DNA-jægere løser mysteriet om Dragsholm-gravene – men nye spørgsmål står i kø 

I 1973 opdagede arkæologer fra Nationalmuseet en dobbeltgrav med to kvinder. De var blevet begravet ved Dragsholm Slot i Nordvestsjælland.

De to kvinder havde tydelige tegn på at være jæger-samlere. De bar smykker i form af tandperler fra kronhjorte og tandperler fra urokser og elge.

På den sidste udgravningsdag fandt arkæologerne også en mand, som var begravet få meter fra kvinderne.

Det virkede åbenlyst, at de tre var relaterede, og i årevis har forskere spekuleret over hvordan.

Nu falder svaret: De to kvinder er mor og datter, og manden har aldrig nogensinde mødt dem. I hvert fald ikke i live, fastlår en gruppe DNA-forskere i et nyt studie.

»Manden og de to kvinder har intet med hinanden at gøre. De ligger bare begravet ved siden af hinanden. Der er tusind år imellem dem,« siger Lasse Sørensen, der er seniorforsker på Nationalmuseet og medforfatter til studiet, til Videnskab.dk.

Studiet viser, at mor og datter levede som jæger-samlere cirka 4.900 år før vores tidsregning, mens manden levede som bonde tusind år senere. Og det har vakt overraskelse, også blandt de ledende kræfter bag det nye studie.

»Du kan finde en gammel artikel, hvor jeg har argumenteret for, at de to kvinder kunne være hans koner,« siger Anders Fischer, der er forhenværende gæsteprofessor ved University of Kiel og førsteforfatter til det nye studie.

Ud over at kaste lys over de familiære forhold mellem de begravede oldtidsmennesker har særligt DNA-analyserne af Dragsholm-manden også vakt stor opsigt blandt forskerne.

Genetisk var han nemlig af ren jæger-samler-oprindelse, men han levede som bonde, da han døde. Og det er med arkæologernes øjne temmeligt exceptionelt.

Fra jæger til bonde

Hovedkonklusionen fra det nye studie om indvandring i stenalderen til det, vi i dag kalder Danmark, er, at jæger-samlerne blev fordrevet eller måske endda dræbt af bønderne. De fik i hvert fald ikke børn med hinanden.

Derfor er det højst besynderligt, at Dragsholm-manden genetisk er jæger-samler, men kulturelt er bonde.

»Det er sådan noget, man elsker som forsker. Noget, der tilsyneladende ikke stemmer overens. Ser vi nærmere på sagen, finder vi måske en forklaring, som gør os meget klogere,« siger Anders Fischer.

Den nye opdagelse er kun en lille brik i et kæmpe forskningsprojekt med blandt andre DNA-jæger og professor Eske Willerslev i spidsen.

Projektet er mundet ud i fire studier i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature, som har fået stor opmærksomhed i både Danmark og udlandet.

Forskerne kan med analyser af isotopsammensætningen i knoglerne se, at manden ikke har spist samme kost som jæger-samlerne. Jægerne-samlerne ved Dragsholm levede ofte af fisk og bløddyr. De spiste også vildt.

Dragsholm-manden spiste derimod bondekost, som typisk bestod af korn og mælkeprodukter. Desuden er han begravet med lerkar, med ravperler, en stridsøkse og bue og pile. Det fortæller ifølge forskerne, at han var bonde.

»Man kan tolke det i alle mulige retninger nu. Vi kan se, at han var vigtig. Dem, der har begravet ham, har haft en masse respekt for ham. Han må have været speciel,« siger Lasse Sørensen.

Det har været et kæmpe kulturskifte at gå fra at jage og tænke som jæger til at plante korn og tænke som en bonde.

To kvinder i samme grav

Et mindst lige så stort mysterium er, hvad der måtte være sket med de to kvinder, som nu viser sig at være en mor på 40-50 år og en datter på 18 år.

»Dragsholm-gravene har jeg brugt i undervisning i 20-30 år. Nu skal jeg ændre min undervisning igen. Vi kan se, at manden og de to kvinder slet ikke er beslægtede,« siger Berit Valentin Eriksen, der er professor ved Schloss Gottorf i Schleswig og ikke har været en del af studiet, til Videnskab.dk.

Hun forestiller sig alle mulige scenarier, der kunne være hændt for de to kvinder.

