En tysk soldat går ind i en barak i en koncentrationslejr. I barakken ligger ejendele fra jøder.
Blandt ejendelene opdager soldaten tre spædbørn indhyllet i et tæppe. Soldaten griber fat i det ene spædbarn, hiver det ud af tæppet og slår barnet hårdt mod væggen. Det kræver flere slag, før babyen dør.
En soldaterkammerat træder ind og erklærer, at det kan gøres bedre. Han griber én af de to andre babyer, fører armene et godt stykke bag ved ryggen og slynger barnet mod væggen. Det bliver dræbt med et enkelt slag.
Det tredje barns skæbne kender vi ikke. Øjenvidnet løb sin vej.
Seks millioner dræbte
De forfærdelige historier fra nazisternes udryddelse af ‘svage’ mennesker under Anden Verdenskrig i 1930’erne og 1940’erne er nærmest utallige.
De er fortalt af blandt andre Adolf Hitlers særligt udvalgte SS-soldater og jødiske øjenvidner, og erfaringerne er nedfældet i hundredtusindvis af nazistiske dokumenter om krigens rædsler. Det hele er kortlagt og bevaret af historikere, arkæologer, socialpsykologer og jurister verden over.
Op mod seks millioner børn, voksne og ældre europæere døde uden for kamp under Anden Verdenskrig i det, man i dag kalder Holocaust – folkedrab på forfulgte grupper.
De fleste var polske og russiske jøder, men også sigøjnere, homoseksuelle, politiske modstandere af nazisme (især socialdemokrater og kommunister), Jehovas Vidner og handikappede blev dræbt med enten tilfældig vold eller skud i gaderne eller ved at blive gasset, sultet eller slået til døde i én af udryddelseslejrene.
Alene i koncentrationslejren Auschwitz i Polen – der i 1940’erne blev udbygget til udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau – blev en million mennesker slået ihjel.
De arbejdede på fabrikker i nærheden, inden de døde af udmattelse, sult eller sygdomme som tyfus. Eller de blev gasset ihjel, allerede da de ankom til lejren, eller når der ikke længere var brug for dem.
\ Udryddelses- og kz-lejre
Udryddelseslejre var kun til massedrab.
Koncentrationslejre (kz-lejre) var bl.a. opdragelsesanstalter, straffelejre, arbejdslejre og krigsfangelejre, men ikke direkte udryddelseslejre.
Kilde: Holocaust-uddannelse.dk
Røntgenstråling i kønsorganerne
Enkelte af de forfulgte måtte betale en endnu højere pris, før de døde i en kz-lejr eller en udryddelseslejr. De blev indlemmet som forsøgskaniner i menneskelige eksperimenter.
I Dachau udenfor München blev fanger sænket ned i iskoldt vand, for at observere hvor lang tid der gik, før de døde. Det skulle afsløre, hvor hurtigt man skulle redde soldater, som for eksempel blev skudt ned over Den Engelske Kanal.
Andre fanger fik knust lemmer og organer i trykkamre, som simulerede udspring fra store højder i faldskærm.
I Ravensbrück ved Berlin lavede læger forsøg på at sterilisere kvinder og mænd med røntgenstråling i kønsorganerne og ved at fjerne muskelvæv og knogler. ‘Forskningen’ skulle afsløre, hvordan man kunne forhindre åndssvage og underlegne racer – dem, som ikke var ariere – i at få børn.
‘Dødens Engel’ syede tvillinger sammen
I Auschwitz undersøgte den berygtede læge Josef Mengele tvillinger, for at finde ud af om man kunne fremelske tvillingefødsler og på den måde få flere arier hurtigere.
Dr. Mengele – også kaldt ‘Dødens Engel’ – skar i tvillingerne og sendte deres kropsdele til undersøgelse i Berlin.

Mengele forsøgte også at sy tvillingernes kroppe sammen, for at se om de kunne blive til én. Han brugte kontrastvæske til at ødelægge øjnene på børn, da han kunstigt ville skabe blå øjne, og han legede med at gøre andre fanger så syge af sult, at der gik hul på deres tynde kinder, inden han fodrede dem op igen, for at se hvad der så skete.
Samtidig tvang han andre fanger til at tegne, hvad de så.
Torturen og henrettelserne i Auschwitz stoppede 27. januar 1945, da lejren blev indtaget og 7.000 fanger befriet af Sovjetunionens Røde Hær.
