19. september 1991: Det var slet ikke meningen, de skulle have overnattet oppe på bjerget.
Erika og Helmut Simon, et midaldrende ægtepar fra Nürnberg, havde nået toppen af det skrappe Similaun-bjerg i Ötzal-alperne ved limningen mellem Østrig og Italien dagen inden. Men de var blevet sinket så meget af lumske gletsjerspalter, at der ikke var tid til at vandre hele den lange vej tilbage til deres kro i den lille by Vernagt ved bjergets fod inden mørkets frembrud.
De havde søgt ly for natten i en rustik bjerghytte, og da de vågnede, spejlede solen sig så smukt i den hvide sne, at Simon-parret lod sig overtale til at følge med et yngre østrigsk par, de havde mødt dagen forinden på vejen op ad Similaun, op til den nærliggende alpetop Fineilspitze (3.514 meter).
Efter en krævende opstigning i ujævnt terræn nåede parrene toppen lidt over middag. Her nød de udsigten et øjeblik, før de skiltes og begav sig hver deres vej ned ad bjerget.
Erika og Helmut søgte efter deres spor og satte i retning af en lille bunke sten med en pind, der stak ud i toppen – terrænets menneskeskabte vejskilte. De gik langs en lav klippevæg, da Helmut Simon fik øje på noget mørkt mod sneen i en grøft lidt fremme.
»Du godeste!« udbrød hans hustru samtidig ifølge Brenda Fowlers bog ’Iceman – Uncovering the Life and Times of a Prehistoric Man Found in an Alpine Glacier’.
»Det er et menneske!«
LÆS OGSÅ: Læs mere om Ötzi
Ötzi var skelsættende opdagelse
Dér i sneen lå en indtørret menneskeskikkelse med ansigtet dyppet i smeltevandet. Det meste af kroppen lå begravet under isen, men den skaldede isse og den afpillede torso med fremstående knogler var synlige, kun dækket af et tyndt lag læderagtig hud.
Ægteparret tænkte, at det måtte være en skiløber eller en vandrer, der var forulykket for mindst 30-40 år siden. Og Erika mente, at det bestemt måtte være en kvinde med så smalle skuldre. Hun havde aldrig set et lig før og var bestyrtet over opdagelsen.
Men det var først omkring en uge senere, at hun indså, hvor skelsættende opdagelsen var, har hun fortalt i et interview med den tyske avis Augsburger Allgemeine.
For liget i isen tilhørte ikke en kvinde. Det var hverken en skiløber eller vandrer. Og det havde ligget der en del længere end 30-40 år.
LÆS OGSÅ: Gener kan kønsbestemme fortidsfolk
5.000 år gamle Ötzis DNA var velbevaret
Det, som Simon-parret faldt over for 25 år siden i dag, var intet ringere end Europas ældste naturlige mumie. Dvs. et lig, som er blevet mumificeret af den kolde, tørre luft.
Ismanden Ötzi, som han senere skulle blive kaldt, havde været frosset ned lige siden sin død for over 5.000 år siden, og derfor var hans DNA så velbevaret, at det siden er lykkedes at kortlægge hans fulde genmasse.
LÆS OGSÅ: Genom kaster nyt lys over ismanden Ötzi
»DNA går i stykker med tiden – også inde i vores celler, men vi har så nogle reparationsmekanismer. Og jo varmere der er, jo hurtigere går det i stykker,« forklarer Morten Allentoft, der er adjunkt ved Center for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum.
»Lige så snart en celle er død, begynder DNA’et at fragmentere og forsvinde, og man bliver invaderet af alle mulige mikroorganismer. Når Ötzi er så velbevaret, må det være, fordi han blev frosset ned meget hurtigt og har ligget meget koldt i meget lang tid,« fortsætter han.
Ötzi er en veritabel verdensstjerne
Ifølge Morten Allentoft var Ötzi et af de første forhistoriske mennesker, hvor man formåede at kortlægge hele hans arvemasse.
»På den måde er han en hjørnesten i ancient DNA-forskningen.«
Men Ötzi er ikke bare ombejlet blandt DNA-detektiver. Han er en veritabel verdensstjerne, som igennem 25 år har tiltrukket sig enorm interesse fra både offentlighed, medier og forskere fra adskillige forskellige fag.
»Han har hele pakken. Udover at være ekstremt velbevaret så har man også alt hans værktøj, hans våben og hans klæder. Det er meget, meget sjældent, man finder sådan noget. Ötzi kan derfor samle alle forskningsfelterne,« forklarer Morten Allentoft.
LÆS OGSÅ: 5.000 år gammel mavebakterie i Ötzi giver indblik i europæernes historie
Italien og Østrig sloges om Ötzi
Både de østrigske og italienske myndigheder havde godt luret Ötzis potentiale, da fundet af Ötzi trak overskrifter verden over, og efter et hidsigt tovtrækkeri mellem de to lande måtte man finde linealen frem.
Det viste sig, at ismanden var blevet fundet på italiensk territorium, 92,56 meter fra grænsen, og derfor bor Ötzi i dag i et frysekammer på Sydtyrolske arkæologiske museum i Bolzano, som blev indviet i 1998. Her har millioner af besøgende siden lagt vejen forbi.
Det er også her, at forskere fra hele verden i dag stimler sammen for at præsentere de brikker, de hver især har lagt til puslespillet om Ötzis liv, som er blevet mere og mere detaljeret, efterhånden som de seneste årtiers metodiske landvindinger har ført til nye indsigter og opdagelser.
LÆS OGSÅ: 61 tatoveringer fundet på 5.300 år gamle Ötzi
Ötzi rummer verdens ældste mordgåde
En af dem, der skal på talerstolen i Bolzano, er den verdensanerkendte danske mumieforsker Niels Lynnerup, som er professor på retspatologisk afdeling under retsmedicinsk institut ved Københavns Universitet. Han har i en årrække været formand for den videnskabelige komité for Ötzi-forskning, og nu er han selv begyndt at studere ismanden.
»Jeg skal fortælle om principperne bag nogle analyser, vi er gået i gang med for nylig. Vi har fået CT-scanningsbillederne af ham, og så har vores postdoc Chiara Villa arbejdet med avanceret computerbilledbehandling, så vi kan lave en slags virtuel dissektion efterfulgt af bevægelsesanimation,« fortæller Niels Lynnerup.
»Der sidder jo en pilespids inde i ham, og vi vil undersøge, om vi nærmest retsmedicinsk kan se, hvordan han blev skudt og døde,« fortsætter han og tilføjer:
»Der er jo tale om en af verdens ældste mordgåder.«
LÆS OGSÅ: Hulemanden Ötzi led en pinefuld død
Dræbt af en pilespids
Man ved allerede en hel del om omstændighederne for Ötzis dramatiske død, men der skulle gå 10 år, før man ved en røntgenundersøgelse i 2001 opdagede den pilespids i hans venstre skulder, som formentlig fik ham til at forbløde.
Sår og rifter på hænder og håndled indikerer, at han var involveret i en nærkamp i dagene eller timerne op til sin død, ligesom et traume på hjernen antyder et fald eller et slag i baghovedet, inden døden indtraf.
Nogle mener, at Ötzi var på flugt fra sine overfaldsmænd, andre at der var tale om et bagholdsangreb, hvor Ötzi først blev skudt i skulderen bagfra og derefter slået i hovedet med en stump genstand.
LÆS OGSÅ: Ötzi var klædt som fårehyrde
3D-rekonstruktion af Ötzis død skal kaste lys over gåden
Niels Lynnerup og Chiara Villa håber at kunne skabe en slags 3D-rekonstruktion af ismandens død for at kaste yderligere lys over mordgåden, om end morderen nok aldrig bliver fundet.
Blandt andre bemærkelsesværdige opdagelser, som videnskaben har gjort om Ötzi, kan nævnes:
- En obduktion viste, at han mindre end to timer før sin død havde fyldt maven med kød fra en alpestenbuk. Måltidet var endnu ikke fordøjet, da han mistede livet.
- På baggrund af hans knoglers tilstand anslås han til at have været 45 år, da han døde, en usædvanligt høj alder for den tid.
- Ved hjælp af såkaldt kulstof 14-datering har man kunnet fastslå, at han levede et sted mellem 3350 og 3100 år f.v.t. Han levede således i bondestenalderen og tilhørte de neolitiske bønder.
- Som mumie måler han 154 centimeter og vejer 13 kilo. Da han levede, menes han at have været cirka 160 centimeter høj, hvilket var gennemsnitligt på hans tid, og vejet omkring 50 kilo.
- Han havde mørkt hår, der gik til skuldrene, skæg og brune øjne.
- Han havde verdens ældste tatoveringer – hele 61 af slagsen. De er ganske primitive – små streger og krydser lavet ved små indsnit i huden, som man gned trækul ind i. På grund af tatoveringernes placering mener man, at de fungerede som en tidlig form for akupunktur, længe før man troede, det fandtes.
- Han havde ingen visdomstænder og kun 11 par ribben mod de normale 12.
