Første festivalsæson med samtykkelov: Men hvad har unge mænd lært af MeToo?

Festival er lig med sommer, musik og for manges vedkommende fuldskab, der strækker sig over flere dage.

Det går ikke stille for sig, når mennesker i tusindtal slipper tøjlerne på en gang. Samtidig er der i Danmark et større fokus end nogensinde på at undgå krænkelser og grænseoverskridende adfærd.

Så hvordan skal man opføre sig på en festival, og hvad kan især unge mænd tage med sig af refleksioner fra MeToo-bevægelsen, når festivalrusen sætter ind?

»Der er nok mange, der tager på Roskilde Festival for at komme ud af civilisationen, og som gør ting på en festival, de ikke kunne drømme om at gøre i skolen eller på arbejdspladsen,« siger lektor i mandeforskning Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet.

Han kalder festivalen for et 'undtagelsesrum' fra samfundets normer, hvor nogle måske vil tænke mindre over eksempelvis regler om samtykke, når de står i bar mave, og solen skinner.

Det ved både politi og arrangørerne bag Roskilde Festival også, så de har øget fokus på at informere om samtykkeloven, der er kommet til siden seneste fest på Dyrskuepladsen.

Har I taget snakken i jeres camp om den nye samtykkelovgivning? Har du ikke fået et ja, så tag det som et nej. Respekter hinandens grænser og pas på hinanden ude på pladsen. #rf22 #rf50

— Midt-Vestsj. Politi (@MVSJPoliti) June 27, 2022

Samtidig har Roskilde Festival valgt at give advarsler for krænkende adfærd, der, hvis man får flere af dem, kan resultere i bortvisning fra festivalen.

»Selvfølgelig ændrer du ikke en kultur ‘over night’, men jeg mener, at vi ser en tendens til, at mænd tænker sig mere om, og at venner er mere tilbøjelige til at gribe ind over for hinanden, hvis en i gruppen for eksempel går efter en alt for fuld kvinde,« siger Kenneth Reinicke, der har beskæftiget sig indgående med MeToo-bevægelsen og især mænds reaktioner på den.

Han påpeger, at kvinder måske også har fået mere rygdækning til hurtigere at sige fra over for grænseoverskridelser, når de oplever dem.

Hvad siger de unge mænd?

Kenneth Reinicke har netop udgivet bogen ‘Men After #MeToo: Being an Ally in the Fight Against Sexual Harassment’.

Titlen kan oversættes til, hvordan man er en allieret i kampen mod seksuel chikane, og bogen er en undersøgelse af, hvordan mænd ser på krænkelser, maskulinitet og deres egen rolle i relation til kvinder efter MeToo-bevægelsen.

Kenneth Reinicke har interviewet 25 mænd i alderen 21 til 30 år. De unge mænd i undersøgelsen deler sig groft sagt i to grupper, fortæller han:

• Den ene gruppe bruger MeToo som ‘et læringsøjeblik’, der har fået dem til at reflektere over deres egne handlinger, og hvordan de medvirker i en kultur. De siger, at ‘selvom man ikke har haft onde intentioner, kan man godt have overtrådt andres grænser.’
• Den anden gruppe anerkender, at diskussionen om MeToo er vigtig, men de spørger også, om den ikke er kommet lidt ud af proportioner. De kan ikke se, at MeToo handler om dem og deres egen adfærd, og de er bekymrede over mistænkeliggørelsen og dæmoniseringen af mænd.

De interviewede er rekrutteret gennem universitetet. De fleste er i gang med en videregående uddannelse og bor i København. Kenneth Reinicke siger selv, at det gør undersøgelsen lidt biased - de interviewede ville muligvis give andre svar, hvis de var 15 år ældre eller tilhørte mindre privilegerede grupper.

»Men det gør det ikke mindre interessant, at modstanden også kommer til udtryk her. Nogle af mændene problematiserede faldgruber ved kulturforandringsprocessen og samtykkelovensbetydning for mandekønnet. En sagde: ‘Kan man overhovedet følge en gammel dame over gaden uden at blive beskyldt for alt muligt?’,« siger han.

Den kvalitative undersøgelse, som bogen baserer sig på, er peer reviewed (blåstemplet) af internationale forskere, og bogen er udgivet på det amerikanske forlag Palgrave Macmillan.

Mandefællesskabets glidebane

Selvom undersøgelsen ikke er repræsentativ, giver den et spændende indblik i, hvordan unge mænd forholder sig til MeToo.

De unge mænd i bogen begynder at stille spørgsmålstegn ved, om de har været en del af en maskulin kultur, hvor de måske har udøvet seksuel chikane, uden at tænke over det.

En af dem fortæller, at hans vennegruppe i en årrække dyrkede det at ‘være seksuelt udfarende og chikanere piger’:

»Jeg tænkte overhovedet ikke over det, jeg vidste ikke bedre. Jeg følte mig fuldstændig berettiget til at gøre det, som jeg gjorde. Der var ingen selvrefleksion,« siger han.

