Derfor overlevede så mange danske jøder nazismen

Under besættelsen mistede Danmark 0,8 procent af den jødiske befolkning. I Polen derimod mistede hele 90 procent af jøderne livet.

De enorme forskelle på, hvor mange jøder, der blev udryddet i hvert enkelt land, er blevet belyst i et nyt statistisk studie, der konkluderer, at lande med høj tillid i befolkningen også var dem, der hjalp jøderne mest. Med andre ord overlevede flere jøder i lande med høj tillid.

Blandt de lande, der særligt skiller sig positivt ud i studiet, er Danmark.

»Det er ret præcist at sige, at det gør det lettere at være et godt menneske i lande med høj tillid. I princippet er vi ikke bedre mennesker i Danmark, men det er lettere at arbejde sammen om at hjælpe andre, hvis man har tillid til hinanden,« siger Christian Bjørnskov, som er professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Tillid gjorde det lettere at holde sig anonym

I det nye studie har Christian Bjørnskov fokuseret på 30 lande, som var besat under Anden Verdenskrig. Samlet set overlevede kun 46 procent af jøderne i disse lande. Men ser man på de kolde tal, er der store forskelle på overlevelsen mellem de enkelte lande.

Christian Bjørnskov mener, at hans beregninger viser, at den klart mest tungtvejende forklaring på forskellene er, hvor stor tillid mennesker i landet har til hinanden internt.

Tillid gør det nemlig lettere at arbejde sammen, selv når det kan være farligt.

»Problemet med at hjælpe jøderne skulle helst løses anonymt. For at man kunne føle sig sikker, skulle man altså samarbejde med anonyme andre, og det kræver tillid imellem folk,« siger Christian Bjørnskov.

Danmark havde høj social tillid

Den sociale tillid i de 30 besatte lande er opgjort i procent og rangerer fra 11 procent i Makedonien til en score på hele 68 procent i Danmark.

Tallene over landenes tillid stammer fra 2011, men det er ikke unormalt at bruge tillidstal, der ikke er helt tidssvarende, mener Christian Bjørnskov.

Professor og tillidsforsker Gert Tinggaard Svendsen er enig:

»Meget tyder på, at den danske tillid har dybe historiske rødder. Derfor er tillidsniveauet i dag formentlig udtryk for, at der også tidligere har været høj tillid i Danmark. Vi kan dog ikke bevise det, da der ikke findes tillidsmål fra Anden Verdenskrig,« siger Gert Tinggaard Svendsen, som er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og ikke har været en del af den nye undersøgelse.

Danskerne var ariske

Christian Bjørnskov forklarer dog, at det ikke alene er den høje tillid, der er skyld i, at danskere i så høj grad var i stand til at hjælpe landets jøder:

»Der er et samspil mellem tillid og nazisternes raceopfattelse. I Danmark var man god til at løse samarbejdsproblemer, og samtidig havde man en arisk race. Det sammenfald er forklaringen på, at så mange jøder overlevede i Danmark i forhold til andre lande,« forklarer Christian Bjørnskov.

Sofie Lene Bak, som er adjunkt i moderne historie på Københavns Universitet, mener, at sammenhængen mellem tillid og medmenneskelighed er interessant.

Det kommer dog ikke bag på hende, at de to ting hænger sammen:

»Det overrasker mig ikke, at tillid er vigtigt i redningssituationer. Der er allerede skrevet bøger om redning af jøder, som fokuserer på, hvor vigtigt netværk er. Gennem netværk kan man nemlig effektivisere redningsindsatsen,« siger Sofie Lene Bak.

Historiker: Pas på med at generalisere

Sofie Lene Bak er dog skeptisk over for at generalisere på den måde, studiet gør, når landene hver især er meget forskellige.

