Meget, meget gamle skeletter og rester efter mennesker dukker op med ujævne mellemrum. Et berømt eksempel er ismanden Ötzi, som blev dræbt på en isbræ for over 5000 år siden.

Ötzi var en mand, men når levningerne er gamle, er det ofte svært at sige, hvilket køn, der er tale om.

Tydelige kendetegn udenpå, som ansigtstræk og hoftebredde, kan være ødelagt af tidens tand.

Om personen var ung, da han eller hun døde, er det ikke sikkert, at man ville kunne se på ydersiden i det hele taget.

Det er her forskerne fra Uppsala universitet kommer ind i billedet med deres nye teknik:

Ved hjælp af såkaldt shotgun-sekvensering af arvemateriale fra 16 ældgamle personer – i alderen 100 år til 70.000 tusinde år – fandt de ud af, at gensekvenserne hos mænd og kvinder er tydeligt forskellige.

Det har afsløret, at to individer, som forskerne tidligere troede var kvinder, faktisk var mænd.

haglgevær-metode gør gensekvensering hurtigere

A, T, C og G sættes sammen til basepar, som bliver til DNA. DNA’et finder vi i kromosomerne, som er at finde i cellekernen på alle cellerne i din krop. (Billede: KES47/forskning.no)

Gensekvensering handler om at aflæse, hvad slags molekyler – repræsenteret af bogstaverne A, T, C og G – som opbygger baseparrene i vores gener.

Et gen er en bestemt rækkefølge af sådanne bogstavkombinationer i arvematerialet. Vi har imidlertid ganske mange gener, faktisk cirka 20.000 af dem, så det tager ganske lang tid, når man kun læser bogstavkoderne fremover som i en bog.

Deraf haglgevær-idéen – opkaldt efter måden et haglgevær spreder skuddet fremover i et tilfældigt mønster.

Idéen er, at du kan opdele lange DNA-tråde i korte bidder, og så sekvensere hver af dem for sig. Det kan gå ganske hurtigt, hvis du har mange computere, som arbejder parallelt. Derefter kan du få en computer til at samle trådene til ét langt stykke arvemateriale igen.

Og vups, så har du sekvenseret hele genomet.

Fandt X- og Y-specifikke gener

Det er den teknik Pontus Skoglund og kolleger i Uppsala nu har benyttet sig af, men med en lille justering:

Målet var nemlig ikke at aflæse generne, men mere at aflæse og finde gener, som kun er at finde på vores kønskromosomer, X og Y. Kvinder har som bekendt to X’er, mens mændene har en XY-kombination.

Nogle gener findes kun i X- og Y-kromosomerne. De kan afsløre kønnet på den person, du undersøger. (Foto: Colourbox)

En del gener findes kun på X- og Y-kromosomet, så disse vil give en tydelig indikation på, om personen var mand eller kvinde. Det er nemmest for mænd, for finder du unikke Y-gener, kan du være ganske sikker på, at det er en mand, du står overfor.

At kønsbestemme kvinder ved hjælp af gener er lidt sværere, for det, at du kun finder X-gener kan betyde, at du bare ikke er faldet over Y-generne endnu.

Men selv for dem viste teknikken sig at fungere.

Pontus Skoglund og hans kolleger har undersøgt generne hos 16 skeletter, vi allerede kender kønnet på, blandt andet Ötzi, en Denisovaner-kvinde og en mandlig palæoeskimo fra Saqqaq-kulturen på Grønland.

Da forskerne så på resultaterne, fandt de klare forskelle mellem sekvenserne fra en mand og sekvenserne fra en kvinde – så klare, at resultaterne let kunne deles ind i to separate kategorier.

Det viser, at metoden fungerer, skriver forskerne.

Svenske stenalderkvinder var egentlig mænd

Genanalysen fungerede også de seks neandertalere, som Pontus Skoglund og kolleger undersøgte. Dermed er metoden ikke begrænset til kun Homo sapiens-folk.

Gensekvenser fra neandertalere gav lige så klare resultater som sekvenser fra Homo sapiens. (Illustration: NASA)

Målet med dette studie var ikke at finde ud af kønnet på nyopdagede levninger, men mere at tjekke, om metoden kan fungere. Dermed var det ikke forventet, at der skulle komme nogle store nyheder om menneskene, som blev brugt til at teste metoden.

Alligevel fik forskerne sig et par overraskelser:

To personer fra den svenske hulekeramiske kultur – et cirka 4000 år gammelt jægerfolk – har set ud som kvinder. Der er kun fundet kraniet fra den ene person, som blev fundet i Ire på øen Gotland. Den anden, fra Gökhem i Västra Götaland, har kun efterladt kæben.

Formen på de to knogler fik forskerne til at antage, det var forhistoriske kvinder, de havde fundet. Men genanalysen afslører nu, at de faktisk var mænd.

Gener afslører kultur og samfund i fortiden

Det er ikke kun kuriosa, hvad slags køn en forhistorisk person havde. Arkæologernes teorier om fortidens samfund, om kultur, social inddeling og religion, er baseret på blandt andet kønnet hos folk fundet i visse sammenhænge eller i grave med forskellige objekter og symboler.

Gökhem-manden var ung, da han døde, skriver forskerne i studiet, og som bekendt bliver kønsforskellene mellem mænd og kvinder mærkbart større efter puberteten.

Dermed er det ikke sikkert, at et mere komplet skeletfund havde givet et klart svar på personens køn uanset hvad.

Forskerne tror, at det i sådanne tvivlstilfælde, hvor levningerne enten er fra unge mennesker, eller der er fundet vældig få og dårlige rester, at metoden vil komme til sin ret.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson