»Er vi der ikke snart?« Derfor er lange køreture så ulidelige for børn

Sommerferien er ganske vist ovre, men mange af os kan nok huske børnenes klagesang fra bagsædet: »Er vi der ikke snart?«

Jeg er selv mor til tre små børn, så jeg er kun alt for godt bekendt med følelsen af frygt, når podernes jamren begynder en halv time efter, at køreturen på fem timer er påbegyndt.

I vores familie begynder det egentlig uskyldigt nok. »Mor, er vi der snart?« lyder det fra bagsædet.

Men forespørgslen bliver dog hurtigt erstattet af et aggressivt krydsforhør, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved, hvor meget længere jeg tidligere sagde, der var tilbage af rejsen, i forhold til hvor lang tid, jeg nu siger, der er tilbage.

Jeg ender altid med at love mig selv, at jeg aldrig nogensinde tager dem med nogen steder igen.

Men hvorfor virker rejserne så ulideligt lange for børn?

Oplevelsen af tid forandrer sig i takt med, at vi bliver ældre

Én af grundene er, at vores oplevelse af tid forandrer sig, i takt med at vi bliver ældre, hvilket ofte resulterer i en fornemmelse af, at tiden går hurtigere, når vi bliver ældre.

Dette er kendetegnet ved følelsen af, at ‘det bliver tidligere jul for hvert år, der går’.

Tiden menes at gå hurtigere, i takt med at vi bliver ældre, fordi tidsperioderne udgør en mindre del af vores liv, som vi bliver ældre.

For en 7-årig er 1 år 14,30 procent af deres liv, men for en 70-årig er det kun 1,43 procent.

På samme måde føles en tur i bilen på 5 timer meget længere end for en 50-årig, for det det er en langt større del af den 5-åriges liv.

Vi udvikler forståelse for afstand og geografi

Men der er mere i det. Efterhånden som vi bliver ældre, udvikler vi også en større forståelse for afstand og geografi.

Denne viden giver os markører og stikord, vi bruger til at forstå, hvor meget af rejsen vi har tilbagelagt, og hvor meget der stadig er tilbage.

For eksempel ved jeg på en rejse fra Manchester til Devon, at jeg er nogenlunde halvvejs, når vi har passeret Birmingham, og denne viden er med til at strukturere tiden for mig.

Jeg har også adgang til satellitnavigationen, som giver et ankomsttidspunkt, og som advarer mig om kommende forsinkelser.

Fordi børn ikke har denne viden, er de er mere afhængige af at spørge voksne, hvor lang tid der er tilbage, for at bedømme hvor hurtigt rejsen skrider frem.

Ingen kontrol

Børnenes manglende viden om, hvor lang tid der er gået, og hvor lang tid der er tilbage, er forværret af deres manglende kontrol over selve rejsen.

Det er de voksne, der vælger, hvilken tankstation de skal stoppe ved, og hvilken rute de skal tage. Det kan også være med til at trække rejsen i langdrag for børnene.

Det skyldes, at tidsmæssig uvished, eller følelsen af ikke at vide, hvornår noget vil ske, kan bremse tidens gang.

Det har mange af os selv oplevet – for eksempel når toget tilsyneladende uden grund stopper mellem to stationer, eller når vi venter på vores kuffert ved bagagebåndet i lufthavnen.

Jeg tør vædde på, at tiden ikke fløj hurtigt i disse tilfælde, og at en opdatering fra togføreren eller lufthavnspersonalet ville have været meget velkommen i disse øjeblikke.

Uvished om tiden

Denne manglende vished, mangel på kontrol, får disse hændelser til at føles meget langtrukne.

Når der er uvished om tiden, bliver tilsyn en prioritet. Mennesket har begrænset kognitiv kapacitet og kan ikke være opmærksom på alt hele tiden. Vi prioriterer derfor, hvad vi bearbejder alt efter forholdene, vi befinder os i.

Når vi oplever uvished om tiden, er vi langt mere opmærksomme på den end normalt, og det resulterer i en fornemmelse af, at tiden går meget langsommere.

Børn oplever ofte uvished om tiden, så fordi der ikke er noget, de kan bruge til at distrahere sig selv, fikserer de på, hvordan rejsen skrider frem.

\ Læs mere

Hvad sker der, når man stener?

Kedlen koger aldrig, hvis vi stirrer på den

Endelig kan tiden i bilen trække ud for børn, simpelthen fordi de ikke har andet at foretage sig end at stirre ud ad vinduet.

Det er en meget kedsommelig prøvelse for børn, mens deres forældre på forsædet derimod ofte nyder muligheden for bare at sidde og reflektere.

Børns lyst til stimulering og underholdning medfører, at kedsomheden ofte sætter hurtigt ind, og denne kedsomhed bremser også tidens gang.

Ligesom tidsmæssig uvished påvirker vores niveau af kedsomhed, ændres vores oplevelse af, hvor meget vi keder os, sig i forhold til af hvor meget af opmærksomhed vi giver kedsomheden.

Når vi keder os, kigger vi ofte konstant på uret, hvilket får tiden til at føles, som om den kravler afsted. Omvendt, når vi er travlt optagede, er vi sjældent opmærksomme på tiden, fordi vores opmærksomhedsevne prioriterer andre ting.

Som følge deraf flyver tiden afsted, når vi har det sjovt.

Den næste tur

Så hvad skal vi som forældre så gøre? Nogle af os fylder måske børnene med en konstant strøm af spil og snacks som en distraktion.

Jeg vil dog opfordre til forsigtighed. Selv hvis du formår at mindske spørgsmålene om, hvornår vi er fremme, øger du muligvis risikoen for et nyt omkvæd: »Jeg har det dårligt!«

Både erfaring og forskning indikerer, at rejsen føles markant længere for forældrene, hvis man er indsmurt i børnenes opkast.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Sådan undgår du at blive køresyg

\ Læs mere

Børn, der bliver kørt til skole, koncentrerer sig dårligere

\ Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når man keder sig?