»Det, som man som historiker værger sig ved, er, at det i studiet kommer til at fremstå så enkelt. Vi historikere vægter mange faktorer op imod hinanden, og i forskellige lande kan den enkelte faktor have forskellig vægt. Når man generaliserer og fokuserer meget på én faktor, så kan man få forklaringsproblemer,« siger Sofie Lene Bak.

Et forklaringsproblem kunne være Norge, som, på trods af de mange ligheder med Danmark, mistede 44,8 procent af den jødiske befolkning under nazitiden.

Sofie Lene Bak forklarer det høje dødstal med, at man i Norge havde et kollaborations-regime, hvor det var politiet, der fangede de norske jøder og sendte dem direkte til gaskamrene i Auschwitz.

Herudover begyndte jødeforfølgelsen i Norge et år tidligere end i Danmark, og på det tidspunkt tog Sverige endnu ikke imod jødiske flygtninge.

»De traditionelle historiske forklaringer er, at det især er karakteren af det politiske regime kombineret med timing, der er altafgørende,« siger Sofie Lene Bak.

Farligt for jøderne at bo i ghettoer

Christian Bjørnskov har dog undersøgt en række andre faktorer, som man kunne tro, havde en betydning for jødernes overlevelse:

»Det viser sig, at det ikke betyder særlig meget, for hvor mange jøder der overlevede, hvor længe landet var besat, hvor rigt folket var, eller hvor mange i befolkningen der stemte på nazister eller fascister,« fortæller Christian Bjørnskov.

Derimod havde det en betydning, hvor stor den jødiske befolkning var, og om de levede i ghettoer. Når jøderne levede tæt sammen, var det nemlig lettere at finde dem.

Men beregningerne viser, at den sociale tillid i befolkningen stadig er den absolut største del forklaringen på, hvor stor en del af jøderne, der overlevede.

Studiet glemmer jødernes egen indsats

Sofie Lene Bak peger dog på en anden faktor, som, hun mener, mangler i studiet:

»Det er lidt synd, at studiet forsømmer jødernes egen indsats. Det jøderne selv havde mulighed for at gøre for at redde sig selv er relevant, sel om deres råderum i nogle situationer var enormt lille, mens mange danske jøder var ressourcestærke,« forklarer Sofie Lene Bak.

Hun tilføjer, at moderne holocaustforskning i høj grad fokuserer på jødernes egen indsats og mindre på redningsmændene, som før i tiden fyldte utrolig meget i forskningen.

Christian Bjørnskov medgiver, at dette aspekt ikke er med i beregningerne. Simpelthen fordi der ikke findes tal på, hvor ressourcestærke jøderne var i forskellige lande.

Statistik bliver brugt til at fortælle om historien

Sofie Lene Bak synes dog alligevel, at studiet er interessant, og at den samfundsfaglige og statistikbaserede tilgang til holocaust har værdi.

»Det er forfriskende. Historikere har jo ikke patent på holocaust. Det har altid været et tværfagligt emne at undersøge,« siger Sofie Lene Bak.

Christian Bjørnskov mener selv, at statistik er et vigtigt værktøj, fordi der af naturlige grunde ikke findes historiske kilder på de mange anonyme redningsmænd.

Her kan udregninger give det overblik, skriftlige kilder ikke kan.

Jødeforfølgelsen er et ekstremt eksempel

Det, studiet grundlæggende undersøger, er, hvad der får mennesker til at hjælpe hinanden.

Jødeforfølgelsen er ikke den eneste situation, hvor mennesker i nød er afhængige af andres hjælp.

Begge forskere bekræfter, at tillid også kan have betydning for den nuværende flygtningesituation og mange andre humanitære kriser.

»Vi ved, at tillid påvirker folk. I højtillidslande kan folk arbejde sammen på tværs. De opfører sig pænere over for minoriteter, som for eksempel homoseksuelle. Redningen af jøder er en ekstrem situation, der virkelig gør det tydeligt, hvor vigtig social tillid generelt er,« siger Christian Bjørnskov.