Danske forskere, som i den seneste tid har advaret om, at deres forskningsfrihed er truet, efter at politikere har rettet anklager mod navngivne forskere, får nu opbakning fra den finske professor Esa Väliverronen.
\ Sagen kort
Tusindvis af forskere har i to åbne breve advaret forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen om, at deres forskningsfrihed er truet.
I et af de åbne brev , som for nyligt blev bragt i Politiken, står der:
»De skarpe angreb, som politikere og medier har rettet mod navngivne forskere, centre og miljøer, ledsages i stigende grad af voldsomme personlige angreb på sociale medier, i private beskeder og på mails.«
»Vi kan se, at den personvendte chikane, mange af os oplever, styrkes af den politisk motiverede mistænkeliggørelse af vores forskning. Vi og vores kollegaer bliver intimideret og chikaneret i en sådan grad, at flere er blevet sygemeldt.«
Advarslen kommer efter, at Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Henrik Dahl fra Liberal Alliance for nyligt fik vedtaget en skrivelse, der indskærper overfor universiteterne, at de skal sikre, at selvregulering af den videnskabelige praksis fungerer, og at 'politik ikke forklædes som videnskab.'
Forud går en længere periode, hvor de to forslagsstillere har været ude med riven efter især postkoliniale studier og humanistisk kønsforskning.
I februar 2021 stilte Morten Messerschmidt på baggrund af et debatindlæg i Jyllands-Posten og en artikel i Weekendavisen seks §20 spørgsmål til forskningsministeren blandt andet: 'Hvordan vil ministeren forhindre at uvidenskabelige og holdningsbaserede universitetsstudier som hvidhedsstudier, postkoloniale teorier m.m. fortrænger almindelige lødige forskningsområder?'
I marts 2021 skrev Henrik Dahl og Morten Messerschmidt et debatindlæg i Berlingske, om at 'antividenskab vinder ind på universiteterne'
I april 2021 anklagede Dansk Folkeparti i et kulturudspil kønsforskning for at være »venstreradikal pseudovidenskab,« der ikke bygger på evidens, men »subjektive fornemmelser.«
Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er i månedsvis blevet kritiseret af forskere for ikke at gå i rette med de to folketingspolitikere og utvetydigt bakke op om forskningsfriheden.
Han har været involveret i undersøgelser, der har overbevist ham om, at politisk motiveret chikane mod forskere er en af tidens største trusler mod forskningsfriheden.
»Det er et af de værst tænkelige scenarier, at folkevalgte politikere anklager navngivne forskere for at lave pseudovidenskab uden at have dokumentation for det,« siger Esa Väliverronen, der er professor i medier og kommunikation på Helsinki Universitet i Finland, til Videnskab.dk.
»Så legitimerer politikerne den chikane og den aggressive feedback, forskerne er udsat for, eksempelvis på de sociale medier. Det medfører stor risiko for selvcensur, og at forskere stopper med at forske i politisk følsomme emner. Det er noget, man bør være meget bekymret over,« tilføjer han.
Finske forskere får aggressiv feedback
Også i Finland har der i en årrække været problemer med, at forskere, der beskæftiger sig med politisk følsomme emner, bliver hængt ud især på sociale, får hadefulde mails og i grelle tilfældet dødstrusler, når de udtaler sig offentligt, fortæller Väliverronen.
»Forskere, der beskæftiger sig med emner som klimaforandringer, vacciner, miljø, migration, racisme og multikultur, er særligt udsatte,« siger professoren, som er formand for den finske Komite for Offentlig Information.
Tre gange har komiteen spurgt finske forskere, hvilken feedback de får, når de formidler deres forskning offentligt.
Kønsforskere, forskere i migration, religion og terrorisme bliver konstant chikaneret. Mange forskere, jeg kender, har endda modtaget dødstrusler. Kvindelige forskere har også været ofre for voldtægtstrusler og bliver udsat for fortsat seksuel chikane,
Anonym forsker i den finske undersøgelse fra 2019
I undersøgelserne fortæller enkelte forskere, at online chikane medfører, at de trækker sig fra den offentlige debat, fortæller Esa Väleverronen.
Nogle overvejer ovenikøbet at fravælge at beskæftige sig med politisk vigtige emner som migration, racisme og klima, fordi omkostningerne er for store.
»Det er tydeligt, at forskere, som studerer og formidler deres ekspertise i politisk følsomme emner, får fjendtlig feedback med den hensigt at intimidere dem og gøre dem tavse,« siger Esa Väliverronen.
Undersøgelserne, som blev gennemført i 2015, 2017 og 2019, er ikke designet til at fortælle noget om, hvor udbredt chikane mod de finske forskere er, fortæller professoren.
Men de giver et indtryk af, hvilke erfaringer forskere har med den offentlige debat, og hvordan hadefulde mail og trusler påvirker dem.
