Hvad sker der i hjernen, når man keder sig?

Kedsomhed.

Et stille øjeblik hvor man stirrer ud i luften, og hjernen går i tomgang – eller hvad?

For hvad sker der i virkeligheden i hjernen, når vi keder os?

I et anfald af kedsomhed besluttede vi på redaktionen, at tiden er inde til at opklare, om vi kan finde en god undskyldning for at kede os i ny og næ.

En journalist på redaktionen er nemlig overbevist om, at det ligefrem skulle være sundt at kede sig. Og det tyder på, at vedkommende har fat i noget af det helt rigtige.

Det kan være guf for hjernen, når blikket bliver tomt, og vi giver hjernen tid til at restituere.

Det skal dog siges, at kedsomhed anskues på flere måder, og vi i denne artikel stiller skarpt på, hvilken funktion det kan siges at have for hjernen.

Vi slår over i en bestemt tilstand

Til at komme nærmere et svar har vi bedt Albert Gjedde, professor i neurobiologi på Syddansk Universitet, om at tage os med på en lille rundtur i hjernen.

Inden for hjerneforskningen arbejder man med begrebet ’default mode network’, forklarer forskeren.

Og det er her, vi finder svaret på, hvad der sker i hjernen, når vi tillader den at få et tiltrængt hvil fra omgivelsernes pres, mens vaskemaskinen centrifugerer, eller man stirrer ud i luften.

»Grunden til, at det kaldes ’default mode network’, er, at det er aktivt, når vi ikke er fokuseret på en bestemt opgave, som skal løses her og nu. Hjernen slår dermed over i 'default mode', når vi ikke er fastholdt i en aktivitet, der kræver vores fulde opmærksomhed,« siger Albert Gjedde.

Hjernen arbejder, når vi keder os

’Default mode network’ er et neuralt netværk, hvor særligt vores forpandelap, som er en del af hjernen, der styrer vores bevidsthed, er aktiv.

Den er baseret på blandt andet følelser, der udløses af hukommelsen i et andet af netværkets aktive områder i hjernen.

Det betyder imidlertid ikke, at man blot brænder tomme hjernekalorier af, og spindelvævet blafrer, når man glider over i en tilstand af kedsomhed eller dagdrømmeri.

Faktisk er hjernen ganske aktiv, da den går i gang med at organisere indtryk og få styr på fremtiden. Noget, som Albert Gjedde omtaler som den forudsigende hjerne.

»At kede sig vil i virkeligheden sige at være i færd med at have styr på sine hukommelseselementer i form af oplysninger fra den allerede etablerede hukommelse,« forklarer Albert Gjedde og fortsætter:

»Det sker, når hjernen arbejder på at få styr på fremtidige begivenheder ved at gå i 'default mode', og det er her, vi har rum til at udtænke eksempelvis løsningsmodeller, strategier, og vi tænker kreativt.«

Vi glemmer at kede os

Kedsomhed kan altså betegnes som en slags mental oprydning og organisering af fremtiden. Men ifølge Albert Gjedde er der en vis frygt for, at »vi glemmer at kede os i dag«, hvilket kan tilskrives teknologiens indmarch i vores hverdag.

Notifikationerne har nemlig møvet sig ind og kræver vores opmærksomhed, hvilket ikke levner meget plads til at synke hen i 'default mode', der ligeledes kan siges at være i samme kategori som det at dagdrømme - og måske i det hele taget at drømme.

»Dagdrømmeri og kedsomhed hænger sammen, men kedsomhed er blevet en lidt ærgerlig betegnelse for noget, der faktisk er uhyre vigtigt. Når man keder sig, har man nemlig tid til at forestille sig ting, der ikke sker lige nu, men enten er sket før eller forventes at ske i fremtiden,« siger Albert Gjedde.

Teknologien stjæler vores opmærksomhed

Men med konstante notifikationer får hjernen ikke det tiltrængte pusterum og vil være i den tilstand, der står som en modspiller til den forudsigende hjerne: Nemlig den opmærksomme hjerne.

Tilstanden, hvor hjernen konstant reagerer på akutte ting.

En af de helt store fjender af vores dagdrømmerier er smartphones og en udspringer heraf: notifikationer.

