Gravrøvere, banditter og en død politimand: Tyvekoster fra berygtet kunsthandler kan nu ses i en kælder i Aarhus

I 2018 kom en fragtvogn til Aarhus lastet med 1.500 potteskår fra det antikke Italien.

Det kunne være en ubetydelig lille historie. Men potteskårene bærer på en dramatisk fortælling.

En fortælling om kyniske kunsthandlere, rovgraveri, illegale antikviteter og oldtidsforskere med etiske hovedbrud.

Og den starter her.

I det italienske militærkorps, carabinierien, havde afdelingen for kunst- og kulturskatte i Italien længe haft en utrolig samling af forsvundne illegale antikviteter på radaren.

I 1995 blev polaroid-fotos af samlingen fundet hos en italiensk politimand, der ifølge Daily Mail var død under mistænkelige omstændigheder.

I foråret 2014 fik sagen et gennembrud. Under en ransagning af et varelager i en frihavn i Genève konfiskerede schweizisk politi 45 kasser med de illegale oldsager.

I kasserne var nogle af antikviteterne, som det italienske kunstpoliti gennem 20 år havde ledt efter:

Mosaikker fra Pompeii og uvurderlige sarkofager fra Etruskerne - det antikke norditalienske folkeslag.

Og blandt de mange opsigtsvækkende oldtidsfund, gemte der sig også en mere beskeden skat:

De 1.500 potteskår fra antikke vaser og krukker, der i 2018 blev kørt til Aarhus - udlånt af det italienske kulturministerium.

Ulovlige potteskår

Nu udstilles keramikken på Antikmuseet i en kælder under Aarhus Universitetspark. Her tager lektor og museumsleder Vinnie Nørskov imod Videnskab.dk i en dunst af rengøringssprit og et kaos af kasser og keramik.

Hun har travlt. Udstillingen åbner om under en uge, og hængepartierne er mange: Potteskår skal arrangeres som avancerede puslespil, plancher skal printes, en projektor skal indstilles korrekt.

Siden 1990’erne har Vinnie Nørskov beskæftiget sig med det illegale marked for arkæologiske oldtidsfund. Og det er netop den lyssky omgang med oldsager, som de tusindvis af potteskår giver indsigt i:

Potteskårene kommer fra ulovlige udgravninger i Apulien i det sydøstlige Italien - særligt området, som i antikken blev kaldt Daunien. Et område, der var udsat for voldsomme plyndringer i 1970’erne og 1980’erne.

»Kunstmarkedet i den vestlige verden eksploderer fra slutningen af 1950'erne og med det velfærdsboom, der kommer efterfølgende. Og interessen gjaldt også for arkæologiske genstande. Så der var penge i det,« forklarer Vinnie Nørskov:

»Og i Apulien var de lokale dybt indblandede. Alle vidste, hvad der foregik, og det fandt sted på nogle flade landbrugsområder, hvor man på kilometers afstand kunne se, om der kom en bil. Så gravrøverne kunne gå rundt om dagen og grave og nå væk igen, inden politiet ankom.«

Gravsteder skændes, og knogler smides ud

Problemet med illegale oldtidsfund begrænser sig dog ikke kun til Italien, påpeger Vinnie Nørskov. Det findes alle steder, og det er en kilde til stor frustration, tilføjer hun:

»Det er ødelæggende for vores historie og vores viden om antikken,« lyder budskabet.

Hendes græske makker, Christos Tsirogiannis, spæder til, da Videnskab.dk efterfølgende fanger ham på en telefon. Han har arbejdet med kriminel arkæologi i over 20 år og er en af verdens førende forsker i internationale netværk af handel med antikviteter:

»Som arkæolog har jeg set mange af de områder, der er blevet rovgravet. Jeg har set gravsteder, der er blevet skændet, og knogler, der er blevet ødelagt og smidt ud, fordi de ikke har haft nogen økonomisk værdi.«

»Det er virkelig trist,« siger Christos Tsirogiannis, der fra 2018 til 2022 var tilknyttet Antikmuseet og har en andel i udstillingen. I dag leder han en forskningsgruppe på Ionian University i Grækenland.

Så hvad stiller forskningen op med de illegale antikker? Og hvad betyder det om vores viden om antikken og oldtiden?

Papkasser og papirsaviser

Det er nogle af de spørgsmål, som udstillingen på Antikmuseet belyser. Og det gøres ikke kun ved at vise potteskårne frem bag glasmontre.

»Vi starter udstillingen i varelageret,« siger Vinnie Nørskov og stopper op ved en stabel blandede papkasser, som åbenbart er en del af udstillingen.

»Papkasserne er fra varelageret. Det er de kasser, som potteskårene var pakket ned i af de kunsthandlere, der har håndteret dem,« forklarer Vinnie Nørskov.

Det ligner flytterod: En skotøjsæske fra Timberland. En kasse fra Atari. En fra British Telecom Freeway. En, hvor der bare står ‘Champagne’.

»Og på den her står der ‘Philips Room’ (Philips værelse, red.),« lyder det fra Vinnie Nørskov, »nu ved jeg ikke, hvem Philip er. Men det vidner jo om, hvor tilfældigt det hele er.«

Papkasserne udstilles for at spore den rejse, som potteskårene har været på: fra de blev gravet op af jorden i Apulien som tyvekoster, til de blev opbevaret i et varelager i en schweizisk frihavn. Det er også en del af skårenes historie nu.

»Udpakningen af kasserne er som en arkæologisk udgravning for os. Vi prøver at finde ud af, under hvilke omstændigheder de er blevet pakket ned og gemt væk,« fortæller Vinnie Nørskov, der selv er arkæolog.

Og så peger hun igen på nogle krøllede aviser, der er skubbet op mellem papkasserne og udstillingsruden.

»Aviserne er engelske. I hvert fald de fleste af dem. Der er et par italienske, hvor særligt sportssektionerne er blevet brugt. Der er enkelte sider fra en avis fra Zürich,« siger Vinnie Nørskov

Som spor i en detektivroman afdækker aviserne antiksamlingens suspekte historie: Varelageret i Schweiz. Den italienske keramik. Bagmanden, som var engelsk.

Den skandaløse kunsthandler

Oldtidsskattene i varelageret var indregistreret under falsk navn.

Men manden bag var den celebre og skandaløse kunsthandler Robin Symes. En mand, der ofte omtales som en af de mest succesfulde britiske kunsthandlere overhovedet.

»Han var virkelig en del af New Yorks kulturelite. Han solgte de her top-quality ting til samlere og museer rundt omkring,« fortæller Vinnie Nørskov.

Samtidig var Robin Symes - skulle det vise sig - en del af et veletableret netværk af gravørevere og gedulgte kunsthandlere.

Et dødsfald i 1999 blev starten på hans nedtur. Under et middagsselskab snublede Robin Symes’ kæreste og business-partner (in crime) i mere end 20 år, Christo Michaelides, ned af en trappe og slog hovedet ind i en radiator. Dagen efter døde han på hospitalet.

Christo Michaelides var søn og arving til et græsk shipping-imperium. For at gøre indhug i Robin Symes' formue, pudsede familien en hær af advokater på ham.

»Der opstår en kæmpe retssag og strid om rettigheder, og i den proces gemmer Robin Symes en del af sit varelager med kunst og antikviteter,« siger Vinnie Nørskov.

I 2003 var den stenrige kunsthandler gået konkurs. Samtidig var en mistanke vakt, og Robin Symes' lyssky foretagender begyndte at blive kendt i offentligheden.

»Han oplyste selv, at han havde 4-5 varelagre med kunst og antikviteter. Men efterfølgende har det vist sig, at han havde 29. Potteskårene har så været noget af det, der bliver gemt på det tidspunkt,« fortæller Vinnie Nørskov.

Historien lyder som et Hollywood-manuskript: Mærkelige dødsfald, stinkende rige skurke, kunsttyveri og retssager. Så er det også den fascination, der driver museumslederen?

»Der er nogle actionfilm-elementer i historien, og det spiller vi selvfølgelig også på, når vi laver sådan en udstilling. Men det, som vi gerne vil med udstillingen, er at vise, hvordan de illegale antikmarked ødelægger arkæologien og vores viden om antikken.«

Malertape og lappeløsninger

Ser man nærmere på den ødelagte keramik, der ligger spredt på museet i montrer og på udstillingsborde, bliver det mere indlysende, hvad Vinnie Nørskov taler om.

