Angreb på jøder stiger altid, når Israel-Palæstina-konflikten intensiveres

Terrorangrebet i Israel 7. oktober og den efterfølgende krig i Gaza har ført til en stigning i angreb på jøder rundt om i verden.

Det er ikke en ny tendens. Når Israel-Palæstina-konflikten går i udbrud, er resultatet ofte en stigning i antallet af angreb og trusler.

I 2016 slog et studie fra Det Europæiske Agentur for Fundamentale Rettigheder (FRA) fast, at »hændelser i Mellemøsten kan udløse antisemitiske følelser i EU«. Dette var tydeligt i Vesteuropa og mindre tydeligt i Ungarn og Polen.

En eskalerende konflikt eller krig i Mellemøsten skaber nemlig ikke 'fordomme mod eller had til jøder' (en definition af antisemitisme) - det udløser en allerede eksisterende negativ holdning, der kan manifestere sig i form af trusler.

Fejringer, protester og stigende uro

Da nyheden om Hamas’ dødbringende overraskelsesangreb 7. oktober spredte sig, førte det angiveligt til tilfælde af fejring af drabene i en række lande, blandt andet Sverige og Storbritannien.

Det blev efterfulgt af en bølge af protester mod Israels militære respons i Gaza, hvor tusindvis blev dræbt.

I Frankrig og i Tyskland blev der nedlagt forbud mod pro-palæstinensiske demonstrationer, fordi der var mistanke om, at de kunne resultere i antisemitisme.

Denne begrænsning af retten til at demonstrere blev kritiseret, og uautoriserede demonstrationer til støtte for Palæstina er blevet organiseret i begge lande.

I mange lande rapporterer politiet eller organisationer, der arbejder med problemet, en dramatisk stigning i antallet af antisemitiske hændelser.

Ifølge den amerikanske, jødiske lobbyorganisation Anti-Defamation League steg antallet af antisemitiske hændelser i USA med 388 procent på lidt over 2 uger efter Hamas' angreb.

Londons Metropolitan Police fortalte 20. oktober, at byen havde oplevet en stigning på 1.353 procent i antisemitiske angreb i oktober måned i forhold tik samme måned sidste år, og en stigning på 140 procent i islamofobiske lovovertrædelser.

Mange af disse angreb er verbale trusler både ansigt til ansigt og online, men der er også blevet rapporteret om fysiske angreb på synagoger og andre jødiske institutioner, for eksempel i Portugal og Spanien.

Et mønster af antisemitisme

En del events planlagt af jødiske organisationer er blevet aflyst på grund af frygt for deltagernes sikkerhed, blandt andet i Barcelona.

I Dagestan, Rusland, stormede en voldelig folkemængde, som var på jagt efter jøder, lufthavnen i hovedstaden Makhachkala, hvor de omringede et fly, der var ankommet fra Tel Aviv.

I USA har en del jødiske studerende og undervisere kritiseret den bølge af støtte til Hamas og grove angreb mod jøder, der er sket på en række universitetscampusser.

Ved Cornell University beliggende i Ithaca, New York, efterforsker universitetspolitiet trusler om at dræbe jødiske studerende. FBI blev tilkaldt for at garantere de studerendes sikkerhed.

I løbet af dette århundrede har hver voldelig eskalering af Israel-Palæstina-konflikten ført til øget antisemitisme i mange lande.

Statistik fra Service de Protection de la Communauté Juive (Det jødiske samfunds beskyttelsestjeneste, red.) i Frankrig viser, hvordan antisemitiske hændelser var på et lavt niveau i slutningen af 1990'erne.

Så steg antallet af hændelser dramatisk i efteråret 2000, da en større palæstinensisk opstand mod Israel, kaldet den anden intifada, brød ud.

Service de Protection de la Communauté Juive-organisationens statistik viser også, at antisemitiske hændelser (trusler og hadefuld graffiti) i Frankrig steg med 101 procent i 2014 i forhold til året før, og voldelige handlinger (fysiske angreb, hærværk) steg med 130 procent.

Juli så langt det højeste antal antisemitiske handlinger; den samme måned, som krigen i Gaza brød ud.

Det samme mønster ses i andre lande. I Storbritannien registrerede Community Security Trust »et rekordhøjt antal antisemitiske hændelser i 2014, hovedsagelig som følge af stigningen i antisemitisme under konflikten i Israel og Gaza i juli og august«.

Konflikten i Mellemøsten påvirker forholdet globalt

Da jeg i december 2001 interviewede Dalil Boubakeur, som står i spidsen for den store moské i Paris, fortalte han, at forholdet mellem jøder og muslimer i Frankrig helt og holdent afhænger af udviklingen i Mellemøsten.

Fordi der ikke er nogen som helst tegn på, at regionen bevæger sig mod en retfærdig og stabil fred, bliver spørgsmålet, hvordan jøder i andre lande kan føle sig trygge, især når konflikten - som i øjeblikket - er drastisk forværret.

I lande med både jødiske og muslimske samfund er der organisationer for dialog og forståelse. Som regel fungerer de godt lige med undtagelse af én ting:

Holdningerne til Israel-Palæstina-konflikten er stærkt divergerende.

Deltagere i diskussionerne har en tendens til at fokusere på andre ting. Men lige nu er det ikke muligt.

En del organisationer har udsendt erklæringer, der appelerer til en rolig og fattet tilgang, og fortæller, at deres arbejde vil fortsætte. Men det er klart, at denne form for dialog for indeværende er meget anstrengt.

I Sveriges tredjestørste by, Malmø, hvor antallet af jøder er faldet drastisk de seneste årtier, har der i flere år eksisteret et hyldet dialogarbejde mellem jøder og muslimer kaldet Amanah.

Det er nu sat på pause. De ansvarlige mener ikke, at det er muligt at mødes med det nuværende ganske intense debatklima.

Antisemitiske troper og flere konspirationsteorier

Fordi Israel definerer sig som 'den jødiske stat', lader en del mennesker til at tro, at alle jøder er ansvarlige for Israels handlinger - uafhængigt af deres statsborgerskab og forhold til Israel.

Det bliver kombineret med skadelige stereotyper om jødisk manipulation og kontrol af magtfulde institutioner, som i flere århundreder er blevet brugt til at vække antijødiske holdninger.

Medierne bliver ofte beskyldt for at være pro-israelske, fordi de er 'kontrolleret af jøderne'.

Nogle gange hentes kritik af Israel fra udbredte gamle antisemitiske troper. Det er derfor ikke overraskende, at den antisemitiske falsum, Zions Vises Protokoller, som hævder eksistensen af en jødisk sammensværgelse om at overtage verdensherredømmet, stadig er udbredt i Mellemøsten.

Nu da vi er vidner til en stigning i konspirationsteorier, der cirkulerer online, er det værd at nævne, at antisemitismens historie er fuld af dem.

Idéer om jødisk manipulation – spredt blandt et bredere segment af befolkningen – kan også bruges i forhold til Israel-Palæstina-konflikten.

De 'forklarer' ting som eksempelvis USA's støtte til Israel og positioneringen af de vestlige medier.

Alle disse historisk forankrede konspirationer og antisemitiske overbevisninger fodrer en febrilsk folkestemning, hvor jøder kan føle sig truet, uanset hvor de bor. Det ændrer sig desværre højst sandsynligt aldrig.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.