Derfor kan det være hårdere at sørge over et kæledyr end over en person

Mange kæledyrsejere ved, at vores forbindelse med dyr kan være på niveau med den, vi deler med andre mennesker - og det er understøttet af videnskabelig forskning.

Nøgleingredienserne i menneskelig tilknytning er at opleve en anden person som en pålidelig kilde til trøst, at opsøge dem, når de er nødlidende, føle glæde i deres nærvær og savne dem, når de er væk.

Forskere har også identificeret de samme træk ved vores forhold til kæledyr.

Men det er kompliceret. En del mennesker er mere tilbøjelige til at udvikle meget nære bånd til deres kæledyr. Det er blandt andet isolerede ældre mennesker, personer, der har mistet tilliden til andre mennesker, og personer, der er afhængige af tjenestedyr som eksempelvis førehunde.

Forskerne har også fundet, at vores forbindelse med vores bløde, pelsede, skællede og fjerklædte venner har en pris, fordi vi sørger over tabet af vores kæledyr. Men en del aspekter af sorgen over vores kæledyr er unikke.

Store forskelle i reaktionen på aflivning af kæledyr

For mange mennesker er aflivningen af et kæledyr den eneste oplevelse, de har af sorg forbundet med aktiv dødshjælp. Skyldfølelse eller tvivl over beslutningen om at aflive et elsket selskabsdyr kan komplicere sorgen.

For eksempel har forskning fundet ud af, at uenighed i familien om, hvorvidt det er (eller var) rigtigt at aflive et kæledyr, kan være særligt udfordrende.

Men aflivning giver også mulighed for at forberede sig på et elsket dyrs bortgang. Der er en chance for at sige farvel og planlægge sidste øjeblikke, for at udtrykke kærlighed og respekt, som et yndlingsmåltid, en aften sammen eller et sidste farvel.

Der er store forskelle i vores reaktion på aflivningen af et kæledyr.

Israelsk forskning viser, at i kølvandet på aflivning af et kæledyr føler 83 procent af deltagerne sig sikre på, at de har truffet den rigtige beslutning.

De mente, at de havde givet deres kæledyr en mere ærefuld død, der minimerede lidelse.

Følte sig som mordere

Et canadisk studie fandt imidlertid, at 16 procent af deltagerne i deres studie, hvis kæledyr var blevet aflivet, »følte sig som mordere«.

Amerikansk forskning viser, hvor nuanceret beslutningen kan være, da 41 procent af deltagerne i et studie følte sig skyldige, og 4 procent oplevede selvmordstanker, efter de havde givet samtykke til, at deres dyr blev aflivet.

Desuden påvirker kulturelle overbevisninger, kæledyrets art og intensiteten af forholdet mellem menneske og dyr, tilknytningsmønstre og personlighed også oplevelsen af aflivning af kæledyret.

Afvist sorg

En særlig form for tab er stadig mindre socialt accepteret: Såkaldt disenfranchised grief (løst oversat til ugyldig eller afvist sorg, red.).

Det dækker over tab, som samfundet enten ikke fuldt ud anerkender eller decideret ignorerer. Det gør det sværere at sørge, i hvert fald offentligt.

Ifølge psykologerne Robert Neiymeyer og John Jordan er afvist sorg et resultat af empatisvigt. Folk benægter deres egen sorg over deres kæledyr, fordi en del af dem føler, det er skammeligt.

Det handler ikke kun om at 'tage sig sammen' på kontoret eller ude blandt venner og bekendte. Folk kan føle, at det åbent at sørge over et kæledyr er uacceptabel adfærd for visse medlemmer af deres familie eller for familien mere generelt.

På et mere overordnet plan kan der være et misforhold mellem dybden af sorgen over et kæledyr og sociale forventninger omkring dyrets død.

En del personer kan for eksempel reagere med foragt, hvis en anden person ikke går på arbejde eller tager orlov for at sørge over et kæledyr.

Lige så meningsfulde bånd som dem, vi deler med hinanden

Forskning indikerer, at den afviste sorg gør det sværere for kæledyrsejerne at finde trøst, posttraumatisk vækst og ultimativt at komme sig efter tabet af et kæledyr.

Afvist sorg lader til at begrænse følelsesmæssige udtryk på en måde, der gør det sværere at bearbejde sorgen.

Vores forhold til vores kæledyr kan være lige så meningsfulde som dem, vi deler med hinanden. At miste vores kæledyr er ikke mindre smertefuldt, og det bliver afspejlet i vores sorg.

Der er dimensioner af sorgen over et kæledyr, vi skal erkende som unikke: Hvis vi kan acceptere sorgen over et kæledyrs død som et smerteligt tab, kan vi mindske lidelsen.

Vi er jo trods alt kun mennesker.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.