Har vi brug for feminister?

Feminismen har fået en ny revival med #metoo-kampagnen, hvor en række kendte og ukendte kvinder, og faktisk også mænd, er stået offentlig frem og har fortalt om seksuel chikane og krænkelser i forbindelse med deres arbejde.

Den megen debat og omtale af #metoo i medierne har fået en Videnskab.dk-læser – Nina – til at tænke over, om hun egentlig bør være feminist.

»Har vi brug for feminister? Behøver man være feminist for at gå ind for total ligestilling mellem de to køn? Er det ikke en grundlæggende præmis i et moderne samfund som vores, at alle skal behandles lige?«

Sådan lyder hendes spørgsmål til videnskaben. Vi har givet det videre til fire forskere, som forsker i køn, ligestilling og samfundsforhold.

Hvad er feminisme egentlig?

»Helt grundlæggende er feminisme en tro på, at mænd og kvinder og drenge og piger kan det samme og skal have lige muligheder for at gøre det samme her i livet,« siger professor på Institut for Kommunikation og humanistisk videnskab på Roskilde Universitet (RUC), Rikke Andreasen.

Hun forsker i kommunikation med særligt fokus på etnisk og kønsmæssig ligestilling.

Med andre ord: Går du ind for ligestilling mellem kønnene, så er du feminist.

»Hvis man mener, at det burde være en grundlæggende præmis i vores samfund, så er man feminist. Man skal måske begynde at åbne sine øjne for, at der faktisk ikke er ligestilling,« siger lektor på samme institut på RUC Lene Bull Christiansen, der forsker i køn, etnicitet og ligestilling.

I princippet er man altså feminist, blot hvis man mener, at ligestilling er eller burde være en grundlæggende præmis i vores samfund.

De fleste, som aktivt går ud og kalder sig feminister, mener desuden, at der ikke er reel ligestilling, og at det er noget, vi bør lave om.

Er vi ikke ligestillede?

Det leder os videre til vores næste spørgsmål: Er der overhovedet brug for feminisme i vores ligestillede samfund i dagens Danmark?

Ja, mener forskerne:

»Hvis vi starter med at se på lønnen, så er der stadig et generelt løngab mellem mænd og kvinder. Kvinder har lavere livsløn og får mindre i pension end mænd,« siger lektor på Syddansk Universitet Michael Neberling Petersen.

Han forsker i blandt andet magt, kultur, etnicitet og feminisme.

Den ulige løn er måske sværere at få øje på end i 1970’erne, hvor en kvinde ved et samlebånd fik 80 procent af, hvad hendes mandlige kollega ved siden af fik i løn.

I dag taler man om, at kvinder er dårligere til at forhandle løn end mænd, og derfor er deres løn lavere.

\ Læs mere

‘Neurosexisme’ spænder ben for ligestilling og videnskaben

Og generelt giver traditionelle kvindejob – sosuassistent, pædagog, sygeplejerske lavere løn end mandejob som blikkenslager eller brandmand.

Løngabet er der, men skyldes i højere grad mere vores karrierevalg, end om vi er mænd eller kvinder.

Læs mere om løngabet og ligestilling i Danmarks Statistiks seneste opgørelser her.

Samfundet fastholder gamle kønsroller

Men vores køn er faktisk også med til at bestemme vores karrierevalg og dermed, hvad vi ender med at tjene i løn på et liv.

Det danske arbejdsmarkedet er meget kønsopdelt, viser en analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – i dage VIVE.

»Gennem opvæksten og i daginstitutioner og uddannelsessystemet ser man, at drenge og unge mænd bliver belønnet for at være individuelle. De vil blive opfordret i deres sociale relationer til at være mere individualistiske og klare tingene selv, mens unge kvinder i højere grad opfordres til at søge stærke fællesskaber og hjælpes ad om tingene,« siger Michael Neberling Petersen.

Han peger desuden på, at måden, folk lever og organiserer deres liv og arbejdsliv på, stadig er centreret meget omkring, at det er kvinderne, som er mest hjemme og passe børnene.

»Som feminist vil man sige, at rammerne i samfundet i højere grad skal indrettes, så familier med børn kan få hverdagen til at fungere. Rammerne skal være sådan, at et par kan have en karriere på lige vilkår og have mulighed for at tage sig af børnene på lige vilkår,« siger Lene Bull Christiansen.

Hun nævner, at i nogle brancher, »den jeg selv sidder i inklusiv«, forventes det, at man kan arbejde 50 timer om ugen, og at man kan rejse en hel masse.

»Hvis man som kvinde gerne vil gøre strålende karriere på de vilkår og samtidig gerne vil have en familie, så er man nødt til at finde en partner, som vil være med på de vilkår, og det er svært.«

Vi vil ikke lovgive om ligestilling

Ifølge lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC Kenneth Reinicke er der i Danmark mange antifeministiske tendenser, som ikke nødvendigvis er gode for nogle af os.

Kenneth Reinicke forsker lige som Lene Bull Christiansen i køn, etnicitet og ligestilling, men med særligt fokus på det mandlige perspektiv.

»Politikerne vil ikke lovgivningsmæssigt beslutte nogen ting, som sikrer større ligestilling. Øremærket barsel er der for eksempel ikke politisk opbakning til. Man vil have det til at ske af sig selv,« siger han.

Erhvervsministeriet og ligestillingsministeriet har for eksempel startet en kampagne for at få flere mænd til at tage mere barsel.

Men politikerne vil ikke ændre på de lovgivningsmæssige rammer og på den måde sikre deling af barslen.

