Et nationalt stresspanel, nedsat af regeringen, skal komme med løsningsforslag til et af samfundets helt store problemer: Stress.

På fire temamøder skal panelet »diskutere emner som kort- og langvarig stress, stresshåndtering, forebyggelse, work/life-balance, sociale medier og perfekthedskulturen blandt unge,« skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse. 

En operasanger, læger, direktører, foredragsholdere, forfattere og den kendte speciallæge i psykiatri Peter Lund Madsen er blandt panelets 11 eksperter. 

Men der er ikke en eneste stressforsker i panelet. Det undrer psykologiprofessor Svend Brinkmann sig over. I et opslag på Facebook skriver han:

»Jeg er sikker på, at de mange ministre, der nu har nedsat et stresspanel, mener det godt. Problematikken er i hvert fald relevant. Men hvorfor er der ingen af vores anerkendte stressforskere med fra fx universiteterne eller Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø?«

Svend Brinkmann fortsætter:

»Man får på fornemmelsen, at de perspektiver, der ifølge forskningen virkelig ville kunne rykke, vælges fra, fordi de handler om grundlæggende strukturelle ændringer. Og det er næppe populært. Men lad os nu se, hvad de når frem til.«

Anerkendt professor er ikke med

Svend Brinkmann står ikke alene med sin undren. En række stressforskere forstår heller ikke, at regeringen har nedsat et ekspertpanel uden deltagere, der forsker i stress:

»Jeg er fuldstændig enig i Svend Brinkmanns kritik, og jeg undrer mig også over, at der ikke er anerkendte stressforskere blandt panelets medlemmer,« skriver Naja Hulvej Rod, der er professor og leder af Københavns Stressforskningscenter i en mail til Videnskab.dk.

Naja Hulvej Rod forsker i de langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser af stress, har skrevet bogen Helbred og Stress og har publiceret en lang række artikler om emnet i internationale videnskabelige tidsskrifter.

Den internationalt anerkendte professor er ikke blevet inviteret til at være med i Danmarks nye nationale stress-panel. Se panelets deltagere i boksen under artiklen.

Godt med topledere - men forskere mangler

Flere af de øvrige forskere, Videnskab.dk har talt med, undrer sig også over stress-panelets sammensætning.

»Jeg ved ikke, om regeringen er informeret om, at der er en masse forskere, som sidder med en masse viden om stress, og som ved, hvilke løsninger der allerede er afprøvet,« siger Yun Ladegaard, der forsker i arbejdsrelateret stress på Københavns Universitets Institut for Psykologi, Center for Psykisk Sundhedsfremme.

»Det er positivt, at der sidder topledere i panelet. De har politisk indflydelse og ved, hvad der foregår ude på arbejdsmarkedet. Men hvis paneldeltagerne ikke har overblik over forskningen, er der risiko for, at de løsninger, de finder frem til, allerede er afprøvet uden at virke,« fortsætter hun.

Yun Hedegaard er hvert år med til at arrangere Danmarks største stressforskningskonference, hvor den nyeste viden bliver præsenteret. Hun har tidligere siddet i forskellige stress-paneler og arbejdsgrupper. Ingen af de deltagere, regeringen har valgt til deres panel, har siddet med.

Man skal vide, hvad man taler om

Yun Ladegaards erfaringer fra de paneler, hun har siddet i, er, at man er nødt til at være meget specifik med, hvilke problemer man vil løse, hvis man vil komme nogen vegne.

»Man er nødt til at være rigtig skarp på, hvad man snakker om, når man snakker stress. Hvis man spænder over for meget, finder man næppe frem til effektive løsninger. Jeg ved en masse om arbejdsrelateret stress, men det er jo noget helt andet, der er på spil hos børn og unge,« siger Yun Ladegaard.

Regeringens panel skal beskæftige sig med et bredt spektrum af emner fra stresshåndtering til forebyggelse og fra sociale medier til balance mellem arbejde og fritid.

»Man kan godt være nervøs for, at udvalget ikke får øje på de løsninger, der er realistiske. Der er langt fra at sidde i en workshop og sige, at man har en masse idéer, til at det virkelig gør en forskel. Der er risiko for, at det bliver ved tanken,« fortsætter hun.

