Førende stressforskere opretter deres eget 'stresspanel'
»Vi håber at kunne være med til at præge debatten i en mere forskningsbaseret retning,« siger en af stressforskerne, der står bag tænketanken.
Regeringens stresspanel ingen forskere stressforskere opretter tænketank for bæredygtigt arbejdsliv

Stress er et udbredt problem, viser Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse over danskernes sundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2017. (Foto: Shutterstock)

Stress er et udbredt problem, viser Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse over danskernes sundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2017. (Foto: Shutterstock)

Da regeringen i juni sidste år (2018) nedsatte et nationalt stresspanel, sad en stor gruppe danske forskere og undrede sig noget så gevaldigt.

Stresspanelet skal komme med anbefalinger til, hvordan vi afhjælper og forebygger stress i Danmark. Men i stresspanelet sidder ikke en eneste forsker indenfor stress.

»Vi undrede os over, at vi som forskere på området, som faktisk har fået vores forskning betalt af danske skattekroner, ikke var inviteret med. Så vi blev enige om at gå sammen og lave denne her tænketank, så vi på den måde kunne supplere de anbefalinger, som stresspanelet måtte komme med,« siger ingeniør og lektor på DTU Management Christine Ipsen.

Regeringens stresspanel er netop kommet med deres første anbefaling til at stress-epidemien i Danmark 21. januar i år (2019). Anbefalingen lyder: Luk forældreintra og gå tilbage til kontaktbog på skolerne.

Du kan læse mere om stresspanelet i denne artikel: Ingen stressforskere er med i regeringens nye nationale stresspanel

»Vi vil godt udbrede viden om, hvad forskningen viser om, hvordan vi kan forebygge stress. Og vi håber på, at vi ved at være gået sammen kan komme til at tale med en mere samlet stemme i stedet for en mere fragmenteret debat,« siger Christine Ipsen.

Fokus væk fra individet

I Tænketanken ‘Bæredygtigt Arbejdsliv’ sidder forskere fra flere forskellige faggrene.

Christine Ipsen forsker i ledelse, mens andre forsker i organisationsstrukturer, arbejdsmiljø og psykologi.

»Hvis vi vil gøre noget ved stress, er vi nødt til at gentænke de rammer og strukturer, folk lever og arbejder under,« siger Christine Ipsen.

Hun understreger, at man inden for forskningsverdenen for længst er gået væk fra fokus på det enkelte individ, som kerneårsag til stress.

»Inden for forskningen på det her område er der enighed om, at vi ikke kan fjerne stress ved at forsøge at gøre det enkelte individ mere robust. Vi skal ændre den måde, vi leder og planlægger arbejdet på,« siger hun.

Regeringens stresspanel ingen forskere stressforskere opretter tænketank for bæredygtigt arbejdsliv

Stress skyldes ofte en kombination af flere ting: Manglende kontrol over arbejdet, problemer og travlhed i familien. Forskere indenfor stress er enige om, at stress ikke kan bremses ved at forsøge at gøre det enkelte menneske mere robust. (Illustration: Shutterstock/ Videnskab.dk)

Tænketankens anbefalinger bygger på solid forskning

Forskerne i tænketanken har det til fælles, at de alle i deres forskning har fokus på i stress og forebyggelse af stress, og så er deres forskning finansieret af offentlige midler.

Deres viden bygger på solid forskning, som for eksempel har afdækket: 

  • Hvilke forhold på arbejdet der kan medføre psykiske problemer som stress og depression.
  • Hvilken rolle ledelsen har i forhold til stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.
  • Hvordan større forandringer og organisationsændringer medvirker til stress.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver flere unge stressede

Håber at præge debatten i en mere forskningsbaseret retning

Psykolog, ph.d. og ekstern lektor på Københavns Universitet Yun Ladegaard var ligesom Christine Ipsen med til at oprette tænketanken.

»Vi tænkte, at det gav mening, at vi samlede vores viden om stress og forebyggelse, for vi ved faktisk en masse om, hvad der giver stress, og hvordan vi forebygger det. Vi håber at kunne være med til at præge debatten i en mere forskningsbaseret retning,« siger Yun Ladegaard.

Hendes ph.d.-afhandling handlede om, hvordan psykiske arbejdsskader stort set aldrig anerkendes, og at Arbejdstilsynet meget sjældent reagerer på anmeldelser af psykiske arbejdsskader, på trods af at Arbejdsmiljøloven blev ændret i 2013, så den nu både gælder fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Tænketanken er på vej med 10 bud på forskningsbaserede ændringer, som, de vurderer, vil batte noget i forhold til at reducere stress i samfundet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk