Forestillingen om, at rumvæsener har besøgt Jorden, bliver stadigt mere populær.
Omkring 20 procent af Storbritanniens indbyggere er overbeviste om, at rumvæsener har besøgt Jorden, og anslået 7 procent mener, at de har set en UFO.
Tallet er endnu højere – og stigende – i USA. Antallet af personer, der mener, at indberetninger om UFO-observationer leverer troligt bevis på fremmed liv, er steget fra 20 procent i 1996 til 34 procent i 2022, og omkring 24 procent af amerikanerne hævder, at de har set en UFO.
Denne overbevisning er en smule paradoksal, for vi ikke har bevis for, at rumvæsener overhovedet eksisterer.
Hvad mere er, i betragtning af de store afstande mellem stjernesystemerne, virker det mærkværdigt, at de ville give sig til kende ved at besøge Jorden, for det er langt mere sandsynligt, at vi vil få bevis på rumvæsener gennem signaler fra fjerne planeter.
Ikke længere en særhed, men et udbredt samfundsproblem
I en artikel, der er accepteret til offentliggørelse i Proceedings of the International Astronomical Union, argumenterer jeg for, at troen på, at rumvæsener har besøgt Jorden, ikke længere er en kuriositet, men et udbredt samfundsproblem.
Troen på besøg af rumvæsener stiger nu i en sådan grad, at politikerne – i hvert fald i USA – føler, at de er nødt til at reagere. Afsløringen af oplysninger om påståede 'uidentificerbare luftfænomener' (UAP'er) fra Pentagon har fået stor opmærksomhed på tværs af det politiske spektrum i USA (termen UAP er blevet mere udbredt, da den favner bredere end ufo, red.)
Meget af det spiller på velkendte anti-elite troper, som begge parter har været klar til at tage i brug, som idéen om, at militæret og en hemmelighedsfuld privat, kommerciel interessegruppe holder 'sandheden' om besøg fra rummet skjult fra offentligheden.
Troen på et cover-up er endnu større end troen på besøg fra rummet
'Sandheden' om besøg fra rummet menes at involvere observationer, bortførelser og reverse engineering alien-teknologi (reverse engineering (omvendt konstruktion) er en proces, hvor man undersøger et produkt for at finde ud af, hvordan det fungerer og er sat sammen, red.).
Troen på et cover-up er endnu større end troen på besøg af rumvæsener. I 2019 fandt en Gallop-måling, at hele 68 procent af amerikanerne troede, at 'den amerikanske regering ved mere om UFO'er, end den giver til kende'.
Denne politiske tendens har været længe undervejs. Jimmy Carter lovede at løfte sløret for hemmelige dokumenter i løbet af sin præsidentkampagne i 1976, flere år efter sin egen rapporterede UFO-observation (som ved så mange andre observationer er den mest enkle forklaring, at han så Venus, hvilket ofte sker).
Hillary Clinton fortalte også, at hun ønskede at 'åbne [Pentagons] sagsakter så meget som jeg kan' i løbet af sin præsidentkampagne mod Donald Trump.
Som du kan se i videoen nedenfor, sagde Donald Trump, at han ville 'overveje', om det var muligt at afklassificere den såkaldte Roswell-hændelse (som handler om en påstået nedstyrtet UFO og omkomne rumvæsener).
Tidligere præsident Bill Clinton hævder, at han sendte sin stabschef, John Podesta, til den tophemmelige militærbase Area 51, i tilfælde af at rygterne om fremmede fartøjer, rumskibe og rumvæsener skulle vise sig at være rigtige. Det er værd at bemærke, at John Podesta er meget entusiastisk overfor alt, der har med UFO'er at gøre.
Den mest fremtrædende nuværende fortaler for offentliggørelse af dokumenter er lederen af demokraternes parti i Senatet Chuck Schumer. Hans UAP-høring i 2023 fik støtte på tværs af partiskellet af tre republikanske senatorer.
Pentagon begyndte endelig en åben redegørelse tidligt i Joe Bidens embedsperiode, men indtil videre har der ikke været noget at se. Der er intet, som peger på, at vi er stødt på besøgende fra rummet. Men alligevel summer det fortsat i krogene.
Konspirationsteorier står i vejen for fakta
Det risikerer alt sammen i sidste ende til at tilskynde til konspirationsteorier, som kan underminere tilliden til de demokratiske institutioner.
Der har været spøgefulde opfordringer til at storme Area 51, og efter Trump-tilhængere stormede den amerikanske Kongres i 2021, kan det se ud til, at der er stigende fare for, at det vil ske.
For meget baggrundsstøj om UFO'er og UAP'er kan også komme til at stå i vejen for legitim forskningsformidling om muligheden for at finde mikrobielt fremmed liv. Astrobiologi, videnskaben der beskæftiger sig med sådanne spørgsmål, har en langt mindre effektiv reklamemaskine end UFOlogi.
YouTube-kanalen History, der er delvis ejet af Disney, leverer regelmæssigt shows om 'forhistoriske rumvæsener'. Showet er nu i sin 20. sæson, og kanalen har 13,8 millioner abonnenter.
NASA's astrobiologi-kanal har blot 20.000 abonnenter. Den faktiske videnskab befinder sig stærkt underrepræsenteret i forhold til underholdning, der er pakket ind som fakta.
Kaprer og overskriver oprindelige folks historie og mytologi
Fortællinger om besøg af rumvæsener har også gentagne gange forsøgt at kapre og overskrive oprindelige folks historie og mytologi.
De første skridt i denne retning går tilbage til Alexander Kazantsevs science fiction-fortælling 'Explosion: The Story of a Hypothesis' (1946). I hans historie præsenteres Tunguska-hændelsen i 1908 i atmosfæren over tundraen i Sibirien, som en Nagasaki-lignende eksplosion af et atomdrevet rumskib fra Mars.
I Kazantsevs fortælling er der blot én eneste overlevende; en gigantisk sort kvinde. Hun har helt særlige helbredende kræfter, hvilket fører til, at hun bliver adopteret som shaman af de oprindelige Evenki-folk.
NASA og rumforskningssamfundet støtter indsatser som Native Skywatchers-initiativet, der er grundlagt af de indfødte Ojibwe- og Lakota-samfund for at sikre overlevelsen af historiefortællingen om stjernerne. Der er et reelt og omfattende netværk af videnskabelig viden, indsigt og forståelse blandt oprindelige folk om disse spørgsmål.
Men UFOloger giver de oprindelige samfunds historier en langt højere profil til gengæld for en sammensmeltning af ægte, oprindelige fortællinger om liv, der kommer fra himlen, med fiktive fortællinger om UFO'er, pakket ind som tilbageholdt, undertrykt historie.
Den nuværende fortælling om besøg fra rummet er ikke opstået fra oprindelige samfund. Faktisk tvært imod. Den dukkede til dels op som en måde for konspirations-mindede tænkere i et Europa splittet af racisme at 'forklare', hvordan komplekse urbane civilisationer i steder som Sydamerika kunne have eksisteret før europæisk bosættelse.
Fra 1960'ernes modkulturs new age-perspektiv blev fortællingen fremstillet som værdsættelse af de oprindelige samfund som i besiddelse af avanceret teknologi. Engang, ifølge denne opfattelse, var alle oprindelige civilisationer som Wakanda, det fiktive land, der optræder i amerikanske tegneserier udgivet af Marvel Comics.
Hvis det blev betragtet som underholdende fiktion, ville det være i orden. Men det gør det ikke, og det er det ikke. Fortællinger om besøg fra rummet har en tendens til at overskrive oprindelige samfunds historiefortællinger om himmel og jord.
Det er et problem for os alle, ikke kun for oprindelige samfund, der kæmper for forsat at holde autentiske traditioner i hævd. Det truer vores forståelse af fortiden. Når det kommer til indsigt i vores fjerne forfædre, er resterne af forhistorisk historiefortælling få og dyrebare, som de oprindelige fortællinger om stjernerne.
Tag for eksempel fortællingerne om Plejaderne (også kaldet de syv søstre), som går mindst 50.000 år tilbage.
Det kan være grunden til, at rum-entusiasterne især går efter disse fortællinger og endda til tider hævder, at de er 'pleiader'. Og det bør ikke komme som en overraskelse, at 'pleiaderne' ikke ligner Lakota- eller Ojibwe-prærieindianer-folk, men er blonde, blåøjede og nordiske.
Det bliver mere og mere tydeligt, at troen på besøg fra rummet ikke længere kun er en sjov spekulation, men noget, der har reelle og skadelige konsekvenser.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
