Egtved og Skrydstrup ikke alene: Kvinder rejste i stor stil i bronzealderen
»Nu begynder det virkelig at ligne et udbredt mønster,« lyder det fra forskeren bag de to andre fund.
Bronzealderkvinder migration mobilitet rejser

Ganske få børn og kvinder så i det nye studie ud til at være relateret til hinanden – det har forskerne endnu ikke fundet en god forklaring på. (Foto: Stadtarchäologie Augsburg)

Danmarks bronzealderikoner, Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden, var ikke alene om at være velberejste, sådan som de senere års forskning har afsløret. Faktisk tegner sig nu et billede af, at det i den tidlige bronzealder har været en udbredt trend, at kvinder forlod deres fødested for at skabe alliancer med mænd, der derimod blev, hvor de var.

I hvert fald hvis resultaterne fra et nyt studie står til troende.

Et forskerhold har undersøgt 84 skeletter fra 7 forskellige arkæologiske udgravninger i Tyskland og fundet frem til, at størstedelen af kvinderne kom andetsteds fra. Mændene og børnene var udpræget lokale.

»Det er helt vildt spændende. Pludselig bliver Egtved og Skrydstrup endnu vigtigere fund, fordi de på en måde var med til at bane vejen for den her opdagelse. Nu begynder det virkelig at ligne et udbredt mønster,« lyder den begejstrede reaktion fra professor Karin Margarita Frei, som stod bag afsløringerne af, at både Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden oprindeligt var født uden for Danmark.

Historien kort
  • 60 procent af de undersøgte kvinder var ikke-lokale, dvs. var døde og begravet et andet sted, end der de var født.
  • Kvindernes store mobilitet ser ud til at strække sig over en periode på 800 år – i overgangsperioden fra stenalderen til bronzealderen.
  • Forskerne forestiller sig, at kvinderne har taget teknologisk viden og kulturel praksis med sig fra deres hjemstavn.

Bragte fremmede traditioner med sig

Egentlig udsprang det nye studie af en nysgerrighed på, i hvor høj grad det var de samme mennesker, der beboede de syv sydtyske pladser i overgangen fra yngre stenalder til tidlig bronzealder. Mere præcis i en periode fra 2500 og 1650 f.v.t.

Om bronzealderens nye teknologier og kulturelle praksisser kom i følgeskab med en ny gruppe mennesker, eller om det var de samme mennesker, der på en eller anden måde fik input udefra – og ændrede deres måde at gøre tingene på. På en måde endte svaret med et være både-og:

Kvinderne kom udefra, mens de mere stedfaste mænd, tilsyneladende, tog kvindernes fremmede traditioner til sig. Det fortæller Corina Knipper fra den tyske forskningsinstitution The Curt-Engelhorn-Centre Archaeometry. Hun er en af forfatterne bag det nye studie.

Mændene kan have rejst senere

Analyserne på udført på tænder, som senest kan vise, hvis et individ har rejst omkring 16-17 års alderen. Forskerne kan derfor ikke udelukke, at mændene muligvis har foretaget rejser senere i livet - blot for at returnere til deres fødested, før de døde.

»Vi opdagede hurtigt, at der var en tendens blandt kvinderne, som vi var nødt til at forfølge,« fortæller Corina Knipper, som er uddannet arkæolog, men har specialiseret sig i isotopanalyser.

»Slående forskel« mellem mænd og kvinder

Isotoper er varianter af grundstoffer, eksempelvis strontium, som blandt andet kan bruges til at bestemme mennesker og dyrs ophav. Takket være særdeles velbevaret materiale kunne forskerne både lave genetiske undersøgelser og isotopanalyser på de 84 individer, hvoraf 28 var kvinder.

De genetiske undersøgelser gav dem en masse information om, hvordan individerne var relateret til hinanden, alt imens isotopanalyser på tænder kunne fortælle, hvor de var født og havde befundet sig i deres tidlige år.

17 ud af de 28 kvinder kom andetsteds fra – muligvis fra det centrale Tyskland. Kun cirka 40 procent var dermed lokale, mens det til sammenligning gjaldt for 89 procent af mændene og 93 procent af børnene.

Gravpladser tilhørte gårde

De 84 individer var begravet mellem 2500 og 1650 f.v.t. på gravpladser, som tilhørte individuelle gårde.

»En slående forskel. Vi er de første, der får så tydelige isotopresultater på så stor en andel ikke-lokale kvinder,« siger Corina Knipper, som selv var overrasket over resultaternes tydelighed.

Drivende faktor i overgang til bronzealderen

Ifølge forskerne bag det nye studie tyder analysernes udfald på i hvert fald to ting:

  • At der er tale om en længerevarende tradition på omkring 800 år i tiden omkring overgangen fra den sidste del af stenalderen til den tidlige bronzealder i Europa. Forskerne ved ikke præcis, hvordan det er foregået, men kvinder ser ud til i høj grad at være rejst fra deres hjemstavn – frivilligt eller ej, alene eller i følgeskab med andre – formentlig for at indgå ægteskab og alliancer.
     