De kæmper nemlig med næb og klør om vores opmærksomhed. Deres konstante bimlen frarøver hjernen dyrebar alenetid, hvor det ellers er muligt at synke hen i refleksion, og den forudsigende periode bliver konstant afbrudt af teknologien, forklarer Albert Gjedde.

»En af de ting, man jo eksempelvis siger om sociale medier, er, at de frarøver os tiden til at kede sig. For man tvinges til at være opmærksom på noget, man ikke selv har skabt,« påpeger professoren.

Og hjernen keder sig ikke, når bevidstheden synker ned i mobilskærmen.

Det betyder nemlig, at vi konstant skal forholde os til akutte impulser, og kedsomheden og det reflekterende stadie når ikke at indfinde sig.

Kreativitet blomstrer, når vi keder os

Så for at vende tilbage til sidste del af spørgsmålet: Kan det ligefrem siges at være sundt at kede sig?

Her er svaret 'ja'.

For udover at det tillader vores hjerne at organisere indtryk, kan kedsomhed faktisk være en betingelse for at være kreativ, forklarer Albert Gjedde.

»Det at kede sig får kreativiteten til at blomstre.«

Professoren bakkes da også op af flere studier i kedsomhed og kreativitet.

Et engelsk studie undersøgte i 2014 sammenhængen mellem kreativitet og kedsomhed i to forsøg. En af grupperne fik den kedelige opgave at læse i en telefonbog, hvorefter de blev givet en kreativ opgave af forskerne.

Kontrolgrupperne, der blev givet mere aktive opgaver som at skrive telefonnumre ned fra telefonbøgerne, fik efterfølgende samme kreative opgave.

Og studiets resultater viste, at den gruppe, der skulle løse den mest kedelige og inaktive opgave, viste sig at have mere kreative løsninger i opgaven efterfølgende.

Det kan altså tyde på, at vi i fremtiden skal gøre en dyd ud af at kede os for at lade tankerne få frit løb.

»Vi er indrettet sådan, at der gerne skal være perioder, hvor vi ikke får en masse påvirkninger udefra, og det skal vi især i denne tid være bedre til, efter at alle disse teknologier er rykket ind i vores hverdag,« slutter Albert Gjedde, der selv har slået notifikationerne fra på mobilen.

Vi skal hylde kedsomhed

Einar Baldvin Baldursson, der er lektor inden for arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet og forsker i kedsomhed, er på linje med Albert Gjedde.

Det er sundt at kede sig fra tid til anden.

Når vi keder os, træner vi nemlig hjernen i at huske og organisere indtryk, og samtidig skal vi lære at kede os, fordi det er en forudsætning for indlæring og kreativitet, forklarer forskeren.

»Vi skal lære at hylde kedsomheden, fordi der er rigtig mange ting, vi ikke kan lære, uden at vi keder os helt gudsjammerligt. Ved rutinelæring skal man eksempelvis acceptere kedsomheden og lære den at kende,« forklarer forskeren.

Skaber autentisk kreativitet

Derudover skal vi hylde kedsomhed, fordi det fordrer vores evne til at lære.

Einar Baldvin Baldursson uddyber, at mennesker, der er dårlige til at kede sig, har dårligere forudsætninger for læring, fordi en kedsommelig stund hurtigt kan blive opfattet som noget forkert.

»Unge skal lære at kede sig, og det er en vigtig egenskab, for kedsomhed kan være med til at skabe, hvad vi definerer som autentisk kreativitet, der ikke bare er kopier af noget andet, men er med til at tænke nyt.«

Einar Baldvin Baldursson tilføjer, at det selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at man konstant skal sidde i en boble af kedsomhed, men at det skal ses som en måde at fremme kreativitet, og vi skal give turde lade tankerne vandre og kaste os over repetitive opgaver.

Gaaaaaaab

På redaktionen vil vi nu med god samvittighed kede os i ny og næ, i al den stund det kan siges at fremme kreativiteten.

Journalisten er flere gange i denne artikel daset over i ’default mode network’, men om det har ført til en kreativ artikel, er op til læseren at bedømme.

Går du også med en undren?

Så skriv til os sporenstregs: Du kan stille et spørgsmål ved at sende en e-mail til redaktionen@videnskab.dk.

Derudover kan du læse flere svar på læsernes undren under Spørg Videnskaben.