- Det barske miljø gav ham en lang række skavanker. Såkaldte Beau-linjer, tværgående furer på en af hans fingernegle, indikerer, at han var alvorligt syg tre gange i månederne op til sin død. Hans tænder var rådne efter at være blevet brugt som redskab i mange år og viste tegn på parodontose, og hans lunger var sortnet af sodpartikler.
I hans tarme fandt man parasitten piskeorm og i hans mavesæk bakterien helicobacter pylori, der kan give mavesår og mavekræft. Han havde også bakterien borrelia burgdorferi, som kan forårsage borrelia. Han var laktoseintolerant, og endelig var han disponeret for hjerte-kar-sygdomme.
»Han har haft det hårdt,« konstaterer Morten Allentoft.
Ingen europæiske efterkommere
Mange af disse opdagelser stammer fra DNA-sekventeringen, som kortlagde Ötzis genom. Vigtigst var dog ifølge Morten Allentoft, hvad arvemassen fortalte om europæernes historie:
»Den befolkningsgruppe, han tilhørte, er ikke én, man kan genfinde i Europa i dag. Neolitterne kom efter jæger-samlerne og var nogle af de første bønder, der kom til Europa. Og vi kan se, at ingen fra Europa nedstammer direkte fra dem i dag, selvom Ötzi rent genetisk minder om en moderne sardiner,« siger DNA-forskeren.
»Så der er sket noget i mellemtiden, og efterhånden ved vi med relativt høj detaljerigdom, hvad der er sket.«
Ötzi giver viden om vores forfædres gener
Morten Allentoft forklarer, at hvis vi går 10.000 år tilbage, har vi en relativt ensartet befolkningsgruppe, jæger-samlerne.
»De er genetisk næsten ens, uanset om vi finder dem i Sverige eller Spanien eller whatever. Så kommer landbrugets indførsel fra Nærøsten og breder sig ind i Europa for 8.000-9.000 år siden, og Ötzi er efterkommer af dem, der vandrer ind dengang,« siger han.
»Det, der sker efter ham, som ændrer vores genpulje én gang til, er, at vi har nogle store indvandringer for omkring 5.000 år siden, hvor det såkaldte Yamnaya-folk vandrer ind fra den kaukasiske steppe nord for Sortehavet, og blander sig med de neolitiske bønder, så vi får den genetiske sammensætning, vi har i dag.«
»Det er derfor, vi ikke kan finde direkte efterkommere af Ötzi her i Europa i dag. Han har været en meget vigtig brik i puslespillet til at kortlægge de her ting,« lyder det.
Teknologisk trendsetter
Men én ting er Ötzi selv. Noget andet er alle de ejendele, der højst usædvanligt blev fundet intakte sammen med ham, og som fortæller noget om tilværelsen og teknologien på Ötzis tid.
Hans pelsfrakke var lavet af får- og gedeskind, som han farvede ved hjælp af fedt og røg og syede sammen til et mønster.
Skoene var varme og lavet af bl.a. rådyr-, bjørne- og koskind. Han bar en bjørneskindshue, benklæder af gedeskind, et lændeklæde af får og et bælte af kalvelæder.
LÆS OGSÅ: Ismanden Ötzi bar tøj af fem forskellige slags dyreskind
Af udstyr havde han bl.a. en økse med kobberblad, en dolk, bue og pil, et net til at fange fugle og kaniner med, to birkebarkbeholdere og forskellige flintredskaber.
\ Fra Ötzi til Grauballemanden
Pauline Asingh har selv viet meget af sin karriere til at studere det verdenskendte danske moselig Grauballemanden.
Det blev blandt andet muligt takket være Ötzi, siger hun.
»Ötzi åbnede muligheden for at arbejde med moselig og mumier igen, fordi man havde mange nye analysemetoder – CT-skanninger, endoskopi, strontiumundersøgelser og senere DNA-sekventering – som gav gode resultater på Ötzi,« fortæller hun.
»Det gav anledning til, at jeg startede undersøgelserne af Grauballemanden igen. Vi lærte også meget af det tværvidenskabelige samarbejde – vi var 25 forskere fra ind- og udland, der arbejdede sammen om at kortlægge Grauballemandens liv.«
»Normalt har vi jo kun sten fra den tid, men det her gav et helt nyt indblik i, hvor højt et teknologisk niveau, de var på, og hvor gode de var til at bruge naturens ressourcer,« siger Pauline Asingh, som er cand.phil. i forhistorisk arkæologi og museumsinspektør ved Moesgaard Museum, hvor hun i 2008 kuraterede en særudstilling med ismanden Ötzi, om end hovedpersonen kun var med på webcam.
