Hvis du kærligt kilder din nyfødte baby under foden, så opfatter det lille nye menneske faktisk berøringen på en anden måde, end du selv ville gøre.
Ny forskning fra tre store britiske universiteter tyder nemlig på, at spædbørn på op til fire måneder ikke kobler berøringen sammen med verden omkring dem. Resultaterne er publiceret i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Current Biology.
»Undersøgelsen viser, at udvikling er meget kompleks, og at spædbørns udvikling ikke nødvendigvis indebærer, at de bliver bedre til at løse alle opgaver. Det vender lidt op og ned på forestillingen om, hvad udvikling er,« siger professor i psykologi på Aarhus Universitet, Peter Krøjgaard.
Han forsker til daglig i børns udvikling af episodisk hukommelse og i spædbørns opfattelse af den fysiske verden.
Spædbørn klarer sig bedre end voksne
I det nye studie har forskerne testet evnen til korrekt at identificere berøring hos 17 babyer på fire måneder og sammenlignet den med evnen hos 13 babyer på seks måneder.
Det gjorde de ved at kilde babyerne under fødderne. Først hvor benene ikke var krydset, og derefter hvor babyerne havde krydset benene.
»Når voksne skal afgøre, om det er venstre eller højre ben eller arm, der berøres, så viser nogle undersøgelser, at vi er dårligere til det, hvis benene eller armene er krydsede, end hvis de ikke er,« fortæller Peter Krøjgaard.
Det gælder også babyer på seks måneder, viser den nye undersøgelse. Hvorimod spædbørn på fire måneder ikke laver flere fejl, når benene er krydset. De yngste spædbørn klarer altså opgaven bedre end større spædbørn og voksne.
Blinde babyer lærer aldrig at koble berøring til verden omkring dem
Ifølge de britiske forskere tyder studiet på, at evnen til at koble berøring til verden omkring sig udvikles, fra man er 0 til 6 måneder gammel.
Og at hvis man ikke lærer det på det tidspunkt, så lærer man det formentlig aldrig.
Det argument understøttes af tidligere undersøgelser, som viser, at voksne, som har været blinde, fra de var 0 til 2 år, klarer sig bedre i testen med de krydsede ben på samme måde som spædbørn.
»De hævder altså, at der synes at være en såkaldt sensitiv periode for udviklingen af brugen af pejlemærker i omgivelserne – nemlig de første seks måneder – men at denne udvikling er betinget af, at barnet har visuel adgang til verden,« understreger Peter Krøjgaard.
Babyer skal lære at koble sig selv til omverdenen
Lektor på Psykologisk Institut på Københavns Universitet, Victoria Southgate, mener ligesom Peter Krøjgaard, at det nye studie er meget interessant. Men af den omvendte årsag, kunne man næsten sige.
»Studiet viser, at spædbørn skal lære at forstå deres lemmers position i omverdenen efter fødslen. Det er interessant, fordi det er et godt eksempel på læring efter fødslen, som er i modsætning til den gængse opfattelse af, at det er noget, børnene kan fra fødslen,« siger hun.
Hun er også ansat på Center for Brain and Cognitive Development på Birkbeck University i London. Dermed er hun faktisk kollega til de forskere, som står bag det nye studie.
Efter hendes mening er det nye studie med til at udbygge vores viden om, hvor meget man egentlig lærer, efter man er født.
»Det fortæller os, at mange fundamentale evner, i dette tilfælde forståelsen af forholdet mellem ens krop og rummet omkring den, tillæres gennem erfaringer og interaktion med omgivelserne, i højere grad end at det er indbygget fra fødslen,« siger hun.
Udvikling handler også om at miste evner
Som nævnt er det nye studie ifølge Peter Krøjgaard med til at vende op og ned på vores forestilling om, hvad menneskelig udvikling er for en størrelse.
»Vi forbinder typisk udvikling med tilegnelse af kompetencer – og altså at voksne, fordi de er mere udviklede og har tilegnet sig mere, skulle klare sig bedre i alle mulige opgaver sammenlignet med børn. Men i dette tilfælde ser det altså netop ikke sådan ud,« siger Peter Krøjgaard.
Ifølge Victoria Southgate kan det nye studie dog også ses, som at spædbørnene faktisk ikke er bedre end de lidt ældre børn. Derimod er de dårligere til at koble sig selv til omverdenen, og derfor bliver de ikke narret af forskernes tricks.
»Det, at yngre spædbørn klarer sig bedre end ældre spædbørn, lyder spændende, men det er tydeligvis, fordi de ældre babyer forholder sig til mere information, og derfor er de mere modtagelige over for tricket med de krydsede fødder. Så det handler ikke om, at de yngre børn forstår mere. De forstår mindre, og derfor klarer de sig bedre,« siger hun.
Spædbørn skelner sprog bedre end voksne
Peter Krøjgaard fortæller, at tidligere undersøgelser af nyfødtes evne til at høre forskellige nuancer i sprog faktisk har vist samme tankevækkende mønster, nemlig at vores evne til at skelne sprognuancer bliver dårligere med tiden.
»Børn under cirka 10 måneder er bedre end større børn og voksne til at skelne såkaldte fonemer, som er de mindste lydenheder, vi kender, fra sproget,« fortæller han.
Canadiske forskere med psykologiprofessor Janet Werker i spidsen har tidligere undersøgt små babyers evne til at skelne sprogets mindste lydenheder.
For eksempel er forskellen mellem nogle subtile t- og d-lyde tydelig for indfødte indianere, mens denne forskel er vanskelig eller umulig at skelne fra hinanden for amerikanere, der vokser op med engelsk som deres modersmål.
Det undersøgte man med det såkaldte 'head-turn paradigm', hvor børnene præsenteres for en serie af fonemer i en højttaler til venstre eller højre for barnet.
På et tidspunkt skiftes der lyd, og hvis børnene registrerer forskellen, vil de være tilbøjelige til at vende hovedet mod lydkilden.
Indtil barnet er omkring 10 måneder, er det typisk i stand til at skelne alle de fonem-distinktioner, man kender på tværs af kloden.
»Omkring 10 måneders-alderen ændres denne 'verdens-åbenhed': Barnet tuner nu ind på det modersmål, det har, og mister evnen til at høre forskel på nogle af de vanskelige fonem-distinktioner, der ikke indgår i modersmålet, og som barnet måske derfor heller ikke umiddelbart har brug for,« forklarer Peter Krøjgaard.
Vi skal miste evner for at fungere i verden
Det nye studie vedrørende berøring kan således ifølge Peter Krøjgaard ses som et nyt eksempel på det atypiske, men tankevækkende mønster, at udvikling undertiden indebærer, at vi mister evner for bedst muligt at kunne fungere i verden.
Og at det at få en større forståelse af verden omkring os kan gøre os dårligere til nogle ting.
Han fortæller, at der i spædbørns hjerner faktisk sker en eksplosion i antallet af nerveforbindelser i den første del af barnets liv.
»I løbet af de første år, sker der samtidig en beskæring af nogle af de forbindelser, vi ikke har brug for – lidt ligesom gartneren beskærer et træ. Det virker måske paradoksalt, men er altså helt normalt,« forklarer han.
Den proces har vist sig ikke at indtræde i samme grad hos børn, der sidenhen udvikler en autisme-spektrum-forstyrrelse.
»De har større hjerner og flere forgreninger i hjernen, men det er altså ikke nødvendigvis en fordel. Nogle undersøgelser tyder på, at mennesker med autisme måske ikke mister evnen til at skelne fonemer,« fortæller han.