Derfor er 27. januar udråbt til international Auschwitz-dag, hvor ofre for tortur og nedslagtning i Holocaust og andre folkedrab bliver mindet i en række europæiske lande.
Intet at være i tvivl om
Anders Otte Stensager har som Holocaust-arkæolog brugt flere år på at studere arkæologiske fund og materielle levn fra nazistiske udryddelseslejre som Auschwitz.
Et undersøgelsesteam har blandt andet fundet resterne af et bruserhoved fra ét af lejrens gaskamre. Brusehovedet er interessant, fordi hullerne til vandet kun er imiterede; de går ikke hele vejen igennem.
Ifølge Anders Otte Stensager er fundet med til at bekræfte beretninger fra overlevende om, at folk blev lokket ind i store brusekabiner med udsigt til et bad, men at der aldrig kom vand ud af bruserne. Fangerne blev i stedet gasset til døde.

Anders Otte Stensager har desuden skrevet bogen »Nazilægen Josef Mengele. Liv og forbrydelse« om Josef Mengele og en del af hans ‘forskning’ i udryddelseslejren.
Holocaust-arkæologen er helt sikker på, at der er blevet dræbt millioner af mennesker, der ikke havde lys hud og blå øjne.
»Der er simpelthen ikke noget at være i tvivl om. Der er så mange enslydende beretninger. Materialet er så overvældende, både historisk, arkæologisk og fysisk, at jeg har svært ved bare at forestille mig, hvordan man kan tvivle på det,« lyder det fra Anders Otte Stensager, der er magister i arkæologi.
Propaganda og overdrivelser?
Men rundt om i verden findes faktisk en del mennesker, som ikke tror på videnskabens ellers ubestridelige fakta om Holocaust.
Internationalt har især historikeren David Irving talt for, at Holocaust aldrig har fundet sted. I stedet mener han, at Holocaust er en gigantisk løgn på tværs af landegrænser, folkeslag og kontinenter.
De samme konspirationstanker lever herhjemme hos en begrænset skare, der kalder sig selv for ‘revisionister’. En del af dem er samlet i Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning.
Talsmand for foreningen, Ole Kreiberg, mener, at han i modsætning til den etablerede videnskab altid forsøger at forholde sig kritisk til oplysninger om Holocaust, og at han gennemprøver påstande, så han kan adskille krigspropaganda fra reel forskning.
»Jeg kan ikke kategorisk sige, at der overhovedet ikke var noget Holocaust, men bare, at mange af de ting, der bliver regnet for historie, er propaganda, som stammer fra tvivlsomme kilder. Man må skrive historien om, så der måske stadig er Holocaust, men uden alle overdrivelserne og chokeffekterne,« mener Ole Kreiberg.
\ Læs mere
\ Benægternes 3 påstande
Benægtere af Holocaust bruger især tre påstande i deres konspirationsteori:
1) Antallet af henrettede er sat alt for højt som et resultat af propaganda
2) Nazisterne havde slet ikke gaskamre – »no holes, no Holocaust« – og drab var ikke organiseret systematisk
3) Dørene til gaskamrene er genopbygget i Auschwitz, så nogle af dem vender indad. På den måde kunne de ikke åbnes, hvis der lå mange lig efter en gasning
Kilder: Sine Molbæk-Steensig, DIIS, og Torben Jørgensen.
Sprogforsker bedst til historie
Ole Kreiberg bygger sin holdning på skriftlige værker fra det, han betragter som rigtige videnskabsfolk. Artiklerne ligger på hans hjemmeside.
Det drejer sig om blandt andet om den tyske kemiker Germar Rudolf, som afviser, at gas har slået jøder ihjel i udryddelseslejre, og den danske sprogforsker Christian Lindtner, som benægter Holocaust og i øvrigt mener, at kristendommen er en »piratkopi« af buddhisme, og at Jesus i virkeligheden var Buddha.
»De har lavet noget af den videnskabelige forskning, som ligger til grund for vores holdninger. Modstanderne kalder det for propaganda og antisemitisme, men det er politisk propaganda,« mener Ole Kreiberg.
