61 tatoveringer fundet på 5.300 år gamle Ötzi
Arkæologer har fundet og kortlagt 61 tatoveringer på mumien Ötzi, der tilbage i 1991 blev fundet i Ötzal Alperne. Tatoveringerne er blandt de ældste dokumenterede tatoveringer i verden.

Mumien Ötzi, der er kendt som 'ismanden', blev fundet i 1991 i Ötzal Alperne, der ligger på grænsen mellem Østrig og Italien. Arkæologer har nu lokaliseret og kortlagt i alt 61 tatoveringer på hans krop. Heriblandt har de fundet en helt ny tatovering på hans brystkasse. (Foto: Marco Samadeli)

Mumien Ötzi, der er kendt som 'ismanden', blev fundet i 1991 i Ötzal Alperne, der ligger på grænsen mellem Østrig og Italien. Arkæologer har nu lokaliseret og kortlagt i alt 61 tatoveringer på hans krop. Heriblandt har de fundet en helt ny tatovering på hans brystkasse. (Foto: Marco Samadeli)

 

Tatoveringer betragtes ofte som et modefænomen, men tendensen har faktisk eksisteret hele 5.300 år tilbage. Det er mumien Ötzi, også kaldet 'ismanden', et klokkeklart bevis på. 

Siden han i 1991 blev fundet i Ötzal Alperne, der ligger på grænsen mellem Italien og Østrig, har hans tatoveringer været forskerne bekendt. Det er dog først nu, at arkæologer har formået at finde og kortlægge samtlige tatoveringer på hans krop, skriver LiveScience.

Der har før hersket tvivl om antallet af Ötzis tatoveringer, men det kan nu fastslås med sikkerhed. Den mumificerede krop er i alt udsmykket med 61 tatoveringer.

Heriblandt har arkæologerne fundet en helt ny og ukendt tatovering på mumiens højre brystkasse.

»Det var en stor overraskelse, for vi forventede ikke at finde en ny tatovering,« siger Albert Zink, der er undersøgelsens seniorforsker og leder af The Institute for Mummies and the Iceman at the European Research Academy i Italien.

LÆS OGSÅ: Genom kaster nyt lys over ismanden Ötzi

Kameralinse fotograferer under huden

Ötzi, der levede cirka 3.300 år f.Kr., er den ældste mumie i Europa.

Selvom han er utrolig velbevaret, har den krympede og brunlige hud været medvirkende til, at kortlægningen af tatoveringerne har været en langvarig og besværlig proces for forskerne.

For overhovedet at kunne se tatoveringernes udformninger, har forskerne brugt et kamera kendt fra kunstverdenen, som har en specialdesignet linse.

Arkæologer har kendt til ismandens tatoveringer, siden de fandt ham. Det har dog været svært at lokalisere dem på den krympede, brunlige hud. Nu har de ved hjælp af en kompliceret kamera-teknologi kortlagt alle 61 tatoveringer på den gamle mumie og inddelt dem i forskellige grupper, som det ses på illustrationen. Tatoveringerne er mellem 0,7 og 4 centimeter. (Foto: Marco Samadeli)

LÆS OGSÅ: 2.500 år gamle tatoveringer fundet på mumie

Linsen bruges normalt til at fotografere kunstmalerier for at afsløre, om kunstneren har malet oven på et tidligere lag maling. 

Ved at fotografere Ötzis krop fra forskellige vinkler og positioner, har forskerne fundet frem til, hvad der siden 1991 har gemt sig under den krympede hud. I alt er det blevet til 61 tatoveringer fordelt på kroppen i længder, der varierer fra 0,7-4 centimeter.

På illustrationen kan du se, hvordan tatoveringerne er inddelt i forskellige grupper alt efter placeringen på Ötzis krop.

 

Muligvis en behandling for smerte

Der hersker stadig en del tvivl om, hvorfor man tatoverede sig for 5.300 år siden, men forskere foreslår, at tatoveringerne kan have været forbundet med en tro på, at de kunne behandle smerte. Formodningen er opstået ud fra en observation af Ötzis tatoveringers placering på kroppen. 

»Mange tror, at det var en form for behandling, fordi mange af tatoveringerne er placeret i områder på kroppen, hvor han givetvis led af smerte,« forklarer Albert Zink til LiveScience.

Dog er der ingen tvivl om, at tatoveringerne er ægte. Metoden, de blev lavet med, er bare noget anderledes end den, vi kender i dag.

»Vi ved, at det er virkelige tatoveringer. De gjorde indsnit i huden, og så tilførte de trækul blandet med nogle urter,« forklarer Albert Zink.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk