Hvad er et #hashtag, og hvordan bruger man det rigtigt?

Da den islandske vulkan Bárðarbunga begyndte at røre på sig, skete der noget på de sociale medier.

Spørgsmål, bekymringer og nyheder om vulkanen blev pludselig delt under det nyoprettede hashtag #Bardabunga på Twitter og andre sociale medier.

Vil Bardabunga lukke det europæiske luftrum med en askesky som i 2010? Hvornår går den i udbrud? Kan jeg trygt bestille en flybillet?

Det var nogle af de store spørgsmål, som eksperter og myndigheder forsøgte at svare på. Og ved at gå ind på #Bardabunga kunne interesserede følge med i det sidste nye fra vulkan-øen.

Udover vulkanen Bardabunga har for eksempel dansk politik (#dkpol), TV-serien Game of Thrones (#gameofthrones) og Bamse og Kylling (#bamseogkylling) deres egne hashtags på de sociale medier, hvor alle kan holde øje med samtaler og nyheder inden for disse emner.

Det ser altså ud til, at alt og alle kan have et hashtag - men hvad er et hashtag egentlig, og hvordan man bruger det rigtigt?

Til at besvare de spørgsmål har vi luret lidt i cyberspace og fundet to #eksperter.

Hvad bruger man et hashtag til?

Inden vi kaster os ud i en længere forklaring af, hvordan man bruger hashtagget rigtigt, så skal vi lige have nogle grundlæggende ting på plads om hashtagget:

• Hashtag er navnet på tegnet '#', som vi også kender som 'firkant' på telefonen.
  
• Hashtag bruges på de sociale medier, men især på Twitter og Instagram.
  
• Her kan man i sine tweets, i teksten til sine billeder på Instagram eller lignende opmærke ord eller sætninger med et '#'.
  
• Når man gør det, så bliver ordet eller sætningen aktiv. Det betyder, at dit billede, opdatering eller tweet er synligt, hvis andre søger på hashtagget.
  
• På den måde kan man samle samtaler om ét emne under ét hashtag eller emneord. Ligesom det bliver gjort med #Bardabunga.

»Hashtags er gode til at centrere samtaler om et givent emne. Som Twitter-bruger har man bestemte interesser. Om det er mad eller musik, så findes der et hashtag, som kan udskille en samtale fra en anden til kun at handle om en bestemt ting. For eksempel kan man oprette et hashtag til en konference, så kommunikationen på den konference bliver isoleret til ét hashtag,« forklarer Jesper Tække, der er lektor ved Center for Internetforskning på Aarhus Universitet.

Ligesom man kan samle samtaler om bestemte hashtags, kan man også bruge hashtagsene som søgeord til at finde tweets og billeder under ét emne.

Hashtags kan samle verden

Ud over at centrere samtaler om specifikke emner, så kan man dele sin entusiasme, passion eller interesse med alle andre gennem hashtags. Og det er smart, mener lektor Mads Kæmsgaard Eberholst.

»Hvis jeg sidder her i Danmark og interesserer mig for noget, så kan jeg finde folk, der interesserer sig for det samme i resten af verden gennem hashtags. Det er det, sociale medier skal kunne, de skal kunne bringe folk sammen på en eller anden måde, og det kan hashtags hjælpe med,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst, der er studielektor i kommunikation, journalistik og medier ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet.

LÆS OGSÅ: Forskere spreder begejstring for videnskab på Twitter

Et eksempel på et hashtag, der kan samle folk fra hele verden, er hashtagget #fatkini, der blev verdensomspændende i sommers.

Her kunne overvægtige kvinder dele billeder af sig selv i bikini og vise, at man sagtens kan have bikini på, selvom man har lidt ekstra fedt på sidebenene.

Et godt hashtag er præcist

Brugen af hashtags startede på det sociale medie Twitter. Siden har det bredt sig til andre sociale medier og platforme som TV og radio.

LÆS OGSÅ: Mød Nordens kvindelige forskere: #ActualLivingScientist

Hashtagsene er praktisk talt uundgåelige i medieverdenen. Men når der bruges mange hashtags om ét emne, så er kunsten at lave et hashtag, som folk vil anvende, forklarer lektor Mads Kæmsgaard Eberholst.

For eksempel kan tweets og billeder om Bardabunga også findes under #vulkan og #volcano, men der kan man også se billeder og opdateringer om andre vulkaner i verden. Derfor er #Bardabunga mere præcist.

»Et godt hashtag er helt unikt og kan identificere en samtale på tværs af landegrænser. For eksempel bruger jeg selv #ddj, der står for, data-driven journalism. Det er et godt hashtag, fordi det er hurtigt at skrive og ikke æder dine tegn på Twitter,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Han fortæller, at det danske hashtag #dkpol, som bruges, hvis man tweeter om dansk politik, er et godt hashtag herhjemme.

Det anvendes blandt andet af danske politikere og journalister, som kan følge med i, hvad der sker på den politiske scene.

Lange hashtags duer ikke

Ligesom der findes gode, korte og præcise hashtags, så findes der også hashtags, som er meget lange og upræcise og ikke henviser til et bestemt emne.

»De der lange hashtags, hvor der er mange ord i, er ikke givende, fordi de er meget upræcise. Folk, der skriver et hashtag som #NyeRøjsereJegErGlad, ved oftest ikke, hvordan hashtags fungerer. Det er ikke helt godt. Jeg håber personligt, at de lange hashtags med mange ord forsvinder med tiden,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Idéen med hashtags er, at man kan sætte emneord på sine tweets eller opslag for eksempel på billeddelingstjenesten Instagram, så de havner sammen med andre opslag med samme hashtag. På den måde er de til at identificere for andre.

Men hvis hashtagsene bliver for lange eller upræcise, er sandsynligheden for, at andre finder hashtagget, og bruger det, minimal. Det er derfor afgørende, at man kan finde ud af at bruge hashtags rigtigt, vurderer Jesper Tække.

»Det er afgørende at kunne finde ud af at benytte sig af hashtags i det nuværende mediemiljø. Der er så mange informationer og interaktioner på Twitter, og gennem hashtagget kan man præcisere søgninger og samtaler.«

»Hvis man ikke kan benytte sig af hashtags på en hensigtsmæssig måde, så står man dårligere i det nuværende samfund. Man er for eksempel en dårligere studerende, lærer eller politiker, hvis ikke man kan navigere, søge information og interagere på en måde, der er tilpasset det nye digitale mediemiljø,« siger Jesper Tække.

LÆS OGSÅ: »#Resist«: Forskere kalder til oprør mod Trump på nettet

Hashtags vil blive reguleret i fremtiden

Selvom der findes dårlige og gode hashtags, så er der ikke nogen, som bestemmer, om du må skrive #JegElskerBareMandage eller #JuiceIMitGlas.

Du kan bruge lige de hashtags, du vil, og endda sætte hashtags på tweets, som ikke har noget med hashtagget at gøre.

Men det vil ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst ændre sig. Han spår nemlig, at Twitter vil blive mere og mere reguleret i forhold til, hvad folk tweeter under hvilke hashtags.

»Der vil på et tidspunkt komme en form for index-regulering på Twitter, hvor robotter vil sørge for at bestemte hashtags bruges korrekt,« vurderer Mads Kæmsgaard Eberholst.

»#dkpol er det mest brugte hashtag i Danmark, men det betyder ikke, at det er eksklusivt. Alle kan bruge det, og der kan komme tweets ind, som slet ikke handler om politik, og det kan blive et stort problem. Derfor kommer der helt sikkert en form for regulering, der kan luge ud i tweets, der ikke passer ind,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Hashtags er kommet for at blive

Mads Kæmsgaard Eberholst fortæller, at en af grundene til, at det kan være smart at indføre en regulering på tweets og hashtags, er, at sociale medier som Twitter bliver brugt mere og mere til informationssøgning.

Det kræver, at der ikke er alt for mange unødvendige hashtags og tweets i cyberspace.

»Journalister og andre faggrupper bruger mere og mere Twitter som kilde. Det betyder, at vi er langt ude over den gængse definition af et socialt medie. Det, der vil ske i fremtiden, er, at man vil begynde at bruge de sociale medier og hashtags langt mere eksplicit som informationssøgning, derfor er en regulering nødvendig,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Hashtags er altså kommet for at blive i de fleste medier, og det kan give god mening at bruge dem, hvis man har et budskab, man vil ud med til flere end sine venner på Facebook.

Det kræver bare, at man tænker over, hvilke hashtags man bruger.

Sidder du selv med en undren, er du velkommen til selv at sende en mail med et spørgsmål til os på sv@videnskab.dk. Hvis vi besvarer dit spørgsmål, vinder du en fin Videnskab-dk-T-shirt.

LÆS OGSÅ: Kampen om seksualiteten går langt forud for både rødstrømper og #MeToo

LÆS OGSÅ: #10YearChallenge i videnskabens verden