Vindrue fra bronzealderen rykker ved historien

Arkæologer har fundet Danmarks ubetinget ældste vindrue nær Rødbyhavn på Lolland. Den er knækket og forkullet og undselig af udseende - men dateringer har afsløret, at den stammer helt tilbage fra bronzealderen. Og det er »helt vildt,« lyder det fra en af arkæologerne bag fundet, arkæobotaniker Peter Steen Henriksen, som er museumsinspektør ved Nationalmuseet.

Den nye drue er markant ældre end den hidtil ældste af slagsen. Faktisk op mod 1.750 år ældre.

Den tidligere rekordindehaver, en vindruekerne fra en vikingeboplads, skabte både overskrifter og en plads på Kulturarvstyrelsens top 10, da den i 2015 bankede den daværende rekord af pinden – med ’sølle’ få hundrede år vel at mærke.

\ Læs mere

Første bevis: Vikinger kan have dyrket vin

»Meget, meget forbavsende«

Hvis du lige nu sidder og tænker: »Herregud, en vindrue«, har du i og for sig ret. Man kan ikke sige ret meget om den store historie ud fra noget så småt.

Men hvis nu man sagde, at den vindrue faldt sammen med nogle andre fund, arkæologerne har gjort fra samme tid – eksempelvis et par kendispiger fra Egtved og Skrydstrup – var det nok pludselig en anden sag.

Og hvis man samtidig kunne sige, at vi ikke har noget kendskab til, at man dyrkede vindruer i Danmark på det her tidspunkt, og at den derfor peger i retning af kontakter meget langt væk – jamen, så begynder det måske faktisk at blive rigtig interessant.

»For ikke så lang tid siden var vi himmelfaldne over at have fundet de ældste vindruekerner fra vikingetiden. Nu sidder vi så med den her. Det rykker jo godt ved historien – og er meget, meget forbavsende,« konstaterer Peter Steen Henriksen.

\ Læs mere

Ugens podcast: Mød kvinden bag Skrydstrupkvinden

Svært at tro på

Vindruekernen stammer fra et område øst for Rødbyhavn ved navn Strandholm, som er blevet udgravet af Museum Lolland-Falster forud for den kommende Femernforbindelse.

Kernen lå i en jordprøve fra opfyldningslaget i en brønd, og det var i forbindelse med arkæobotaniker og seniorforsker på Nationalmuseet Mette Marie Halds naturvidenskabelige undersøgelser af prøven, at den lille, forkullede kerne blev spottet. Peter Steen Henriksen bekræftede fundet, og Bjørnar Måge fik besked.

»Da de skrev, at de havde fundet en vindruekerne i brøndens øverste lag, tænkte jeg først bare: ’Okay... ’ Det måtte være noget moderne indblanding. Jeg sagde faktisk først, at jeg ikke syntes, at den skulle dateres,« fortæller arkæolog og museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, Bjørnar Måge, som står i spidsen for udgravningerne ved Rødbyhavn.

Da han fik at vide, at kernen var forkullet og af »en ældre type«, ombestemte han sig dog. Snart efter stod Bjørnar Måge med Danmarks uden sammenligning ældste vindruekerne mellem hænderne.

\ Læs mere

Gådefuld borg stammer fra bronzealderen

Kernen vidner om kontakter langt væk

Den lille vindruekerne fortæller en historie om kontakter langt ud over landets grænser på et meget tidligt tidspunkt i vores lille lands historie, fortæller Bjørnar Måge.

»Den skriver sig ind i en historisk kontekst, som underbygger det, vi har hørt så meget om på det seneste omkring Egtvedpigens og Skrydstrupkvindens rejser. Fund, der peger i retning af, at folk har bevæget sig meget mere på det tidspunkt, end vi hidtil har vidst,« siger Bjørnar Måge.

Han fortæller, at forskerne efterhånden har fundet mange spor, som peger i retning af, at der har været stor mobilitet med både varer og mennesker i bronzealderen.

»Kernen er en bifangst – et heldigt tilfælde. Vi kan ikke sige, at den i sig selv indikerer, at vindruer har været jævnligt brugt på den tid her på Lolland, vi kan bare sige, at den er kommet herop, og at det er på grund af kontakt. Det sjove er ikke så meget druen i sig selv, men når man begynder at sætte den i kontekst.«

\ Læs mere

Danske forskere omskriver historien: Europæerne blev født i bronzealderen

Peger på forbindelse sydpå

Arkæobotaniker Peter Mose Jensen, som ikke har været med til at gøre det nye fund, er meget forbavset over, at hans kollegaer har fundet en så tidlig vindruekerne på det, vi i dag betegner som dansk jord.