Mange af skårene er forsøgt lappet på en ubehjælpelig måde. Med tape, lim og dårligt konserveringsarbejde.

»Det er tydeligt, at der ikke har været en rigtig museumskonservator inde over. Og mange af tingene er faktisk også begyndt at gå fra hinanden,« konstaterer Vinnie Nørskov.

Hun tager et potteskår frem fra en papkasse og hiver lidt op i en smal strimmel malertape, men den har siddet fastklistret så længe, at ornamentikken ryger af.

»Det har vi ladet siddet på. Vi kan faktisk ikke rigtig fjerne det længere, fordi det har siddet der alt, alt for længe,« siger Vinnie Nørskov:

»Det har været sådan en midlertidig lapppen-sammen, før kunsthandleren har fundet ud af, om det kunne betale sig at gøre noget seriøst ved vasen her og så prøve at sælge den dyrt.«

Vaser uden historie

Lappeløsningerne er dog ikke det eneste problem, som forskere i oldtidens kunst og kultur møder, når de falder over tyvekoster.

»Hvis fund bliver udgravet af arkæologer i Italien, så bliver de udgravet, dokumenteret og ender på et lokalt museum, hvor de så måske bliver udstillet, hvis tingene er interessante nok,« forklarer Vinnie Nørskov

Men når gravrøverne - eller tombaroli, som de hedder på italiensk - ulovligt pløjer antikviteter op af jorden, bliver det ikke gjort med forskernes interesse for fundenes historie og arkæologiske betydning. Fundene bliver historieløse:

»De bliver revet ud af deres sammenhæng,« siger Vinnie Nørskov, »så vi ved ikke præcis, hvor de er fundet henne, hvilke grave de har tilhørt, og hvad deres sammenhæng er med andet arkæologisk materiale«.

Gravrøvere og skruppelløse kunsthandlere har kun profit for øje. Ikke kulturhistorien. Antikviteterne bliver set som »smukke skatte og genstande«, siger Christos Tsirogiannis.

»I sidste ende fører det til manglende led i vores forståelse af historien. For de bidrager ikke med den viden om antikken, som de kunne have gjort. Og omvendt bliver fundene berøvet deres historie,« siger han.

I nogle (men slet ikke alle) tilfælde er det muligt at spore sig frem til, hvor de illegale oldsager kommer fra. Men det kræver et enormt arbejde, siger Vinnie Nørskov.

Grænsen for ‘okay’

Så hvordan står det til i dag? Er der dæmmet op for de ulovlige udgravninger og handlen med stjålne oldsager?

»Selvfølgelig er der større bevidsthed om, at man ikke vil udstille tyvekoster. Da jeg startede med at læse i 1980’erne, var det slet ikke noget, man beskæftigede sig med. Og i i Italien for eksempel har kunstpolitiet gjort et stor indsats for at begrænse de ulovlige udgravninger lokalt,« siger Vinnie Nørskov.

Men handlen med tyvekoster findes stadig, fastslår Christos Tsirogiannis.

Hvor omfangsrig den er, er i sagens natur umulig at sige, da den jo er ulovlig og foregår i det skjulte. Men der er stadig massevis af antikviteter med en »tvivlsom« historie ude på verdens museer, mener den græske antikvitetsdetektiv.

Så sent som i marts 2025 sendte Glyptoteket en bronzeskulptur, der blev udgravet og solgt ulovligt, tilbage til Tyrkiet. Og det bliver næppe den sidste sag, vi ser herhjemme, forudser Vinnie Nørskov.

»Det er virkelig en gråzone, hvornår et fund betragtes som illegalt eller uetisk at have i sin samling. Og grænserne for, hvad man betragter som ‘okay’, rykker sig hele tiden,« siger Vinnie Nørskov.

At Robin Symes-samlingen, som Antikmuseet udstiller de 1.500 potteskår fra, var rygende ulovlig, var der til gengæld ingen tvivl om.

Efter varelageret blev rømmet i 2014, blev skatterne i 2016 leveret tilbage til Italien. I oktober 2023 døde Robin Symes.