Tuthmosis 2. var den fjerde farao i det antikke Egyptens hæderkronede 18. dynasti, som også talte Tutankhamon.
Nu har New Kingdom Research Foundation, et britisk-egyptisk hold af arkæologer ledet af Piers Litherland, bekræftet placeringen af hans oprindelige gravkammer, der ellers længe blev anset som tabt for eftertiden.
Det er det første faraogravkammer fundet i den egyptiske oldtidsby Luxor, siden britiske arkæologer fandt Kong Tutankhamons grav for mere end 100 år siden.
Kort og begivenhedsløs regeringstid, men spændende familie
Tuthmosis 2.'s regeringstid var relativt kort og begivenhedsløs, men hans familie løfter hans eftermæle til noget ud over det sædvanlige.
Han var ægtemand og halvbror til den kvindelige farao Hatshepsut og far til Tuthmosis 3., én af det antikke Egyptens ubestridt største militære ledere.
Tuthmosis 2. havde som søn af Tuthmosis 1. blåt blod i årerne, men hans mor, Mutnofret, var kun Tuthmosis 1.'s sekundære hustru, så det var ægteskabet med Hatshepsut (som var datter af Thutmose I og førstehustru Ahmose), der cementerede hans position som tronarver.
Omkring 500 år efter Tuthmosis 2.'s død gik det op for embedsmænd i det antikke Egyptens 21. dynasti, at hans grav ligesom andre kongelige gravkamre fra det 18. dynasti (en del af den periode i Egypten, der kaldes Det Nye Kongerige), risikerede at blive plyndret af gravrøvere eller beskadiget af oversvømmelse.
De valgte at flytte de kongelige jordiske rester til et hemmeligt sted ved Nilens vestlige bred over for fortidens Theben (det nuværende Luxor) knap to kilometer fra Kongernes Dal i Egypten.
De mumificerede konger, dronninger og andre betydningsfulde personer blev gravlagt i nye hvilesteder i nærheden af Hatshepsuts dødstempel.
Indgangen lå godt gemt af sand, klippestykker og sten og var nærmest utilgængelig til fods. Her lå de betydningsfulde personer indtil slutningen af det 19. århundrede.
Jagten på gravkammeret
Da egyptologer stødte på skjulestedet i 1881, fandt de blandt andet de jordiske rester efter Ramses 2., Seti 1., Tuthmosis 2. og selvfølgelig Tuthmosis 3.
22 tidligere herskere blev i 2021 fragtet gennem Kairos gader fra det gamle egyptiske museum i Kairo ved Tahrir-pladsen til det nye hvilested i det nyåbnede Nationalmuseet for Egyptisk Civilisation (National Museum of Egyptian Civilization (NMEC)) i en storslået parade i specialbyggede, guldmalede vogne.
Men jagten på Tuthmosis 2. oprindelige grav fortsatte.
Klippegraven (C4) ligger placeret i et relativt utilgængeligt område i Deir el-Bahri på Nilens vestbred ved Luxor ved siden af et storslået dødstempel, som tilhørte Hatshepsut, som var Tuthmosis 2.'s primære hustru og selv senere farao.
Klippegraven blev opdaget 31. oktober 2022 et par kilometer fra Kongernes Dal, hvor der også var planer for gravlægning af Tuthmosis 1. og 3. og Hatshepsut.
Her har arkæologerne fundet kvindelige medlemmer af den kongelige familie, så teorien var oprindeligt, at den nyfundne grav tilhørte én af Tuthmosis' mindre betydningsfulde hustruer.
Graven lå blokeret af rester fra oversvømmelser, så udgravningsholdet måtte arbejde sig gennem en dyb indgangstrappe, sammenstyrtede lofter, korridorer fyldt med klippestykker og sten fra oversvømmelser og tonsvis af sediment af kalksten.
Hvad fandt arkæologerne i gravkammeret?
Yderligere udforskning foretaget af udgravningsholdet har nu løftet sløret for beviser, der bekræfter, at det er Tuthmosis 2.’s grav.
Indledende observationer viste, at faconen på indgangen lignede Hatshepsuts KV20-grav i Kongernes Dal påfaldende meget med en bred trappe, døråbning og nedadgående korridor og yderligere et meget stort område.
Efterhånden som lofter og vægge blev ryddet, dukkede et smukt blåmalet loft med gule stjerner og uddrag fra gravtekst (en såkaldt 'amduat'), op, hvilket i høj grad peger på, at en konge lå begravet her.
I kalkstensedimenter lå brudstykker fra alabasterkrukker, der bar faraoens navn og – nok så vigtigt – Hatshepsuts navn, hvilket reducerede listen over potentielle kandidater til blot én.
Selvom C4 er blevet ryddet for skatte som sarkofager, er det faktisk godt nyt.
Det tyder nemlig på, at gravens indhold blev flyttet, måske på grund af oversvømmelsen. Disse genstande blev ikke fundet med Tuthmosis 2.'s jordiske rester, så jagten på dem er stadig i gang.
Trods mange rapporteringer er C4 ikke den første kongelige grav fundet, siden Howard Carter fandt Tutankhamons grav i 1922.
Pierre Montets udgravninger i 1930'erne af Tanis, hovedstaden i den tredje mellemperiodes gamle Egypten, løftede sløret for det 21. og 22. dynastis kongelige 'dødeby' (nekropolis), hvoraf en del af gravkamrene aldrig er blevet forstyrret.
Men C4 er den første grav fundet siden Tutankhamon i Luxor, og det er den sidste kongegrav fra det 18. dynasti, som manglede at blive fundet.
Mere at finde
Vi mangler stadig at finde andre egyptiske herskeres gravkamre – blandt andet Nefertiti, Ramses 13., ypperstepræsten fra det 21. dynasti i Amon, Herihor, Kleopatra 7. og Alexander den Store.
Andre betydningsfulde grave, som endnu kan dukke op, er Ankhesenamon (Tutankhamons hustru) og den store arkitekt Imhotep.
En del af disse grave vil måske aldrig blive fundet, men New Kingdom Research Foundation er nu i gang med at søge efter næste etape i Tuthmosis 2.'s rejse efter hans død og oprindelige gravlæggelse – hvor blev han fragtet hen efter klippegraven C4, men før den kongelige grav i Theben?
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
