Mange kæledyrsejere ved, at vores forbindelse med dyr kan være på niveau med den, vi deler med andre mennesker – og det er understøttet af videnskabelig forskning.
Nøgleingredienserne i menneskelig tilknytning er at opleve en anden person som en pålidelig kilde til trøst, at opsøge dem, når de er nødlidende, føle glæde i deres nærvær og savne dem, når de er væk.
Forskere har også identificeret de samme træk ved vores forhold til kæledyr.
Men det er kompliceret. En del mennesker er mere tilbøjelige til at udvikle meget nære bånd til deres kæledyr. Det er blandt andet isolerede ældre mennesker, personer, der har mistet tilliden til andre mennesker, og personer, der er afhængige af tjenestedyr som eksempelvis førehunde.
Forskerne har også fundet, at vores forbindelse med vores bløde, pelsede, skællede og fjerklædte venner har en pris, fordi vi sørger over tabet af vores kæledyr. Men en del aspekter af sorgen over vores kæledyr er unikke.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Store forskelle i reaktionen på aflivning af kæledyr
For mange mennesker er aflivningen af et kæledyr den eneste oplevelse, de har af sorg forbundet med aktiv dødshjælp. Skyldfølelse eller tvivl over beslutningen om at aflive et elsket selskabsdyr kan komplicere sorgen.
For eksempel har forskning fundet ud af, at uenighed i familien om, hvorvidt det er (eller var) rigtigt at aflive et kæledyr, kan være særligt udfordrende.
Men aflivning giver også mulighed for at forberede sig på et elsket dyrs bortgang. Der er en chance for at sige farvel og planlægge sidste øjeblikke, for at udtrykke kærlighed og respekt, som et yndlingsmåltid, en aften sammen eller et sidste farvel.
Der er store forskelle i vores reaktion på aflivningen af et kæledyr.
Israelsk forskning viser, at i kølvandet på aflivning af et kæledyr føler 83 procent af deltagerne sig sikre på, at de har truffet den rigtige beslutning.
De mente, at de havde givet deres kæledyr en mere ærefuld død, der minimerede lidelse.

Følte sig som mordere
Et canadisk studie fandt imidlertid, at 16 procent af deltagerne i deres studie, hvis kæledyr var blevet aflivet, »følte sig som mordere«.
Amerikansk forskning viser, hvor nuanceret beslutningen kan være, da 41 procent af deltagerne i et studie følte sig skyldige, og 4 procent oplevede selvmordstanker, efter de havde givet samtykke til, at deres dyr blev aflivet.
Desuden påvirker kulturelle overbevisninger, kæledyrets art og intensiteten af forholdet mellem menneske og dyr, tilknytningsmønstre og personlighed også oplevelsen af aflivning af kæledyret.
Afvist sorg
En særlig form for tab er stadig mindre socialt accepteret: Såkaldt disenfranchised grief (løst oversat til ugyldig eller afvist sorg, red.).
Det dækker over tab, som samfundet enten ikke fuldt ud anerkender eller decideret ignorerer. Det gør det sværere at sørge, i hvert fald offentligt.
Ifølge psykologerne Robert Neiymeyer og John Jordan er afvist sorg et resultat af empatisvigt. Folk benægter deres egen sorg over deres kæledyr, fordi en del af dem føler, det er skammeligt.
Det handler ikke kun om at ‘tage sig sammen’ på kontoret eller ude blandt venner og bekendte. Folk kan føle, at det åbent at sørge over et kæledyr er uacceptabel adfærd for visse medlemmer af deres familie eller for familien mere generelt.
På et mere overordnet plan kan der være et misforhold mellem dybden af sorgen over et kæledyr og sociale forventninger omkring dyrets død.
En del personer kan for eksempel reagere med foragt, hvis en anden person ikke går på arbejde eller tager orlov for at sørge over et kæledyr.
Lige så meningsfulde bånd som dem, vi deler med hinanden
Forskning indikerer, at den afviste sorg gør det sværere for kæledyrsejerne at finde trøst, posttraumatisk vækst og ultimativt at komme sig efter tabet af et kæledyr.
Afvist sorg lader til at begrænse følelsesmæssige udtryk på en måde, der gør det sværere at bearbejde sorgen.
Vores forhold til vores kæledyr kan være lige så meningsfulde som dem, vi deler med hinanden. At miste vores kæledyr er ikke mindre smertefuldt, og det bliver afspejlet i vores sorg.
Der er dimensioner af sorgen over et kæledyr, vi skal erkende som unikke: Hvis vi kan acceptere sorgen over et kæledyrs død som et smerteligt tab, kan vi mindske lidelsen.
Vi er jo trods alt kun mennesker.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Kilder
- Sam Carrs profil (University of Bath, England)
- “Animals and Attachment Theory”, Society and Animals (2014). DOI: 10.1163/15685306-12341322
- “Pet dogs as attachment figures”, Journal of Social and Personal Relationships (2008). DOI: 10.1177/0265407507087958
- “Fostering secure attachment: experiences of animal companions in the foster home”, Attachment & Human Development (2017). DOI: 10.1080/14616734.2017.1280517
- ““Not just a dog”: an attachment perspective on relationships with assistance dogs”, Attachment & Human Development (2011). DOI: 10.1080/14616734.2011.584410
- “Grieving the loss of a pet: A qualitative systematic review”, Death Studies (2021). DOI. 10.1080/07481187.2021.1901799
- “Grief and Bereavement of Israeli Dog Owners: Exploring Short-Term Phases Pre- and Post-Euthanization”, Death Studies (2014). DOI: 10.1080/07481187.2012.738764
- “Owner response to companion animal death: development of a theory and practical implications”, Canadian Veterinary Journal (1999)
- “Establishing a model pet loss support hotline”, Journal of the American Veterinary Medical Association (1992)
- “Overcoming the social stigma of losing a pet: Considerations for counseling professionals”, Human-Animal Interactions (2022). DOI: 10.1079/hai.2022.0022
- “Disenfranchised Grief: New Directions, Challenges, and Strategies for Practice”, Research Press (2022)
- “Pet Loss: Understanding Disenfranchised Grief, Memorial Use, and Posttraumatic Growth”, Anthrozoös (2019). DOI: 10.1080/08927936.2019.1621545