»Man har jo nok forestillet sig, at de var både forhutlede, forarmede og primitive i stenalderen, men Ötzi viser, at virkeligheden er en helt anden. Hans frakke var syet i et fantastisk design, og hele hans dragt modsvarede det alpine udstyr, vi har i dag. Og hans våben og redskaber var ufatteligt effektive.«
Et kæmpe bibliotek
Trods et langvarigt parløb med Grauballemanden (se faktaboks) erkender Pauline Asingh, at Ötzi nok trods alt rangerer højere på mumierne og moseligenes hitliste.
»I gamle dage stod de jo og røg pibe hen over Grauballemanden. Man valgte heldigvis den rigtige konserveringsmetode, da han blev fundet i 1952, men resultatet af, at han er blevet garvet og behandlet med tyrkisk rødolie er, at han er hård som en støvle nu, og samtidig har mosen forurenet hans DNA. Der er ikke det samme videnskabelige potentiale i ham, som der vil blive ved at være i Ötzi.«
»Så jeg er bange for, at Ötzi overgår ham. Ötzi er et enestående fund, som har sparket så mange andre videnskabelige undersøgelser i gang. Til gengæld er han godt nok grim. Man får jo næsten ondt af ham, når han ligger dér og stritter med armen,« siger Pauline Asingh med et grin.
LÆS OGSÅ: Se under bandagen på en ældgammel mumie
Men er der virkelig mere at lære af Ötzi, efter at forskere verden over har stået i kø for at undersøge ham i hoved og rumpe gennem 25 år?
Ja, mener Niels Lynnerup.
»Der vil altid komme nye teknikker, som kan lære os mere. At have det fulde genom er nærmest som at have et kæmpe bibliotek, og vi er kun lige gået i gang med at læse bøgerne. Det næste skridt bliver at kigge på proteinerne, det man kalder proteomics. For én ting er, at generne danner nogle proteiner, men noget andet er, hvordan de proteiner rent faktisk virker. Det kan give os yderligere sygdomsforståelse og for eksempel sige mere om, hvordan mennesker udvikler sig i takt med den omgivende verden og bliver resistente over for bestemte parasitter og sygdomme,« siger han.
Ötzis forbandelse
Og hvad blev der så af hr. og fru Simon? Det tyske ægtepar var involveret i en årelang juridisk fejde med Bolzanos bystyre om deres ret til en findeløn.
Helmut og Erika mente, det var rimeligt, at de fik et stykke af kagen, når nu Bolzano tjente stort på turisme som følge af deres fund. De afslog derfor de 10 millioner lire (40.000 kroner), de fik tilbudt i 1994.
Først i 2008, og med rettens mellemkomst, hostede den italienske by ifølge The Telegraph op med et beløb, der kunne mærkes: 150.000 euro (ca. 1,1 mio. kr.).
Det var dog kun Erika Simon, der fik glæde af pengene, for i 2004 var Helmut Simon styrtet i døden, da han faldt 100 meter, mens han var ved at bestige bjerget Gamskarkogel i de østrigske alper, kun et par hundrede kilometer fra Ötzis hvilested.
Helmut Simons lig blev fundet af en jæger i et vandløb efter flere dages frugtesløs efterlysning.
Hviler der en forbandelse over Ötzi?
Helmut Simons død – og ikke mindst måden han døde på – gav næring til spøgelseshistorierne om Ötzis forbandelse, som angiveligt blev vakt, da han blev fundet og fjernet fra sin gletsjer.
Syv personer med forbindelse til ismanden har senere mistet livet under usædvanlige omstændigheder.
Den første var Rainer Henn, en speciallæge, som var med til at grave Ötzi ud af isen. Han døde i en bilulykke året efter. Kort efter omkom Kurt Fritz, en bjergbestiger der havde ført Henn frem til mumien, i en lavine – endda som den eneste i den gruppe, han fulgtes med.
Blandt ofrene for ’forbandelsen’ var også dokumentaristen Rainer Holz, som havde filmet udgravningen af Ötzi, og som døde af en hjernesvulst, og arkæologen Konrad Spindler, den første der havde inspiceret Ötzis lig, der led af multipel sklerose og døde af komplikationer.
Nu tror vi ikke på spøgelser her på adressen, og Ötzis påståede forbandelse siger nok først og fremmest noget om den fascinationskraft, som dagens jubilar stadig rummer, 25 år efter at to tyske vandrere fór vild i Alperne og faldt over en af videnskabens vigtigste nøgler til vores fælles fortid.