Den kritiske litteratur har fået Ole Kreiberg til at ‘undre sig’ over flere ting:
At der var barakker i Auschwitz, selvom folk »efter sigende« blev gasset ihjel allerede ved ankomsten
At de mange ‘påståede’ lig fra udryddelseslejrene slet ikke kunne nå at blive kremeret, som historikere fastslår, fordi leksika, oplysninger fra danske krematorier og fra et krematorium i Canada, ifølge Ole Kreiberg, viser, at det tager flere timer at brænde et enkelt lig af i en ovn. Nazisterne havde ganske enkelt ikke tid til at lave alle de forbrydelser. (Læs også artiklen: Døde mennesker brænder hurtigt)
At historikere – ifølge Kreiberg selv – har sat dødstallet for jøder alt for højt. Mange jøder er slet ikke blevet dræbt, men er flygtet til andre lande eller blot røget ud af statistikken over beboere i Europa, fordi en del af Polen blev indlemmet i Sovjetunionen efter krigen. Ole Kreiberg anslår på den baggrund, at omkring 120.000 mennesker døde i Auschwitz og at omkring 700.000 jøder »døde som direkte eller indirekte følge af tyskernes fremfærd« under Anden Verdenskrig.
»Jeg er ikke videnskabsmand, men det ville være rimeligt, at de forholder sig til de forkerte tal, giver en forklaring på ovnene og fortæller, hvorfor de ser helt bort fra, at halvdelen af Polen blev indlemmet i Sovjetunionen. Det er dem, der har noget at bevise, ikke mig,« mener Ole Kreiberg.

Holocaust skal retfærdiggøre Israel
Talsmanden for ‘revisionisterne’ mener, at de etablerede forskere er blevet forblændet af krigspropaganda.
Han ser Holocaust som et resultat af en gigantisk og verdensomspændende konspiration, som blandt andet skulle retfærdiggøre, at den jødiske stat Israel blev grundlagt i årene efter Anden Verdenskrig.
»Israel blev bygget på myten om Holocaust, og uden den ville Israel ikke eksistere i dag. Derfor bliver alle andre meninger undertrykt, og det, jeg siger, kommer aldrig i medierne. Konspirationen ligger i, at man undertrykker det, fordi det ikke passer ind i det virkelighedsbillede, man vil have. Det er ren politik,« mener Ole Kreiberg.
\ Læs mere

Soldaterne har selv indrømmet
Ole Kreibergs holdninger og argumenter – som du kan se kommenteret i en anden artikel – får historikere over en bred kam til at tage sig til hovedet.
Én af dem er lektor Torben Jørgensen, der har beskæftiget sig med Holocaust i 40 år. Torben Jørgensen har blandt andet har skrevet bogen »Stiftelsen. Bødlerne fra Aktion Reinhard«, der bygger på:
- dokumenter,
- vidneudsagn fra jøder, samt
- vidneudsagn fra en række af de 100 vagter, der var med til slå halvanden million jøder ihjel i udryddelseslejre på 18 måneder.
»Når man har sådan en trekant af kilder kan man holde dem op mod hinanden og begynde at sige noget om, hvem folk er, og hvornår de sandsynligvis taler sandt eller lyver. Grundlæggende fortæller de den samme historie om masseudryddelse,« fortæller Torben Jørgensen, der til daglig underviser amerikanske universitetsstuderende om Holocaust og andre folkedrab ved Danish Institute for Study Abroad i København.
»Det er også interessant, at blandt de 40 vagter, som blev fanget, var der aldrig et øjebliks tvivl om, hvad der var foregået. Alle var klar over, at det var udryddelseslejre, og at jøder kom for at blive myrdet. Det er her, hvor benægterne har ét af deres mange problemer: De folk, som deltog i det, har aldrig benægtet eksistensen,« pointerer Torben Jørgensen.
\ Gode råd til tvivlere
Er du i tvivl om, hvorvidt en hjemmeside er til at stole på eller ej, så:
1) Vær meget kritisk. Er afsenderen tydeligt? Står en troværdig organisation bag? Hvad vil afsenderen opnå?
2) Gå ind på Google. Skriv “link:www”, hvor www er sitets www-adresse. På den måde kan du se, hvem der linker til sitet.
3) Vær opmærksom på, om sitet kommer med udfald mod jøder. Holocaust-benægtelse har altid grund i en form for antisemitisme.
Kilder: Sine Molbæk-Steensig, Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier, og Torben Jørgensen.
Hvem kan lave så stor en løgn?
Torben Jørgensen har flere gange diskuteret Holocaust med ‘revisionister’, herunder Ole Kreiberg.
Men han har endnu ikke stødt på et argument, der har åbnet hans øjne for en massiv konspiration.
»Deres påstande indebærer, at nogen har forfalsket papirer spredt ud over hele verden og har kunnet trænge ind i starters arkiver i Øst og Vest for at lave alt det materiale, vi har fra Det Tredje Rige. Hvem har magten til det? Og hvorfor skulle SS-mænd lyve om, at der blev udryddet jøder i treholdsskift?,« spørger Torben Jørgensen og tilføjer, at teorien om, at alverdens forskere sammen skulle dække over en hemmelighed, er decideret latterlig.
»De, der kender universitetsverdenen indefra, ved, at det ikke er et miljø, hvor man prøver at være solidariske med hinanden. Ingen andre steder sidder knivene mere løst. Og hvorfor skulle man lave en fælles konspiration på tværs af lande og tid? For at støtte Israel? Jeg kan godt pege på en masse gamle 68’ere, som ikke kan døje Israel, og som også har beskæftiget sig med det her i universitetsverdenen.«
I stedet har de mange tilfældige argumenter fået Torben Jørgensen til at opgive idealet om at diskutere med benægterne.
»Jeg har tidligere tænkt, at hvis jeg mødte dem i åben debat, så kunne man tilbagevise deres argumenter, men de er i bund og grund håbløse konspirationsteoretikere, som siger en masse daller, og som ikke vil være med til spillereglerne for humanistisk videnskab. Man kan ikke diskutere med dem,« mener Torben Jørgensen.

Sjovt, fordi det er ulovligt
En række andre europæiske lande har taget konsekvensen og gjort det forbudt at benægte Holocaust.
Men ingen af de fire danske forskere, som Videnskab.dk har talt med, mener, at Danmark bør følge trop. Holdningen er, at det vil ødelægge ytringsfriheden og måske endda gøre det ekstra interessant at benægte Holocaust.
‘Revisionisten’ Ole Kreiberg giver dem ret. Han blev nemlig selv tændt på ideen om at benægte Holocaust, fordi folk fik fængselsdomme i udlandet.
»Det overbeviste mig om, at der var noget om snakken, for hvorfor skulle man ellers smide folk i fængsel,« spørger Ole Kreiberg.
Han er klar over, at argumentet er lidt specielt, men det stemmer meget godt overens med, hvad han og de »ikke ret mange« andre revisionister i Danmark står for, fortæller Ole Kreiberg.
»Vi er folk, som godt kan lide at sætte spørgsmålstegn ved det etablerede og at være lidt kontroversielle. Ligesom Mogens Glistrup, der elskede at provokere og gjorde det bevidst, fordi det gav hans ego et pift.«
Vil det sige, at du betvivler Holocaust for sjov? For at provokere?
»Det er da lidt sjovt med en kritisk interesse, som også er spændende. Jeg ville ikke bruge energi på at sige noget, som alle andre mener. Hvis det var accepteret, ville jeg overlade det til videnskaben at finde argumenter for og imod. Men så længe der er risiko for fængselsstraf, er det mere tiltrækkende.«
\ Læs mere
Det handler om antisemitisme
Ordene udløser endnu en omgang hovedrysten fra historikerne.
»Jeg synes, de her spørgsmål er for alvorlige til at hyggesjove sig med, både af hensyn til dem, der blev myrdet, og dem, der er tilbage. Men Kreiberg brugte nu heller ikke det argument i starten. Da handlede det om, at jøderne hyttede deres eget skind på vores andres bekostning,« siger Torben Jørgensen og tilføjer:
»Antisemitisme er som regel hovedpræmissen for al benægtelse af Holocaust.«
Historiker Torben Jørgensen forholder sig til benægternes konkrete punkter i artiklen Fandt Holocaust virkelig sted?
\ Kilder
- Undervisningssite om Holocaust-benægtelse (Holocaust.dk)
- Oplysning om Holocaust og andre folkedrab (Folkedrab.dk)
- Eksempler på historiske kilder til Holocaust (Folkedrab.dk)
- Anders Otte Stensagers profil (KU)
- Cecilie Felicia Stokholm Bankes profil (DIIS)
- Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning
- Ole Kreibergs hjemmeside om revisionisme (Patriot.dk)
- Sine Molbæk-Steensigs profil (LinkedIn)