Forsker: »Irans angreb på Israel er en strategisk fejlberegning«

13. april blev flere hundrede missiler og droner sendt mod Israel fra både Iran og Irak.

Så fulgte adskillige bølger af ballistiske missiler, krydsermissiler og raketter opsendt fra Iran, Irak, Yemen og Libanon - alle med kurs mod Israel.

Dette hidtil usete angreb på flere fronter mod Israel er en de facto-krigserklæring og det første direkte angreb mod Israel fra iransk territorie.

På trods af den militære aktions omfang ser det dog ud til at være en taktisk fiasko. Hvis det var Irans intention at teste Israels evne til at håndtere et luftangreb med flere fronter, så scorer Israel et næsten perfekt 12-tal.

Ifølge det israelske militær blev mere end 99 procent af de flere end 330 missiler og droner (mindst 185 droner, 110 jord til jord-missiler (ballistiske missiler) og 36 krydsermissiler) skudt ned.

Der kun sket mindre materielle ødelæggelser ved Nevatim Luftbase (i nærheden af Be'er Sheva i den sydlige del af landet). En syvårig israelsk pige blev alvorligt såret af granatsplinter under nattens angreb, muligvis fra en aflytningsenhed.

Hvorfor mente Iran, at de var nødt til at angribe?

Angrebet var en direkte reaktion på likvideringen af den iranske general Mohammad Reza Zahedi (også kendt som Hassan Mahdawi), som blev dræbt 1. april under et angreb på Irans konsulat i Damaskus, som Iran anklager Israel for at stå bag.

Mohammad Reza Zahedi, som var øverstkommanderende i Quds-styrken i Irans Revolutionsgarde i Syrien og Libanon, var angiveligt ansvarlig for terrorangreb mod Israel og bevæbningen af iranske proxy-militser i regionen.

Han omkom, mens han opholdt sig i en bygning ved siden af Irans konsulat i Damaskus - et sted, som iranerne hævder, er beskyttet under international lov.

Et vendepunkt

Hændelsen er et vendepunkt. Regimet i Teheran, fortørnede over Mohammad Reza Zahedis død, sværgede hævn over Israel for angrebet.

I Teheran lyder det, at Israel står bag adskillige angreb på iranske atomanlæg, likvidering af forskere i Iran og aktioner mod iranske proxy-militser i Syrien, Libanon, Irak og Yemen.

På trods af disse provokationer har Irans modangreb mod Israel hidtil været minimale eller ubetydelige. Irans respons på det amerikanske attentatet mod generalmajor Qassem Suleimani i 2020 var for eksempel meget forsigtig.

Kunne ikke længere sidde forhånelser overhørig

Som følge af det pres, som det ekstremistiske styre i Teheran står over for, følte man åbenbart, at man ikke længere kunne sidde sådanne forhånelser overhørig.

Regimet, som i stigende grad er bekymret for sin egen stabilitet, kæmper med en svigtende økonomi, som er helt i knæ efter flere årtiers sanktioner.

På trods af regimets voldsomme undertrykkelse og et stigende antal henrettelser fortsætter den interne uro, som er drevet af mange års folkelige protester (senest efter den 22-årige iranske kvinde Mahsa Aminis død i 2022) samt IS-affilierede terrorangreb i landet.

Alvorlig fejlberegning

Men angrebet i weekenden ser ud til at være en alvorlig fejlberegning af ledelsen i Teheran. USA og andre lande i Vesten stod hurtigt sammen for at støtte Israel.

Selvom forholdet mellem Israels premierminister Benjamin Netanyahu og USA's præsident Joe Biden er anspændt som følge af den igangværende krig i Gaza, står Washington stadig stærkt og klart bag Israel.

De fleste af de iranske projektiler blev skudt ned gennem en koordineret indsats af israelske og amerikanske, britiske og franske styrker.

Det er særlig bemærkelsesværdigt, at også Jordan hjalp med at skyde de iranske droner ned på trods af trusler fra Teheran om ikke at blande sig samt flere ugers iranske forsøg på at destabilisere landet.

Begge sider vil helst undgå en krig

Israelske talsmænd var hurtige til at love en stærk og resolut respons på angrebet.

Regeringen kan ikke tolerere endnu en åbenlys krænkelse af Israels suverænitet, der minder om, hvad Hamas på tragisk vis opnåede ved sit overraskelsesangreb 7. oktober 2023.

Israel har en række gengældelsesmuligheder, blandt andet cyberangreb, angreb med langtrækkende missiler på iransk jord, luftoperationer med jetfly og droner og hemmelige operationer.

En stærk respons er afgørende for at sende et stærkt budskab til Iran og den bredere region: »Don't mess with us.«

Reel risiko for eskalering mod en fuldskala krig

På trods af de iranske talsmænds desperate forsøg på at inddæmme situationen ved at hævde, at situationen med Israel er afgjort, forventes Israels reaktion at være voldsom, hvilket landets allierede i Mellemøsten imødeser og måske endda håber, at den bliver.

Der er stadig reel risiko for eskalering mod en fuldskala krig. Begge sider vil dog helst undgå det. Israels militær er allerede under pres med krigen i Gaza og raketangreb fra Irans libanesiske proxy-milist Hizbollah i nord.

Teheran er sandsynligvis bekymret for, at Israel angriber landets avancerede atomprogrammer, der er blevet afsløret som et dække for udviklingen af atomvåben.

I mellemtiden er USA på vagt over for at blive yderligere viklet ind i den regionale konflikt, da USA allerede tager sig af angreb på skibe i Det Røde Hav begået af den militære shiamuslimske Houthi-bevægelse, som er på Irans side.

Ser ikke lovende ud

Derudover stoler Biden angiveligt ikke på Netanyahus dømmekraft. Washington mener ikke, at Israel er fuldstændig åben over for USA om de operationelle planer i Gaza og drabet på den iranske general Mohammad Reza Zahedi tidligere på måneden.

Alt for mange civile palæstinensiske dødsfald skaber også et moralsk og politisk problem for Joe Bidens genvalgskampagne.

Joe Biden kontaktede omgående den israelske premierminister, da weekendens angreb begyndte, og advarede mod et israelsk modangreb.

De kommende dage bliver afgørende – en test af det internationale samfunds evne til at stabilisere det plagede Mellemøsten. Desværre ser det på nuværende tidspunkt ikke lovende ud.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.