  • At de ikke-lokale kvinder formentlig var en vigtig faktor i at fremme kulturel kommunikation og udveksling. Forskerne forestiller sig, at kvinderne har taget teknologisk viden og kulturel praksis med sig fra deres oprindelige hjem og på den måde været med til at udvikle de samfund, de flyttede til.
    Bronzealderkvinder migration mobilitet rejser

    De syv arkæologiske pladser ligger alle langs dalen Lechtal i den tyske delstat Bayern. De blev udvalgt, fordi de dækker over et omfattende arkæologisk materiale og samtidig spænder over hele den periode, som forskerne oprindeligt var interesserede i at undersøge. (Kort: Den videnskabelige artikel)

»Noget tyder på, at kvinderne, der rejser, er en af de vigtige drivende faktorer i den transformation, som finder sted i denne periode – i hvert fald i dette område,« lyder det fra Karin Margarita Frei, som arbejder på Nationalmuseet.

Målinger på dyr kan være misvisende

Karin Margarita Frei påpeger dog, at den baseline – det vil sige det udgangspunkt – som forskerne i studiet sammenligner isotopværdierne med, kunne have været udført anderledes. Baselinen er udført på forhistorisk fauna, det vil sige på dyr, som formodes at have opholdt sig i området i samme tidsperiode.

Det betyder med andre ord, at man sammenligner målingerne fra individerne med målinger på dyr fra området. Hvis målingerne er ens, er individerne lokale, og er de forskellige, stammer de fra et andet sted. Det er i hvert fald tanken.

Problemet kan dog være, at dyrene heller ikke nødvendigvis er lokale, pointerer Karin Margarita Frei.

»Flere studier har vist, at dyrenes strontiumisotopværdier kan være misvisende. Andre forskere foretrækker derfor i dag at bruge enten planter, overfladevand, jordprøver eller en blanding til at bygge deres baseline på,« siger hun.

Nye forbindelser og teknologier

Studiet beskæftiger sig med en periode på omkring 800 år: Fra tragtbægerkulturen i den sidste del af stenalderen – bedre kendt som yngre stenalder – til begyndelsen af bronzealderen, som i Europa varede fra omkring 2400 til 800 f.v.t.

I overgangen fra stenalder til bronzealder blev der skabt mange nye forbindelser mod syd, og fra fjerne egne kom det nye metal, bronze, som afløste sten og flint samt kendskab til forarbejdningen af våben. Perioden bragte også nye gravskikke og teknologier til at arbejde med tekstil med sig.

Fravalgte vand- og planteprøver

Forfatterne understreger da også selv, at fremgangsmåden kan komplicere tolkningsprocessen.

Men, lyder det fra Corina Knipper, ud over dataene fra dyretænderne, indsamlede og sammenlignede hun og hendes kollegaer også med omkring 1.000 tidligere publicerede strontiumisotopdata fra arkæologiske og geologiske undersøgelser af det sydlige Bayern.

De fleste af disse var i overensstemmelse med deres data fra dyretænderne og mændene og børnene på de syv pladser, siger hun.

»Grundet dette tidligere omfattende stykke arbejde, og fordi området i dag er intensivt opdyrket, fravalgte vi moderne vand- og planteprøver. Vi mener, at dyretænder er en god proxy for (angivelse af, red.) lokale værdier,« fortsætter Corina Knipper.

»Store brikker« falder på plads

Karin Margarita Frei er da heller ikke i tvivl om resultaternes betydning. Der er overordnet set tale om et »fantastisk spændende« studie, mener hun.

»Ud over DNA og strontiumisotoper måler de også på både iltisotoper og kulstof-14, som blandt andet er vigtigt for at kunne sige noget om tidsperspektivet. Det er meget, meget flot, at de har alle fire parametre med,« siger den danske professor og slutter:

»Med det her studie er der nogle store brikker i puslespillet, som begynder at falde på plads. Dimensionen af bronzealderens kvindelige migrationer ser nu ud til at være meget større, end jeg havde turdet forestille mig.«

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet PNAS, og professor Philipp Stockhammer fra Ludwig-Maximilians Universitet i München stod i spidsen for projektet.

Studierne supplerer hinanden
Egtvedpige kiste egekiste grav bronzealder

De danske egekistegrave giver unikke bevaringsforhold for organisk materiale – men ikke for DNA. (Foto: Nationalmuseet)

Da Karin Margarita Frei selv undersøgte Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden, kunne hun som den første nogensinde ved hjælp af strontiumisotopanalyser på pigernes hår fastslå, hvor de havde opholdt sig i den sidste lange periode af deres liv.

Sådan kunne hun se, at mens Egtvedpigen havde foretaget mange rejser, havde Skrydstrupkvinden kun foretaget én lang rejse til sin endelige destination i Skrydstrup i det sydlige Jylland.

De tyske forskere havde dog ikke mulighed for at foretage lignende undersøgelser på ’deres’ bronzealderkvinder, idet de danske bevaringsforhold i egekistegravene fra bronzealderen er helt unikke og gør det muligt at finde organisk materiale som hår. Til gengæld kunne Corina Knipper og hendes kollegaer udtrække DNA, hvilket ikke var muligt i de danske tilfælde på grund af et meget surt miljø i og omkring egekisterne.

»På den måde er vores studie et virkelig godt supplement til Karins studie,« lyder det fra Corina Knipper.