Anette Prehn er udpeget som formand for stress-panelet. Hun er sociolog, videnskabsformidler og forfatter til en række bøger om hjernens spilleregler og betydning for menneskers sociale samspil og mentale sundhed. Men hun har aldrig forsket i stress.

Hvad siger Anette Prehn til kritikken af, at der ikke sidder stressforskere i stress-panelet?

»Medlemmerne af panelet repræsenterer kompetence, alsidighed og handlekraft. Og så er vi heldige at kunne trække på hele seks ministeriers samlede kompetence, viden og adgang til relevant forskning,« svarer Anette Prehn.

Forskere, som har konkrete forslag til tiltag, der vil styrke dét, som vil mindske negativ stress, er meget velkomne til at kontakte panelet via sum@sum.dk, siger hun og fortsætter:

»Vi vil både se på, hvad der virker, og hvad der kunne virke. Panelet skal også være idégenererende. Min ambition er, at det her skal sætte sig spor ude i virkeligheden. Praktisk værdi for mennesker er dét, jeg går efter, i alt jeg engagerer mig i,« siger hun.

Stressproblemet løses ikke med holdninger

Men Bobby Zachariae, der er professor på Aarhus Universitets Psykologiske Institut og gennem en årrække har forsket i stressrelaterede sygdomme, mener ikke, at panelet finder holdbare løsninger, hvis ingen af paneldeltagerne har overblik over den forskning, der allerede foreligger om stresshåndtering og forebyggelse.

Stress-problemet løses ikke med holdninger eller personlige oplevelser, siger han. 

»Der er rigtig mange holdninger til stress, men problemet kan ikke løses på baggrund af, hvad man synes og føler. Vi skal have nogle data og noget viden, som er baseret på forskning. Løsningerne skal være evidensbaserede,« siger Bobby Zachariae

»Hvis man ikke finder løsninger, som er baseret på viden, spilder man i bedste fald bare en masse penge. Det er udmærket, at man holder fire møder og sidder og diskuterer stress, men hvad skal det bruges til? Hvad er formålet med det?« spørger han retorisk. 

Bobby Zacharieae er ikke blevet spurgt, om han ville være med.

»Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg da klart overveje det. Jeg har tidligere siddet i stress-udvalg under Sundhedsstyrelsen,« siger Bobby Zachariae.

Husk arbejdsmiljøet!

Postdoc på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Malene Friis Andersen er en anden af de førende stressforskere, som ikke er inviteret med i stresspanelet.

Selv om hun ville være en oplagt paneldeltager, fordi hun forsker i psykisk arbejdsmiljø, årsager til arbejdsrelateret stress, og hvordan stress på arbejdspladser kan modvirkes, ærger hun sig ikke over, at hun ikke er blevet spurgt: 

»Jeg føler mig på ingen måde truffet eller forbigået, og jeg er sikker på, at det er nogle dygtige mennesker i panelet, men jeg kan godt undre mig over hvor lidt arbejdsmiljøet fylder i panelet,« siger hun.

95 procent af folk i job, som er stressede, vurderer, at jobbet medvirker til at give dem stress, påpeger hun.

»Det er altså en ret stor andel, så jeg håber, at panelet vil se på den store viden, som allerede ligger, om hvad der er vigtigt for at forebygge og afhjælpe stress på arbejdspladserne,« siger Malene Friis Andersen.

Stress er ikke et individuelt problem

Naja Hulvej Rod fra Københavns Stressforskningscenter gætter på, at regeringen ikke har sat sig ordentlig ind i den viden, der findes om stress, før de nedsatte panelet. I stedet for reelt at løse stress-problemet, er der risiko for, at panelet kommer til at finde løsninger, der skubber ansvaret for problemet over på individet, frygter hun.

»Jeg tror ikke, panelet kommer til at flytte særlig meget, og jeg er bekymret for, at det kan medføre en individualisering af problemet omkring en række ikke-evidensbaserede ’gode råd’, hvilket er langt fra hensigtsmæssig,« skriver Naja Hulvej Rod.

Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Men ministeren har desværre haft for travlt til at svare på, hvorfor ingen stressforskere er med i det nye nationale stresspanel.