiske sanktioner kan blive skyld i mere alvorlige kortsigtede konsekvenser for Rusland. I januar blev Kina og Rusland enige om at etablere deres egne finansielle informationstransmissionssystemer for at undgå sanktioner, der blokerer dem fra SWIFT-system, hvor transaktioner er udstedt i amerikanske dollar.
De to lande har deres egne systemer, CIPS og SPFS, hvor transaktionerne er udstedt i henholdsvis kinesisk RMB og russisk rubel.
RMB og rubel er konvertible, så teknisk set burde det være nemt at etablere et fælles system, der betjener russisk-kinesiske transaktioner, men spørgsmålet er, hvor attraktivt dette alternativ til SWIFT vil være deres handelspartnere.
Post-COVID-fremgang og indenrigspolitisk stabilitet
Set i en større sammenhæng, vil en eskalering eller langvarig Ukraine-konflikt bringe kaos til de internationale kapitalmarkeder, forsyningskæder og den globale økonomi som helhed.
Det er ikke i en situation, Kina ønsker at havne i, når der er hårdt brug for et opsving efter COVID-19, og på et afgørende tidspunkt for økonomisk omstrukturering.
Kina skal også sikre indenrigspolitisk stabilitet for at afholde en vigtig partikongres i efteråret i år, som vil forlænge Xi Jinpings regeringsperiode.
Konflikten med Rusland kan distrahere de vestlige magters opmærksomhed og ressourcer væk fra Det Sydkinesiske Hav og Taiwan, men øgede global politiske spændinger er ikke befordrende for Kinas udviklingsplaner eller ambition om national fornyelse.
På et dybere plan kan hændelserne og de forskellige parters roller i Rusland-Ukraine-konflikten forankre Kinas strategiske bedømmelse af den nuværende verdensorden som karakteriseret ved stormagtskonkurrence og den vestlige fastsættelse af dominans ledet af USA.
Mens handelskrigen med USA fik Kina til at rammesætte tiderne som en periode med strategiske muligheder, der tvinger Kina til at blive stærkere selv i et ugunstigt internationalt miljø, kan Rusland-Ukraine-konflikten styrke denne ramme for ekstraordinær og nationalistisk kinesisk politik.
Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Den offentlige mening i Kina er polariseret
Online deler kinesernes offentlige meninger sig i overordnet to grupper.
- En gruppe sympatiserer med det ukrainske folk og fordømmer Putin krigsførelse. De diskuterer, om Kina skal slutte sig til Vesten og indføre sanktioner mod Rusland.
- Den anden meningsgruppe ser USA som den egentlige synder og føler med Putins erklærede behov for at forsvare moderlandet. Denne gruppe forbinder også USA's rolle i Ukraine-konflikten med NATO's bombardement af Jugoslavien i 1999 og minder medborgere om USA’s bombardement af den kinesiske ambassade i Beograd.
En nationalistisk følelse er dog udbredt, at det er som følge af Kinas økonomiske og militære magt i dag, at det kinesiske folk kan nyde fred.
Det kan være én af grundene til, at regeringen hidtil har tolereret vidt forskellige meninger om dette følsomme og følelsesladede spørgsmål, men det afspejler også regeringens komplekse syn på konflikten.