»Vi ved ikke noget om dødsårsagen. Vi ved ikke, om de er blevet dræbt. Hvis man har fået et dødeligt sår, der går lige i hjertet, men forbi knoglerne, kan vi ikke se noget. Det kan også være forgiftning. Eller sygdom. Det eneste, vi kan sige er, at de er lagt sammen og måske er døde sammen,« siger Berit Valentin Eriksen.

Anders Fischer fortæller, at det er frit nu at kaste om sig med gætterier: sygdom, druknedød, drab og så videre.

»Ofte er det ikke resultatet, men de nye spørgsmål, der opstår med resultatet, som er mest spændende,« siger han.

Lasse Sørensen mener, det peger ind i et generelt mønster fra denne tid, hvor arkæologer finder grave med flere mennesker i.

»Der er en overrepræsentation af grave med to mennesker. Måske fortæller det en lidt anden del af vores stenalderhistorie, som vi nok ikke ville være glade for at høre om.«

»Vi ser det her med medlidenhedsdrab fra andre kulturer, hvor en i familien dør, og så skal den anden også dø og begraves med det familiemedlem,« siger Lasse Sørensen.

Mor og datter

Tanken er heller ikke fjern for de to andre arkæologer.

»Vi kender adskillige grave, hvor der ligger to kvinder. Muligheden foreligger for, at moderen er død, og datteren er ofret,« siger Berit Valentin Eriksen.

Lasse Sørensen spekulerer i, at det kan være et økonomisk hensyn for stammen. Det kræver energi og ressourcer at tage sig af datteren, når moren dør. Men det kunne også være en ofring ud fra en religiøs overbevisning.

»De er måske kommet et andet sted hen sammen, som er bedre for dem – ifølge deres tro,« siger han.

Forskerne er på nuværende tidspunkt på ret bar bund, så den ene teori kan være lige så god som den anden.

Lasse Sørensen mener dog, at hele fortællingen om familiemønstre i den sene stenalder med jæger-samlere måske skal omtænkes lidt.

»Vi tænker ofte, at familierelationer var meget mere flydende, end de er i dag. Sådan går teorierne i hvert fald. Nogle gange fulgte man onkler og tanter og andre gange med sine egne forældre,« siger han.

»Hvis de teorier er sande, hvorfor så begrave mor og datter sammen? Måske spiller familierelationer en større rolle, end vi regner med,« siger Lasse Sørensen.

Ud over at afsløre familierelationen mellem de to kvinder kan samme studie også afsløre, at en anden kendt jæger-samler, Ertebøllemanden, som levede for 6200 år siden, er far til en cirka toårig dreng, begravet få meter fra ham selv.

Begravet inden for fem meter

Et helt andet forhold er det mellem de to kvinder og manden. Det er kun meget få meter, der adskiller gravene. Hvis ikke de var i familie, hvad er så årsagen til, at de ligger næsten side om side?

»Vi mangler at finde ud af, om der alligevel er en eller anden sammenhæng, selvom der er tusind år imellem dem,« siger Berit Valentin Eriksen.

Alle tre arkæologer er godt nok overbeviste om, at der ikke kan være nogen direkte relation mellem manden og de to kvinder. Men måske kunne relationen være noget så banalt som området, hvor de er begravet, foreslår Berit Valentin Eriksen. Det kunne bare være et godt begravelsessted.

Den bold griber Anders Fischer, som kender fundstedet for de to grave bedre end de fleste arkæologer. Ifølge ham er det netop landskabet og datidens gravskik, der kan forklare, hvorfor de helt tilfældigt er begravet ved siden af hinanden.

»Gravene lå på toppen af en lille forhøjning. Da de blev anlagt, var det en ganske lille ø i en fjordarm. Dengang var det meget almindeligt at anlægge gravene på bopladser lige ved vandkanten. Hvis man skulle begrave nogen på denne boplads, uden at der stod blankt vand i bunden af graven, måtte man vælge det højeste parti af holmen,« siger Anders Fischer.

Alle spørgsmålene, håber arkæologerne, bliver besvaret inden for en relativt kort fremtid. I arkæologien sker der lige nu et stort ryk på grund af nye videnskabelige metoder, hvor de for eksempel kan blive klogere på stenaldermenneskenes kost.

»Genetikken åbner en helt ny mulighed for at kigge på ting, vi ikke kunne kigge på før,« siger Lasse Sørensen.