\ Læs mere

Forsker: Verden kan lære af Sveriges kønsneutrale tiltag

Anderledes ser det ud I Sverige. Her har #metoo-kampagnen ført til, at man har nu vil ændre loven, så det bliver nemmere at dømme for voldtægt.

Svenskerne vil også gøre det muligt at dømme for uagtsom voldtægt – så en voldtægtsmand kan dømmes, selvom han ikke til at starte med har haft til hensigt at begå voldtægt.

Ligesom man kan dømmes for uagtsomt manddrab, hvis man er kommet til at slå en ihjel, for eksempel ved at køre hasarderet i sin bil.

Det vil man ikke gøre i Danmark.

#me too har vist et behov

Ifølge professor Rikke Andreasen har #metoo-kampagnen peget på, at der netop er behov for feminisme i dag.

»Vi har lovgivning mod voldtægt og chikane. Men vi kan se fra #metoo-kampagnen, at lovgivningen ikke bliver fulgt,« siger hun.

Kenneth Reinicke er enig i, at #metoo har peget på et stort problem, som har ligget skjult.

»Denne her fantastiske kampagne har fået os til at stoppe op og indse, at chikane og overgreb faktisk foregår, og at det vil vi ikke acceptere som noget almindeligt og socialt acceptabelt« siger han.

Flirt og chikane er ikke det samme

De fire forskere mener, den kritik, kampagnen har mødt, senest fra en gruppe franske kvinder med skuespilleren Cathrine Deneuve i spidsen, er misforstået.

100 franske kvinder har skrevet et åbent brev i avisen Le Monde, hvor de kritiserer #metoo for at drive heksejagt på mænd, og hvor de forsvarer mænds ret til at flirte.

»De kvinder, som har kritiseret metoo-kampagnen begynder at sammenstille nogen ting, som slet ikke har noget at gøre med hinanden. Det at flirte og det at begå overgreb har intet med hinanden at gøre,« siger Kenneth Reinicke.

\ Læs mere

Var voldtægt almindeligt i middelalderen?

#metoo-kritikerne får for meget plads

#metoo-kampagnen er i Danmark blevet mødt med megen debat helt fra starten.

Ifølge forskerne har man i Danmark allerede tidligt i kampagnen givet meget plads til kritikere.

»Det er meget typisk dansk. Hvis nogen siger, de har været udsat for diskrimination eller chikane, så giver vi plads og stemme til nogen, som siger, at deres oplevelse af diskrimination ikke var rigtig diskrimination. Vi har en logik, som giver plads til ofre, men også nogen, der siger, at ofrenes oplevelse ikke var rigtig forfærdelige,« siger professor fra RUC Rikke Andreasen.

Og det gør det svært at lave ændringer af forhold, som måske er problematiske.

»Det er svært at lave forandringer og løse udfordringer med sexisme og diskrimination, hvis vi hele tiden skal diskutere, om noget var diskriminerende eller sexistisk,« understreger Rikke Andreasen.

Køn og ligestillingen diskuteres useriøst

Rikke Andreasen bakkes op af Kenneth Reinicke.

»Vi har svært ved at se og diskutere de her overordnede strukturelle aspekter, som forsinker ligestillingsudviklingen, og hvor mænd udøver magt. Enten går vi ind og modsiger præmissen om manglende ligestilling, eller også laver vi sjov med det,« siger han.

\ Læs mere

2. Verdenskrig førte til en fordobling af voldtægter i Danmark

Gennem sin forskning er han igen og igen stødt på, at når man diskuterer ligestilling eller køn i medierne, gives der altid meget plads til folk, som slet ikke har beskæftiget sig seriøst med emnet.

Så hiver man komikere ind i debatten eller kendte mænd, for eksempel Asgar Aamund, som kan have masser holdninger, men måske ikke så stor viden om emnet.

»Vi har svært ved at diskutere det seriøst og holde et nøgternt, neutralt blik på problemer med ligestilling,« siger Kenneth Reinicke.

Feminister hader mænd og barberer ikke ben

Det er sandsynligvis også årsagen til de mange fordomme omkring feminister: De hader mænd, de barberer ikke ben, de er lesbiske.

Det er nemmere at lave sjov med feminismen end at tage problemstillinger om manglende ligestilling seriøst.

»Det er faktisk interessant at tale om, hvordan vi har formået at lave den kollektive fortælling om, at feministerne i 70’erne var grimme og lesbiske. Det var de ikke. Der var en fraktion af lesbiske i kvindebevægelsen, som brød ud, fordi de syntes, bevægelsen var for heteroseksuel,« siger Rikke Andreasen.

En del yngre feminister har taget afstand fra netop det billede og forsvarer retten til at være frigjorte seksuelle væsner uden at blive diskrimineret af den grund, og uden at det giver ret til chikane.

De kalder sig 4. generationsfeminister – et fænomen, du kan læse mere om her.

Jeg har aldrig set sådan noget her (#metoo, red.) før, i de 51 år jeg har levet. Jeg tror, at det her vil gøre det meget mere socialt uacceptabelt, at have en krænkende adfærd.

Kenneth Reinicke, lektor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet

Vi takker vores læser Nina for det interessante spørgsmål og kvitterer med en unisex-T-shirt.

Husk, at du kan skrive til os på sv@videnskab.dk, hvis du har et spændende spørgsmål om alt mellem himmel og jord.

\ Læs mere

Er feminismen ved at dræbe romantikken?

\ Læs mere

Racisme og sexisme trives i økonomisk ulighed