Holocaust: Døde mennesker brænder hurtigt

Det er et faktum, at op mod seks millioner jøder, sigøjnere, homoseksuelle og politiske modstandere af nazismen blev slået ihjel på gader og stræder og især i udryddelseslejre under Anden Verdenskrig.

Beretninger fra øjenvidner, fra tyske SS-soldater og oplysninger fra mange hundrede tusinde nazistiske papirer dokumenterer folkedrabet, som blev beordret af nazisternes leder, Adolf Hitler.

Alligevel rapporterer Dansk Institut for Internationale Studier, at flere og flere skolelever og andre surfere på internettet kommer i tvivl om, hvorvidt holocaust fandt sted, fordi de støder på sites, som afviser masseudryddelsen, kaldet Holocaust.

Benægterne slynger om sig med påstande

Benægterne slynger om sig med et væld af påstande, som tidligere er blevet behandlet og tilbagevist på Videnskab.dk:

Jo, dødstallet på seks millioner er vældig godt underbygget, og jo, det giver mening, at der var barakker i den største udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau, fordi en stor del af fangerne blev brugt til arbejde, før de blev gasset.

Enkelte påstande står dog tilbage, fordi historikere sjældent har teknisk indsigt til at give fyldestgørende forklaringer:

Hvordan kunne det lade sig gøre at brænde hundredtusindvis af menneskelig i løbet af få år?

Og hvorfor var der næsten ingen rester efter gassen Zyklon B på murstenene i gaskamrene - det beviser vel, at gassen kun blev brugt sparsomt til at fjerne lus og andet utøj fra de sygdomsplagede fanger?

LÆS OGSÅ: Fandt Holocaust virkelig sted?

Historiker svarer på de fire mest brugte spørgsmål

Benægternes mere teknisk begrundede påstande blev gentaget i kommentarer i forbindelse med artiklerne på Videnskab.dk.

Nu forsøger vi at begrænse eventuel tvivl.

Den detaljerede viden kommer fra historieuddannede Mikkel Andersson, der med en unik indsats herhjemme har gravet dybt i benægternes argumenter i 15 år.

Mikkel Andersson var med i Polen, da et forskerhold lavede arkæologiske undersøgelser for at finde huller til gassen, der blev hældt ned gennem loftet til gaskamrene i udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau - og han har indhentet informationer om blandt andet gasser og afbrænding af kadavere.

Han forholder sig her til fire af benægternes mest brugte påstande om folkedrabene i lejre som Auschwitz-Birkenau.

LÆS OGSÅ: Holocaust benægtes for sjov

PÅSTAND 1: Zyklon B blev brugt til at desinficere mod utøj - ikke til at gasse jøder

»Det er rigtigt, at hovedparten af gassen faktisk blev brugt til at gasse lus med. Zyklon B er et insekticid, som er lavet til skadedyrsbekæmpelse, og vi har manualer for, hvordan det kan bruges til at afluse private hjem,« fortæller Mikkel Andersson.

»Realistisk set er langt hovedparten af gassen i Auschwitz brugt til at afluse tøj, og man kan stadig se kamre, som er blevet brugt til det formål. Der er koncentrationerne af hydrogencyanid-rester - gasrester - faktisk også større end i selve gaskamrene.«

»Det skyldes, at mennesker er varmblodede dyr med højt stofskifte, så vi dør inden for 5-10 minutter, efter vi er blevet gasset ved en koncentration på blot 300 ppm (parts per million).«

»Lus, derimod, er koldblodede dyr, og de indånder så lille en mængde luft i forhold til mennesker, at de først dør efter adskillige timer ved en eksponering på op til 16.000 ppm,« forklarer Mikkel Andersson og henviser til Merck-indekset; en standardreference for gassers dødelighed.

LÆS OGSÅ: Holocaust: Nazisterne dræbte cirka 1,5 millioner jøder på 100 dage

PÅSTAND 2: Hvis man virkelig havde gasset fanger med Zyklon B, ville man finde tydelige blå afmærkninger fra blåsyre på murstenene

»Nej, det ville man ikke finde med de koncentrationer og den mængde, der blev anvendt. Det skal være meget længere eksponeringstid. Vi taler om maks 20-30 minutter i gaskamrene, og det er slet ikke nok til at danne aflejringer.«

»Man ved ud fra byggeledelsens egne specifikationer på gaskamrene, at ventilationssystemet kunne udskifte al luft i lokalet på ganske få minutter, efter gasningen var tilendebragt.«

»Desuden ved vi fra medlemmer af Sonderkommandoen - jøder, der arbejdede i krematorierne - at både vægge og gulve i gaskamrene blev vasket grundigt af efter hver henrettelse. Det var nødvendigt, for ifølge SS-folk og de overlevende fra Sonderkommandoen var kamrene fulde af blandt andet blod og urin, og der var skrabemærker på væggene.«

»Endelig blev gaskamrene sprængt i luften af nazisterne, da de rømmede lejren, og ruinerne har stået delvist under vand i en årrække - i modsætning til aflusningskamrene, der er intakte - og derfor er gasrester blevet udvasket i højere grad.

»Og hvad benægterne som regel ignorerer er, at rester af gas rent faktisk er blevet fundet ved videnskabelige undersøgelser af ruinerne af gaskamrene, lavet af Krakows Retsmedicinske Institut.«

LÆS OGSÅ: Sådan undergraver fake news og konspirationer demokratiet

PÅSTAND 3: Det kunne slet ikke lade sig gøre at afbrænde hundredtusindvis af lig i Auschwitz på de 3-4 år, lejren fungerede som udryddelseslejr

»For det første har vi ingen tal for den eksakte kapacitet i kremationen. Alle tal blev destrueret af den politiske ledelse, umiddelbart før den evakuerede lejren.«

»Men vi har til gengæld præcise tal fra kz-lejren, som hedder Mauthausen-Gusen. På mindre end 20 timer kunne man i to ovnkamre brænde 94 mennesker. Hvis man bruger den ovn som udgangspunkt - selvom den vel at mærke var noget ældre og mindre i design end hovedparten af de anvendte ovne i Auschwitz - når man til en maksimalkapacitet på lidt under en million i løbet af et år. Auschwitz var i drift betydeligt længere.«

»Lejrens byggeledelse anslog selv, i samarbejde med krematoriernes konstruktører, Topf & Söhne, at døgnkapaciteten for krematorierne var 4.756 per døgn.«

»Man skal også huske på, at mange blev brændt i store gruber, specielt i sommeren 1944, hvor mange ungarske jøder blev slået ihjel. Ovnene brød sammen under den enorme belastning, så man gravede et gigantisk hul i jorden bag Krematorium 5, hvor man brændte lig af i store mængder.«

PÅSTAND 4: Benægterne mener at have tal fra danske krematorier, der viser, at det tager over en time at brænde et lig. Det passer dårligt med oplysningerne fra Mauthausen-Gusen og Auschwitz..?

»Det er benægternes tvangstanke, at man sammenligner nazisternes afbrænding med almindelig kremation, som den foregår i et dansk krematorium i dag, hvor formålet er at give de efterladte en fin og ensartet aske med hjem.«

»Man skal i stedet sammenligne med industriel masseafbrænding. Det er lidt makabert, men det er faktisk meget lig incineratorer, som man kender fra landbruget, hvor man brænder dyrelig. Brænder det hele tiden, skal man ikke tilføre så meget brændstof, og man får en højere gennemsnitstemperatur, end når man lukker ned mellem hver kremation for ikke at blande de dødes aske.«

»Desuden går lidt under halvdelen af tiden i krematorier i dag reelt med at brænde området omkring brystkassen. Men hvis man tager en jernstang og slår til den i småstykker, når den ligger tilbage i gløderne - og samtidig indfører nye lig, inden de forrige er helt færdig-kremerede - kan du få kremationstiden speedet markant op. Og det ved vi, at Sonderkommandoen gjorde. De overlevende omtaler det mange gange som at 'røre i ligene'.«

»Endelig er et andet mærkeligt faktum, at når du kremerer et lig, så tilføjer det mere energi til forbrændingsprocessen, end det tager. Kremerer du kontinuerligt, kan du komme i en situation, hvor du ikke længere behøver at føje næring til processen, men kan nøjes med meget små mængder koks, som de gjorde i Auschwitz.«

LÆS OGSÅ: Derfor falder folk for konspirationsteorier

Ingen reel trussel fra benægtere

Mikkel Andersson har allerede hørt benægternes påstande et utal af gange. Han ser dem som uunderbyggede holdninger og en naiv tro på, at hvis man bestrider enkelte tekniske punkter, så ødelægger det al viden om historiske begivenheder.

»Hvis Holocaust-benægterne skulle tages alvorligt, måtte de fremsætte en tese, som er bedre end den eksisterende, videnskabeligt funderede opfattelse af begivenhederne i 1941-45 og forklare, hvordan vi har fået enslydende oplysninger fra overlevende jøder og tyskere, fra arkæologiske undersøgelser, dokumenter om transport til udryddelseslejrene osv.«

»Sådan en tese har de ikke. I stedet har de en global, antisemitisk konspirationsteori, som postulerer, at alle lyver om deres oplevelser og slægtninge, og at alle eftertidens historikere, som har gransket emnet overordentligt indgående på alle niveauer, må være en del af den. Formålet er selvfølgelig at vende skyldsspørgsmålet 180 grader, så jøder fremstår som gerningsmænd og nazister som ofre,« lyder det fra Mikkel Andersson, der mener, at benægternes indflydelse reelt er ganske lille.

»Min erfaring er, at langt de fleste sagtens kan se den bagvedliggende agenda, og internationalt betragtet har vi også set flere af benægternes centrale organisationer implodere på grund af manglende resultater. Så generelt tror jeg, at benægternes farlighed er overvurderet.«

LÆS OGSÅ: Sådan finder du troværdig information på nettet

LÆS OGSÅ: Holocaust påvirker minder om andre folkedrab

LÆS OGSÅ: Hvorfor opstår konspirationsteorier?