Det er, ifølge Kenneth Reinicke, helt almindeligt i nogle miljøer, at der opstår mandefællesskaber, hvor grænseoverskridende adfærd giver respekt blandt vennerne.

På festivalen kan det eksempelvis være vennegruppen, der sidder i deres campingstole og råber efter kvinder, der går forbi, og ‘rater’ dem.

Det er en aktivitet, der har eksisteret på landets festivalpladser i årevis: de fremmede (ofte kvinder) har ikke tilkendegivet at være en del af legen, men når de går forbi gruppen af mænd, bliver deres udseende bedømt med et tal på et fremstrakt skilt.

Herfra kan overgangene risikere at glide, forklarer Kenneth Reinicke.

»Når det er legitimt for mig at stå og ‘rate’ kvinderne på Roskilde Festival, så kan jeg vel også gå hen og danse meget tæt op ad andre, måske røre uden at være inviteret,« siger Kenneth Reinicke og fortsætter:

»Den her objektliggørelse af kvinden kan for nogle medføre, at man så tror, at man har lov til mere. Især, hvis man samtidig vil imponere vennerne: ‘Thumbs up til farmand, at jeg tør gå hen og gnubbe mig op ad hende. Og det gør mig jo ikke til en voldtægtsforbryder.«

Mænd skal være en del af løsningen

Mandeforskeren ønsker med sin bog at dokumentere, at der er en udvikling i gang i den unge generation af mænd, hvor de begynder at stille spørgsmålstegn ved den adfærd.

Den udvikling genkender sociolog Morten Emmerik Wøldike, der leder Institut for Menneskerettigheders arbejde med køn og LGBT+.

»Billedet af den gode kammerat er måske ved at ændre sig. Den gode ven er måske mere ham, der har blik for, hvordan vennerne optræder, og skrider ind som en støtte og hjælp, hvis han ser noget, der er over grænsen,« siger Morten Emmerik Wøldike.

De forskellige festival-initiativer - politiets fokus på samtykkeloven og Roskilde Festivals nye praksis, der skal hjælpe dem, der udsættes for krænkelser - er også vigtige. Ganske enkelt, fordi det får os til at tale om, at der er problemer med seksuel chikane, og drage mere omsorg for dem, der udsættes for det.

»Tidligere var der ikke rigtig nogen hjælp til dem, der oplevede noget ubehageligt. Man vidste ikke, hvor man skulle gå hen, og det blev ens eget problem,« siger Morten Emmerik Wøldike.

Det kan du selv gøre for at gå imod chikane

I dag er der både forebyggelse og beredskab, og så er der rigtig meget, den enkelte kan gøre:

• Tal med kvinder om, hvordan det er at være dem i verden. Det giver dig en større indlevelsesevne.
• Tro på dem, der fortæller historier om overgreb og seksuel chikane.
• Bryd ‘den gode stemning’. Hvis kulturen i din vennegruppe er at tale nedsættende om kvinder, så problematiser det.
• Opfordr andre til at se situationen med nye øjne: Vi griner nu, men hvad har vi egentlig gang i? Er det i virkeligheden ubehageligt for andre?
• I nogle situationer kan du handle, som du ville gøre, hvis din ven var på vej til at køre bil efter at have drukket. Stop ham, og sig, at han ikke kan være bekendt at score på sådan en brandert, hvor der ikke er mulighed for at hente samtykke.
• Grib altid ind, hvis du er vidne til et overgreb.

Og så skal man tillade sig selv at lære af fordums dumskab, lyder det fra Kenneth Reinicke:

»Det kan være vanskeligt at bremse andre i at kommentere på kvinders kroppe, hvis man tidligere ikke selv har haft rent mel i posen, men der synes jeg bestemt, man skal tillade sig selv at blive klogere og sige fra over for ting, man ikke længere vil se eller høre.«

Vi har allesammen et ansvar

Morten Emmerik Wøldikes tilføjer at det er en bredere opgave, og ikke kun den enkelte mands ansvar, at udfordre normerne.

Det er selvfølgelig kun godt, at mænd indser, at de kan gøre en forskel, men der ligger også en opgave i uddannelsessystemet og i seksualundervisningen:

»Vi har alle et ansvar for at udfordre manderollen og vise, at det er okay at drage omsorg for andre. For de yngre generationer er der meget at vinde ved at komme over i andre roller, for mænd oplever jo også, at deres grænser overskrides, når de bliver placeret i en bestemt rolle, de egentlig ikke har lyst til at være i,« siger Morten Emmerik Wøldike og fortsætter:

»Nu er der opstået en strømning, der stiller spørgsmålstegn ved nogle af de ting, man før troede var okay, og det kan måske få flere til at turde være den stemme, der ødelægger den gode stemning.«