Der har været masser af spekulationer i forbindelse med indholdet af en uklassificeret rapport af Pentagon’s Unidentified Aerial Phenomenon Task Force (UAPTF), som undersøger UFO-observationer.
Dokumentet, der forventes at blive publiceret 25. juni, vil angiveligt levere et omfattende resumé af, hvad den amerikanske regering ved om UAP’er (Unidentified Aerial Phenomena) – eller for at bruge det mere populære udtryk, UFO’er.
Selvom rapporten endnu ikke er offentliggjort, publicerede New York Times noget, som angiveligt er en forsmag på resultaterne.
Den amerikanske avis hævder, at informationerne stammer fra unavngivne højtstående embedsmænd, der er fortrolige med rapportens indhold.
NY Times: Ingen klare beviser for aliens
Ifølge New York Times’ kilder leverer rapporten ikke en klar forbindelse mellem mere end 120 UFO-observationer i løbet af de seneste 20 år og muligheden for, at Jorden har haft besøg af rumvæsener.
Hvis vi skal tro kilderne, er der tydeligvis stadig ikke god grund til at fortolke et uforklarligt objekt på himlen som bevis på aliens.
Men betyder det, at der ikke er aliens derude et eller andet sted i universet?
Og hvis der er, vil vi nogensinde finde dem? Eller er de så forskellige fra os, at det at ‘finde’ dem er umuligt i en meningsfuld forstand?
Fire ud af fem forskere svarer ja til, at der er liv i rummet
Vi har spurgt fem forskere, om de tror, der findes liv i rummet – og fire af dem svarer ja.

Herunder kommer deres uddybede svar:
1) Astrobiolog: Ja
Jonti Horner er professor i astrobiologi ved University of Southern Queensland, Australien
Jeg mener, at svaret helt bestemt er ‘ja’. Men jeg tror, det virkelige spørgsmål er, om rumvæsenerne er tæt nok på os, til at vi kan opdage dem?

Rummet er ufatteligt stort. I de seneste par årtier har vi lært, at næsten alle stjerner i kosmos har planeter. Vores galakse, Mælkevejen, anslås at have op til 400 milliarder stjerner.
Hvis hver af stjerne har fem planeter, har vi to billioner planeter i vores galakse alene. Og vi ved, at der er flere galakser i kosmos, end der er planeter i Mælkevejen.
Sagt med andre ord er der en masse fast ejendom derude. Og med så stor mangfoldighed finder jeg det umuligt at tro, at Jorden er den eneste planet med liv – inklusiv intelligent og teknologisk avanceret liv.
Men vil vi nogensinde finde dette udenjordiske liv? Det er et svært spørgsmål.
Forestil dig, at én ud af en milliard stjerner er vært for en planet, der kan udvikle teknologisk avanceret liv, som er i stand til at gøre opmærksom på sin eksistens i kosmos. Så ville vi stå med 400 stjerner i vores galakse med teknologisk avanceret liv.
Men vores galakse er enorm – 100.000 lysår fra den ene ende til den anden. Galaksen er så stor, at disse stjerner i gennemsnit ville være omkring 10.000 lysår fra hinanden. Det er alt for langt væk til, at vi kan høre andre skabningers signaler (i det mindste på nuværende øjeblik) – medmindre de er langt kraftigere end noget, vi kan sende!
Så selvom jeg tror, at der findes liv i rummet, tror jeg på samme tid, at det vil være forbløffende svært at finde bevis på det.
2) Astrofysiker: Ja
Steven Tingay er æresprofessor i radioastronomi ved Curtin University, Australien
Ja, men det er noget af en påstand. Så lad os lige gøre det helt klart, hvad vi taler om.

Min definition af ordet ‘alien’ er al slags liv, som vi forstår det på Jorden, bosiddende andre steder end på Jorden.
Når det er sagt, er der i øjeblikket ingen detaljeret konsensus om definitionen af ‘liv’. Det er et meget komplekst koncept.
Men hvis vi fandt noget som eksempelvis bakterier et andet sted end på Jorden, ville jeg klassificere det som liv i rummet.
Universet har hundreder af milliarder galakser, som hver kan bestå af mange milliarder stjerner. De fleste af disse stjerner har hver især mindst én planet.
Disse planetariske systemer bliver skabt af en rig blanding af grundstoffer, blandt andre alle de grundstoffer, der bliver betragtet som essentielle for ‘liv’.
Så det er svært at tro, at den særlige blanding af forhold, der resulterede i ‘liv’, kun fandt sted på Jorden og ikke på billionvis af andre planeter i universet.
Men vi ved stadig ikke, om dette liv er som bakterier, eller om det er en spændende ‘teknologisk avanceret civilisation’, vi kan kommunikere med.
En betydelig indsats er i gang for at søge efter fremmede civilisationer, der muligvis bruger teknologier, som ligner vores, såsom kraftige radioteleskoper, der kommunikerer ved hjælp af radiobølger fra fjerne planetariske systemer.
Og så er det selvfølgelig muligt, at vores definition af ‘liv’ viser sig at være ret snæver, og at aliens – uanset hvor de er – spiller efter et helt andet sæt regler.
\ Læs mere
3) Planetforsker: Ja
Helen Maynard-Casely er senior instrument-forsker ved Australian Nuclear Science and Technology Organisation
Jeg er af den opfattelse, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi finder noget, der ligner biologi et andet sted end på Jorden.

Det skyldes, at vi i stigende grad i vores solsystem finder forskellige potentielle ‘lommer’, der kan være vært for liv, som vi kender det.
Overvej for eksempel de dybe ‘oceaner’ under islaget på Europa og Ganymedes (to af Jupiters store måner): Det er steder, hvor temperaturen er helt rigtig, og der er også adgang til vand og mineraler.
Men det er set fra en meget Jorden-centreret synsvinkel, og selvfølgelig kan udenjordisk liv være meget anderledes end vores eget. Derfor er jeg virkelig begejstret for yderligere udforskning af Saturns måne Titan.
Titan har en lang række interessante molekyler på overfladen, såvel som aktive vejrsystemer til at transportere dem omkring – også indenfor vores solsystem. Og vi ved, at der er andre solsystemer i vores galakse.
Når vi taget højde for alt det ovenstående, føles det virkelig mere og mere uundgåeligt, at vi finder en niche for en eller anden aktiv biologi et eller andet sted. Kan det mon hilse på os? Tja, det er straks et andet spørgsmål.
4) Rumteknologi-forsker: Ja
Rebecca Allen er koordinator ved Swinburne Astronomy Online samt programleder af Microgravity Experimentation ved Swinburne University of Technology, Australien
Ja, men de ligner os sandsynligvis ikke.

Det anslås, at der eksisterer mere end 100 milliarder planeter alene i vores galakse (omkring seks milliarder af dem er potentielt jordlignende).
Derfor er sandsynligheden for, at der eksisterer liv andre steder, stor – men dog ikke bekræftet.
Når vi hører ordet ‘alien’, danner vi os normalt et billede af en humanoid livsform i hovedet. Men selv på Jorden er den mest dominerende livsform meget ældre, mindre og mere modstandsdygtig.
Jeg taler selvfølgelig om mikroorganismer. Disse organismer trodser videnskaben ved at eksistere, hvor livet egentlig ikke har noget at gøre, såsom i slammet omkring vulkanske ventilationskanaler hydrotermiske væld.
Jeg tør vædde på, at der findes udenjordisk liv som disse ‘ekstremofiler’.
Faktisk sendte NASA netop et hold af bittesmå bjørnedyr som ‘astronauter’ til Den Internationale Rumstation, så menneskelige astronauter kan undersøge, hvordan de klarer i dette ekstreme miljø.
Livets ‘nøgleingredienser’ bliver fundet i vores solsystem, så det ser ud til, at Jordens mest sejlivede livsform sandsynligvis er spredt på tværs af galaksen.
Men hvad med mere avanceret liv? Realiteten er, at rummet er kæmpestort. Og fra Kepler-missionen lærte vi, at det er svært at finde andre verdener, endsige identificere en, der ligner Jorden.
Desuden tog det flere milliarder år for avanceret liv at trives på Jorden, så der er kun en lille chance for, at vi finder en lignende art af aliens.
Men håbet lever, og forskere fortsætter med at bruge avancerede radioteleskoper til at søge efter nye former for radiokommunikation.
5) Astrobiolog: Nej
Martin Van Kranendonk er professor ved University of New South Wales (UNSW Sydney)
Et enkelt svar på dette spørgsmål er: ‘nej’.

Hvis vi bruger rent empiriske data og antager, at spørgsmålet refererer til alle former for udenjordisk liv, der ikke er relateret til menneskelig aktivitet, så må svaret – så vidt vi ved – være nej.
Men selvfølgelig er vores viden om dette spørgsmål begrænset; vi har ikke undersøgt alle hjørner af universet for tegn på liv, og vi ved ikke engang, hvad der kan være ‘liv’ i et andet kemisk system, da vi ikke har en definition på kulstofbaseret liv – ikke engang her på Jorden.
Så måske lyder et mere uddybende svar, at vi ikke ved det.
Måske vil vi aldrig være i stand til definitivt at besvare dette spørgsmål. Men selvfølgelig bliver der gjort et stort stykke arbejde for at finde ud af det.
Måske vil vi en dag finde ud af, om vi har interplanetære naboer, eller om vi er helt alene. Måske vil vi aldrig finde ud af det.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.