Vi forstiller os ofte, at et spædbarn er som et tomt lærred uden egentlig evne til at lære i løbet af de første par uger af livet.
Men spædbørn begynder faktisk at bearbejde sprog og tale utroligt tidligt. Selv mens de er i livmoderen, lærer de at skelne mellem forskellige stemmer såvel som en del talelyde.
Ved fødslen foretrækker de allerede talelyde frem for andre typer ikke-sproglige lyde.
Men præcis hvordan spædbørnenes hjerne lærer at bearbejde komplekse sproglyde er stadig lidt af et mysterium.
I vores nylige studie, publiceret i Nature Human Behaviour, afslører vi detaljer om en forbløffende hurtig læringsproces, som allerede starter i de første par timer efter fødslen.
Sikker og smertefri procedure
Vi samarbejdede med et neonatalt forskerhold i Kina, som udstyrede spædbørnene med små hætter dækket af sofistikerede lysemitterende enheder designet til at måle små ændringer i iltniveauet i babyernes hjerner.
Detektorer i hætten kunne hjælpe os med at bestemme, hvilke områder af hjernen var aktive over tid.
Proceduren, som er fuldstændig sikker og smertefri, blev udført inden for tre timer efter, at børnene blev født.
Den krævede kun, at barnet havde en lille elastisk hætte på, og at forskerne skinnede minutiøse infrarøde lys (varmestråling) gennem barnets hoved.
Proceduren svarer til den almindelige praksis i mange kulturer, hvor man pakker nyfødte stramt ind i et tæppe for at pacificere dem, hvilket letter overgangen fra livmoderen til den store, vilde verden af autonom fysisk eksistens.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Subtil forskel
Inden for tre timer efter, at de blev født, blev alle spædbørnene eksponeret for lyd-par, som de fleste forskere ville mene, at de skulle være i stand til at skelne.
Det var blandt andet vokaler (som ‘o’), og de samme vokaler spillet baglæns.
Normalt er baglæns tale meget forskellig fra normal (forlæns talt) tale, men i tilfælde af isolerede vokaler er forskellen subtil. Faktisk fandt vi i vores studie, at voksne lyttere kun kunne skelne mellem de to 70 procent af tiden.
Det, der overraskede os, var, at nyfødte ikke formåede at skelne mellem forlæns og baglæns talte vokaler umiddelbart efter fødslen, fordi vi ikke fandt nogen forskel mellem hjernesignaler indsamlet i hvert tilfælde i de første tre timer efter fødslen.
Set i bakspejlet burde vi ikke have været så overraskede i betragtning af, hvor subtil forskellen var.
Kunne skelne mellem forlæns og baglæns talte vokaler
Vi var dog forbløffede over at opdage, at de nyfødte efter at have lyttet til disse lyde i fem timer, begyndte at skelne mellem disse forlæns og baglæns talte vokaler.
For det første blev deres reaktion på forlæns talte vokaler hurtigere end på baglæns talte vokaler.
Efter yderligere to timer, hvor de for det meste sov, reagerede deres hjerne ikke alene hurtigere på forlæns talte vokaler, men også kraftigere sammenlignet med spædbørn trænet med forskellige vokaler eller spædbørn, der ikke blev eksponeret for disse lyde.
Det betyder, at det i løbet af den første dag af livet kun tager et par timer for en nyfødts hjerne at lære den subtile forskel mellem naturlige og lidt unaturlige talelyde.
\ Læs mere
Tal med barnet fra allerførste øjeblik
Vi var endvidere i stand til at se, at hjerneområder i tindingelapperne (temporallap, der udfører auditive processer) og i det præfrontale kortex (involveret i planlægning af komplekse bevægelser) var involveret i bearbejdningen af vokallydene, især i venstre hjernehalvdel.
Det svarer til det mønster, der understøtter sprogforståelse og -produktion hos voksne.
Men hvad der er endnu mere fascinerende er, at vi var i stand til at detektere kryds-tale (kommunikation mellem forskellige hjerneområder) mellem disse regioner i begge grupper af spædbørn, der blev eksponeret for talelyde, men ikke hos børnene, der ikke blev eksponeret for træningen.
Med andre ord, neuroner fra de ‘trænede’ spædbørn førte en ‘samtale’ på tværs af hjernen på en måde, som ikke sås hos de spædbørn, der ikke blev eksponeret for lydene i samme periode.
Nyfødte har formentlig direkte gavn af at blive talt med fra allerførste øjeblik. Det er klart, at miljø (som i arv og miljø) starter fra dag ét.
\ Læs mere
Spædbørn er ikke forprogrammerede
Vi kan også betragte disse resultater i sammenhæng med et trendy koncept inden for neurovidenskaben i dag, nemlig embodiment-teorien.
Embodiment er en tilgang til læring, som også kaldes ’embodied cognition’.
Det betyder direkte oversat kropslig tankeproces eller legemliggørelse og er idéen om, at vores tanker og mentale processer ikke er forprogrammerede eller fungerer på mystisk vis ud fra en arvelig, genetisk kode, men snarere bygger på direkte oplevelse af verden omkring os gennem de sensoriske kanaler, der begynder at fungere ved fødslen, som at høre, se, smage, lugte og røre.
Selvom vores hjerne er disponerede for at lære baseret på organisation og funktion defineret af den genetiske kode, som vi har arvet fra vores forældre, er den også i stand til at mærke omgivelserne, så snart den er født, og det hjælper straks vores indre repræsentationer af verden omkring os.
Del sanseoplevelser
Jeg vil foreslå, at vi ikke blot taler med spædbørn, men også deler nogle af verdens uendeligt mange sanseoplevelser med dem, så snart de er i vores arme – det være sig at eksponere dem for musik, lade dem dufte til blomster eller vise dem genstande eller en udsigt, de har aldrig set før.
Ved at tilskynde mere varierede oplevelser kan vi give spædbørnenes hjerne nye muligheder for at vokse og udvikle sig – og sandsynligvis give mulighed for flere kreative evner i fremtiden.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
- Guillaume Thierrys profil (Bangor University, Wales)
- “Rapid learning of a phonemic discrimination in the first hours of life”, Nature Human Behaviour (2022). DOI: 10.1038/s41562-022-01355-1
- “Listening to language at birth: evidence for a bias for speech in neonates”, Developmental Science (2007). DOI: 10.1111/j.1467-7687.2007.00549.x
- “Embodiment theory and education: The foundations of cognition in perception and action”, Trends in Neuroscience and Education (2012). DOI: 10.1016/j.tine.2012.07.002