Da regeringen i juni sidste år (2018) nedsatte et nationalt stresspanel, sad en stor gruppe danske forskere og undrede sig noget så gevaldigt.
Stresspanelet skal komme med anbefalinger til, hvordan vi afhjælper og forebygger stress i Danmark. Men i stresspanelet sidder ikke en eneste forsker indenfor stress.
»Vi undrede os over, at vi som forskere på området, som faktisk har fået vores forskning betalt af danske skattekroner, ikke var inviteret med. Så vi blev enige om at gå sammen og lave denne her tænketank, så vi på den måde kunne supplere de anbefalinger, som stresspanelet måtte komme med,« siger ingeniør og lektor på DTU Management Christine Ipsen.
Regeringens stresspanel er netop kommet med deres første anbefaling til at stress-epidemien i Danmark 21. januar i år (2019). Anbefalingen lyder: Luk forældreintra og gå tilbage til kontaktbog på skolerne.
Du kan læse mere om stresspanelet i denne artikel: Ingen stressforskere er med i regeringens nye nationale stresspanel
»Vi vil godt udbrede viden om, hvad forskningen viser om, hvordan vi kan forebygge stress. Og vi håber på, at vi ved at være gået sammen kan komme til at tale med en mere samlet stemme i stedet for en mere fragmenteret debat,« siger Christine Ipsen.
Fokus væk fra individet
I Tænketanken ‘Bæredygtigt Arbejdsliv’ sidder forskere fra flere forskellige faggrene.
Christine Ipsen forsker i ledelse, mens andre forsker i organisationsstrukturer, arbejdsmiljø og psykologi.
»Hvis vi vil gøre noget ved stress, er vi nødt til at gentænke de rammer og strukturer, folk lever og arbejder under,« siger Christine Ipsen.
Hun understreger, at man inden for forskningsverdenen for længst er gået væk fra fokus på det enkelte individ, som kerneårsag til stress.
»Inden for forskningen på det her område er der enighed om, at vi ikke kan fjerne stress ved at forsøge at gøre det enkelte individ mere robust. Vi skal ændre den måde, vi leder og planlægger arbejdet på,« siger hun.
Tænketankens anbefalinger bygger på solid forskning
Forskerne i tænketanken har det til fælles, at de alle i deres forskning har fokus på i stress og forebyggelse af stress, og så er deres forskning finansieret af offentlige midler.
Deres viden bygger på solid forskning, som for eksempel har afdækket:
- Hvilke forhold på arbejdet der kan medføre psykiske problemer som stress og depression.
- Hvilken rolle ledelsen har i forhold til stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.
- Hvordan større forandringer og organisationsændringer medvirker til stress.
LÆS OGSÅ: Derfor bliver flere unge stressede
Håber at præge debatten i en mere forskningsbaseret retning
Psykolog, ph.d. og ekstern lektor på Københavns Universitet Yun Ladegaard var ligesom Christine Ipsen med til at oprette tænketanken.
»Vi tænkte, at det gav mening, at vi samlede vores viden om stress og forebyggelse, for vi ved faktisk en masse om, hvad der giver stress, og hvordan vi forebygger det. Vi håber at kunne være med til at præge debatten i en mere forskningsbaseret retning,« siger Yun Ladegaard.
Hendes ph.d.-afhandling handlede om, hvordan psykiske arbejdsskader stort set aldrig anerkendes, og at Arbejdstilsynet meget sjældent reagerer på anmeldelser af psykiske arbejdsskader, på trods af at Arbejdsmiljøloven blev ændret i 2013, så den nu både gælder fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Tænketanken er på vej med 10 bud på forskningsbaserede ændringer, som, de vurderer, vil batte noget i forhold til at reducere stress i samfundet.