»Jeg er meget overrasket. Hvis vi går ud fra, at den er importeret hertil, er det helt usædvanligt, for importerede madvarer er ikke noget, man normalt ser på det her tidspunkt,« siger Peter Mose Jensen, som arbejder ved Moesgaard Museum.

Kernen er med størst sandsynlighed kommet hertil sydfra, mener han.

»Det er primært i Middelhavsområdet og over mod Asien, at vindruer bliver dyrket så tidligt, men man kan ikke udelukke muligheden for, at det også er sket længere oppe mod Centraleuropa. Så det peger på en forbindelse sydpå – men hvor langt sydpå er svært at sige.«

\ Læs mere

Forbindelser mellem sydlige og nordlige verdener i ældre bronzealder

Druen kan være dyrket i Danmark

Teoretisk set kan druen også være dyrket i Danmark – sådan som den ene af de i alt to druer fra vikingebopladsen Tissø for eksempel viste sig at være.

Klimaet var i hvert fald til det, fortæller lektor Henriette Lyngstrøm fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Hun har heller ikke været del af arbejdet på Lolland, men er tidligere uddannet som gartner.

»Det er lige så sandsynligt som i vikingetiden rent klimamæssigt. Det handler om sommerens varme og antallet af solskinsdage, og hvis det ligger i en lun lomme i bronzealderen, er det sådan set plausibelt nok.«

Hun vil dog ikke give sit bud på, om hun tror, kernen er importeret eller hjemmedyrket. Til det skal vi kende mere af den arkæologiske kontekst, mener hun.

»Under alle omstændigheder,« supplerer Peter Mose Jensen, »Må den eller andre kerner være fragtet herop på et tidspunkt, for de gror ikke naturligt på vores breddegrader, heller ikke i dag.«

\ Læs mere

Uld var bronzealderens hårde valuta

Egtvedpigen kan have haft den i lommen

For Henriette Lyngstrøm kommer fundet af den meget tidlige vindruekerne ikke som en stor overraskelse.

»Det undrer mig ikke, for vi kan se, at mange af de ting, der er bevaret fra bronzealderen – de importerede genstande af metal og selve håndværket i forbindelse med støbningen heroppe i nord – er hentet langvejs fra. I bronzealderen har eliten virkelig haft forbindelser langt ud i verden, og Egtvedpigen kunne da godt have haft en rosin med i lommen.«

Uanset om vindruekernen ’bare’ har været en rosin i lommen på en Egtvedpige eller Skrydstrupkvinde, har det dog været ekstraordinært for den tid, påpeger Henriette Lyngstrøm.

»Hvis de finder nogle meget specielle bronzer i nærområdet eller nogle meget store huse tæt på brønden, noget ekstravagant, vil det være et argument for, at den kan være lokaldyrket. Men selv hvis den ikke er dyrket her, har det været specielt bare det at have adgang til at spise rosiner.«

\ Læs mere

Se de vildeste nye fund fra bronzealderen

Området bugner af arkæologiske fund

Forskerne ved endnu ikke så meget om, hvad det er for nogle mennesker, der har boet i området på Danmarks sydspids, men de ved, at det har været beboet i flere tusinde år. Over store arealer er der afdækket arkæologiske fund og konstruktioner fra mange forskellige tidsperioder.

Selve kernen er fundet i et anlæg fra yngre bronzealder (900-700 f.v.t.), hvor arkæologerne også har fundet et væld af tegn på aktivitet.

»Lige i samme område har vi for eksempel fundet en jættestuetomt, altså en grav, som i dag er overpløjet. Den er dateret til mellem 3.300 og 3.000 år f.v.t., men i cirkler omkring denne jættestue er der omkring 2.000 år senere – dvs. i yngre bronzealder – blevet anlagt omkring 100 kogestensgruber (nedgravninger i jorden med brændte sten til madlavning, red.), og det tyder på, at man har lavet mad til mange mennesker.«

»Så man kunne forestille sig, at det hænger sammen med vindruekernefundet. Vi kan i hvert fald se, at der har været stor aktivitet i området,« fortæller Bjørnar Måge.