Millioner af seere tunede ind på Netflix og andre streamingtjenester for at bingewatche deres yndlingsprogrammer, blandt andet den anden del af sæson tre af publikumsfavoritten 'The Bridgerton Chronicle'.
Streamingtjenester som Netflix, Disney+, Stan og Prime Video har vænnet os til, at vi kan bingewatche hele sæsoner i et stræk.
Og selvom en del streamingtjenester forsøger at finde en måde at bryde bingewatching-modellen på, har mange for længst vinket farvel til 'de gode gamle dage', hvor vi tålmodigt ventede på næste afsnit.
Eksperter har advaret om de sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med 'problematisk bingewatching', blandt andet øget angst og depression.
Intet nyt under solen
Men en vigtig detalje er dog fraværende i diskussionen, og det er det faktum, at binge-fænomenet – en handling der medfører uhæmmet og overdreven nydelse – ikke er et nyt fænomen.
Faktisk er det et eksempel på et ældgammelt menneskeligt ønske om at være fuldstændig fordybet i en fortælling.
Langt fra at være en ny adfærd affødt af den digitale tidsalder, er binge-fænomenet derimod forankret i menneskets historie.
Forhistorisk bingewatching
På samme måde som vi bingewatcher serier som 'Baby Reindeer', 'Eric' eller 'The Walking Dead' i dag, har mennesker altid søgt altopslugende, spændende, narrative oplevelser.
Før vi begyndte at skrive fortællingerne ned, blev forhistoriske mennesker på tværs af forskellige kulturer opslugt af fængslede, mundtlig historiefortælling, som var lige dele underholdning, udveksling af erfaringer og kulturel undervisning.
Forskning publiceret i 2023 peger på, at historier fortalt af Tasmaniens urbefolkning, palawaerne, kan spores tilbage til begivenheder, der fandt sted for 12.000 år siden, hvilket betyder, at de kan være blandt de ældste registrerede mundtlige beretninger i verden.
Historier, der overlever hundreder af generationer, kræver konstant fortælling og genfortælling.
Den indlevelse i historier og fortællinger fortsatte, efter den skrevne tekst kom til.
\ Læs også
Mulighed for fordybelse
I årtusinder har store tekstsamlinger givet mulighed for fordybelse, med eksempler fra Panchatantra – en samling indiske fabler dateret til omkring 200 før vor tidsregning – til eksemplarer af William Shakespeares skuespil fra 1600-tallet.
Historisk set har biblioteker, gallerier og museer spillet en vigtig rolle ved at give adgang til store samlinger af værker, som bøger, kunstværker og artefakter.
Opfindelsen af trykpressen revolutionerede adgangen til tekster. Evidens peger på, at ivrige læsere i England i det 18. århundrede (det vil sige overklassen, der havde råd til bøger) slugte romaner enten i fuld offentlighed eller under mere private forhold – og at de var ude af stand til at stoppe, før det sidste ord var læst.
Kvindelige læsere skabte 'moralsk panik'
Litteraturforsker Ana Vogrinčič foreslår, at der opstod en slags 'moralsk panik', da datidens kvinder fik smag for at læse:
»Læsning i sengen ved levende lys blev opfattet som en kæmpe brandfare, mens kvinder, der grinede højt over en bestemt scene eller var i følelsernes vold over en anden, i uanstændige kropsstillinger, førte ofte til et stødende sprog, hvilket resulterede i et stærkt stigmatiseret og stereotypt billede af den kvindelige romanlæser - en forløber for den moderne sofakartoffel. Læsesofaen og tv-sofaen er billeder på, hvad 1700-tallets romanlæsning og nutidens tv-kiggeri ser ud til at have til fælles«.
Litteratur udgivet som føljeton blev populær i det 19. århundrede, hvor flere og flere forfattere udgav deres værker i flere afsnit fordelt over en periode.
Da biografer og fjernsyn dukkede op, opstod en ny form for medrivende historiefortælling. Videoafspillerne betød, at man kunne se det ene afsnit efter det andet, mens filmforestillinger og dobbeltforestillinger spejlede tidligere underholdningsformer som offentlige oplæsninger og teateroplevelser.
Afhængig af en følelse
Selvom bingewatching har eksisteret så længe, vi kan huske, så har både internettet og streaming øget vores evner til at sidde klistret til skærmen forbedret markant. Måske er det derfor, bingewatching bliver fremstillet som et moderne fænomen.
Serieskaberne skal nu skabe shows med bingewatching-modellen i tankerne ved at bruge cliffhangers, eskapisme og kontinuerlige narrative buer for at få os til at blive hængende.
Alle disse elementer (og flere) kombineres for at lave et show, der er værd at bingewatche.
Grunden til, at vi elsker at bingewatche, er i bund og grund et komplekst samspil mellem følelser og kemien i hjernen.
Fængslende historier sætter gang i frigivelsen af dopamin, som regulerer lystfølelse og nydelse, for at skabe en vanedannende oplevelse. Samtidig higer den menneskelige hjerne efter 'closure' (en ordentlig, tilfredsstillende afslutning, red.), hvilket en overbevisende fortælling på skærmen kan levere.
Forandrede værdier
I dag er bingewatching ofte ledsaget af negative følelser af skyld og manglende produktivitet. Det lader mere end noget andet til at afspejle et skift i samfundets værdier, når det gælder fritid.
Tidligere ville en langstrakt indlevelse og engagement i fortællingerne være blevet opfattet som en værdifuld kulturel aktivitet af visse grupper i samfundet - en aktivitet, der bidrager til personlig berigelse og social interaktion.
For eksempel opfordrede den europæiske oplysningsbevægelse i det 17. og 18. århundrede folk til at udvikle et kritisk syn på verden gennem så meget selvuddannelse som muligt.
Denne tilgang til læring menes at fremme intellektuel frihed og lykke og indebar ofte omfattende optagethed af skriftlige værker.
Fordybelse på tværs af tid og kulturer
På tværs af tid og kulturer har mennesker forsøgt at flygte fra virkeligheden og engagere sig følelsesmæssigt i historier.
Fra gamle mundtlige traditioner til moderne streaming er vores behov for hyppig narrativ fordybelse forblevet konstant.
Ved at anerkende dette historiske mønster kan vi måske lære at sætte pris på vores trang til bingewatching - og til syvende og sidst få det mindre dårligt med at give os hen til det.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
