Hulemanden Ötzi led en pinefuld død
Kilde: 
03 maj 2012

Ötzi er en 5.300-årig mumificeret hulemand, der blev fundet fastfrosset i de italienske alper i 1991.

Forskere har i årevis forsøgt at løse mysteriet om Ötzis død. Nu viser en undersøgelse offentliggjort i Journal of the Royal Society Interface, at Ötzi ikke døde med det samme efter at han blev skudt. Han led en pinefuld og langtrukken død. Det skriver Jp.dk.

Forskerne har opklaret sagen ved at udtage blodprøver og analysere det. Ötzis blodceller er verdens ældste og ganske velbevarede, selv om der er gået flere tusinde år. Indtil nu har man antaget, at blodceller nedbrydes hurtigt, og tidligere forsøg på af finde blod i Ötzis krop har ikke givet resultater.

Ötzi blev fundet med en pil i ryggen af nogle vandrere, og man kunne dengang fastlå, at han døde af sine sår, men man vidste ikke, om han døde straks.
Det blev heftigt diskuteret, om han var faldet om, hvor han døde, eller om han var blevet begravet.

Ötzi døde, da han var omkring 45 år gammel. Han var 1,60 m høj og vejede 50 kg.

Læs også på Videnskab.dk:
Ötzi spiste mos

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.