Højrepopulister står bag
I Finland er aggressionen mod forskere ofte anført af højrepopulister, blandt andre medlemmer af Finnernes Parti, siger Esa Väliverronen.
Typisk anklager populisterne navngivne forskere for at lave pseudovidenskab uden at have dokumentation for det, siger han.
I en blog og en videnskabelig artikel om emnet beskriver Esa Väliverronen angrebene på de finske forskere som en del af en større, global tendens, hvor højrepopulister chikanerer bestemte forskningsfelter. I en tidligere artikel på Videnskab.dk udtaler danske forskere sig om samme tendens.
Råbe-kulturen på sociale medier har uheldigvis spredt sig til andre foraer, til resten af samfundet. Populistiske politikere har en fordel af polariseringen og fodrer den
Anonym forsker i den finske undersøgelse fra 2019
»Det er virkelig alvorligt«
Den danske professor emeritus Heine Andersen, der har forsket i akademisk frihed og er forfatter til bogen ‘Forskningsfrihed’, er enig med Esa Väliverronen i, at politisk motiveret chikane mod forskere er en af tidens store trusler mod forskningsfriheden.
»Det er virkelig alvorligt, fordi det kan medføre, at forskere holder sig tilbage fra at deltage i den offentlige debat og beskæftige sig med bestemte emner. Det er dybt skadeligt for samfundet, for man får et skævt billede af virkeligheden, hvis der er emner, der ikke bliver belyst,« siger Heine Andersen.
Ifølge Heine Andersen har de danske universiteter ikke gjort nok for at støtte forskerne, selv om problemet har været kendt i flere år. Det kan du læse om i en kommende artikel på Videnskab.dk.
»Tonen er utrolig hård«
Camilla Gregersen, som er formand for den akademiske fagforening DM, oplever, at problemet i Danmark er eskaleret i de senere år. Foreningen får flere henvendelser fra forskere, der modtager trusler og hadbeskeder, fortæller hun.
»Det kan være ret voldsomt. Vi kan se nu, at forskerne begynder at holde deres viden tilbage, og så står vi med et meget stort problem, for vi har brug for at blive klogere på de problemstillinger, de forsker i,« siger Camilla Gregersen.
»Tonen er utrolig hård, og aktuelt er meget af det drevet fra Christiansborg af politikere. Politikerne har et stort ansvar,« tilføjer hun.
Truslerne går ikke kun ud over forskningsfriheden, men også forskernes trivsel, siger Camilla Gregersen.
»Det er ikke super forkælet at være forsker. Man skal konstant hive eksterne midler hjem til at forske, man har ansvar for ph.d.-studerende, man skal undervise, forske og formidle, og så kommer det her oveni. Det hjælper bestemt ikke på arbejdsmiljøet.«
Bekymring for, at hadtalen spreder sig
I Finland er personangreb og den hårde debat på sociale medier endnu ikke i stor skala blevet adopteret af medlemmer af parlamentet, siger Esa Väliverronen.
»Men der har været nogle uheldige udtalelser fra politikere,« siger Esa Väliverronen.
Finske forskere udtrykker da også bekymring over, at den chikane, de udsættes for på sociale medier, spreder sig til resten af samfundet og politikere i Parlamentet:
»Mange forskere er påpasselige med deres ord, undgår at tale om bestemte ting. Årsagen er ikke kun, at eksperter bliver undermineret af den generelle offentlighed, men også af regeringen (for eksempel har ministre undermineret ‘såkaldte eksperter’ endda ved at kritisere individer, ikke kun deres budskaber),« skriver en forsker i undersøgelsen fra 2015.
»Når uddannede folk, også politikere, praktiserer hadtale, så kommer almindelige mennesker efter det, og hadtale bliver, så at sige, generelt accepteret,« skriver en anden i 2017.
Situationen for de finske forskere er blevet forbedret, efter at der er sat fokus på problemet, og en række tiltag er sat i værk, oplever Esa Väliverronen. Det kan du læse om i en kommende artikel på Videnskab.dk.
Rettelse 17/6-2021: Oprindeligt var denne artikel illustreret med et billede af politikeren Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Billedet er siden blevet skiftet ud, da det oprindelige sendte et misvisende signal om, at artiklen handler om Henrik Dahl. Vi har også ændret artiklens overskrift fra 'Danske forskere bakkes op af finsk professor: Politisk hetz er en alvorlig trussel' til 'Finske undersøgelser: Hårdt debatklima får forskere til at trække sig', som giver et mere retvisende billede af, hvad artiklen handler om. Endelig stod der i den oprindelige artikel, at forskere advarer politikere har rettet 'udokumenterede' anklager mod forskere - vi har slettet ordet 'udokumenterede', da det ikke var tydeligt nok, at det ord var en del af forskernes omtalte advarsel.
