Nogle gør det under bruseren, andre gør det i toget på vej på arbejde. Én ting er sikkert, og det er, at vi alle sammen gør det:
Falder i staver. Dagdrømmer. Stener.
Vores læser Mikkel Müller Hansen har stillet spørgsmålet:
»Min kæreste og jeg griber nogle gange hinanden i at få en 'god stener'. Det vil sige, når man stirrer tomt og ufokuseret ud i luften, og motoren ligesom går i tomgang. Der er normalt kun tale om noget, man gør i cirka 10-20 sekunder. Hvad er det egentlig, der sker, når man får sig en stener?«
Det spørgsmål fik redaktionen på Videnskab.dk til at genvinde koncentrationen, tørre savl af hagen og begynde at lede efter et svar.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
At stene har mange betydninger
Først skal må man vide, hvad vi taler om. At stene kan dække over flere ting:
- Dengang far var dreng, hed det, Mikkel Müller Hansen beskriver, at falde i staver.
- Men derudover kan det at stene også dække over at dagdrømme.
- Og endelig kan det også være det, man laver, når man bare hænger ud og laver absolut ingenting.
Ifølge Thomas Zoëga Ramsøy, der er hjerneforsker, neuropsykolog og leder af forskningsgruppen Decision Neuroscience Research Group på Hvidovre Hospital, er der forskel på de tre måder at stene på, men han er ikke sikker på, om de grundlæggende kan adskilles i en hjerneskanning. Grundlæggende er deres effekt på hjernen den samme.
Når man stener, tænker man på sig selv
Hjerneforsker Thomas Zoëga Ramsøy forklarer, at de områder, der aktiveres, når man stener, har med selvbevidstheden at gøre.
»Jo mere repetitiv og kedelig en opgave er, jo mere stener man. Når man stener, er man meget fokuseret på sig selv. Man tænker samtaler og bekymringer igennem eller behandler dem i hjernen,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Kort sagt tyder det på, at man stener, når man vender bevidstheden og opmærksomheden indad, og tænker på sig selv.
\ Læs mere
At stene øger hjerneaktiviteten
Derfor går hjernen heller ikke i stå, når man stener. Paradoksalt nok er det at stene forbundet med forhøjet aktivitet i visse områder af hjernen. Det drejer sig primært om den såkaldte mediale præfrontale cortex, som er indersiden af hjernens pandelapper, og så på isselappen og tindingelappen.
Det forklarer neuropsykolog og lektor Anders Gade fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
»Aktiviteten i den mediale præfrontale cortex øges når hjernen 'ikke gør noget', og vi ikke retter opmærksomheden udad. Nogle få opgaver - som når vi overvejer, hvad folk tænker, eller tager stilling til noget om os selv - giver også aktivitet i det område,« siger Anders Gade.
Omvendt giver opmærksomhedskrævende opgaver nedsat aktivitet i selvsamme område.
Anders Gade forklarer, at nogle oftere falder i staver end andre, ganske enkelt fordi de har sværere ved at holde koncentrationen.
Et populært forskningsområde
Gennem de seneste cirka 10 år, hvor selvet og bevidstheden har været populære forskningsområder, har man lavet mange forsøg, hvor man har målt forsøgspersoners hjerneaktivitet i såkaldte EEG og fMRI-skanninger.
\ Forskellen på fMRI og EEG
En fMRI-skanning (functional Magnetic Resonance Imaging) måler den relative iltmængde, der er i blodet, som et indirekte mål på hvor aktivt det område har været.
På selve skanningen viser det sig som pletter i hjernen på de områder, hvor der er statistiske forskelle mellem to tilstande, for eksempel afslapning og aktiv opgaveudførelse.
Et EEG (Elektroencefalogram) er en måling af hjernens elektriske aktivitet. Undersøgelsen består i, at man sætter elektroder på hovedets overflade og måler spændingsforskelle mellem elektroderne.
Udfordringen er at få forsøgspersonerne til at lave det, der løst oversat hedder opgave-urelateret aktiviteter. Når de gør det, øges blodgennemstrømningen i områder på de to hjernehemisfærers inderside.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
Eller med andre ord: De stener.
Forskerne er dog ikke enige om, hvad de skal kalde det netværk, der dominerer hjernen, når man stener. Det kan derfor både hedde resting state-, baseline- og default-netværket.
Det er ufarligt at stene
Anders Gade og Thomas Zoëga Ramsøy er enige om, at det ikke er farligt at stene. Der er selvfølgelig situationer, der kræver fuld koncentration, men processen i hjernen er ganske ufarlig. Thomas Zoëga Ramsøy mener tilmed, det kan være sundt at stene.
»Det er et kendt faktum, at kreativitet ikke opstår, når du er meget fokuseret, fordi koncentrationen låser dig fast i dine tanker. Der er masser af eksempler på, at vores største tænkere 'stenede' for at få idéer. Niels Bohr slog græs. Einstein spillede violin. Darwin gik en tur,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Han fremhæver, at det i høj grad var, fordi de kloge hoveder lod hjernen hvile og lavede tankeadspredende aktiviteter, at de kunne udtænke de tanker, de gjorde.
Desuden fortæller Thomas Zoëga Ramsøy, at der frigives såkaldte endorfiner, når man stener. Endorfiner virker smertelindrende, afslappende og udløser behag.
Endnu en god grund til at tage sig en stener.
Spørg Videnskaben takker hjerneforskerne for fokuserede svar og sender Mikkel Müller Hansen vores lækre abe-T-shirt som tak for det gode spørgsmål, som han og kæresten stillede sig selv i et stenet, men også inspireret øjeblik.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
