Kæledyr styrker nærmiljø og naboskab

Det er svært at tale med hunde-, katte- og andre kæledyrsejere, uden at de begynder at lovprise alle glæderne ved at have et husdyr.

Men der er stigende evidens for, at kæledyrenes effekt strækker sig ud over deres ejeres liv; de kan nemlig bidrage til at styrke det lokale kvarters naboskab.

En tværnational undersøgelse – der inddrager Perth i Australien og tre amerikanske byer – har styrket observationerne af, at kæledyrene kan opbygge social kapital.

Det er mere end bare en pjattet forestilling; særligt når vi tager den ofte beklagede samfundsmæssige erosion i betragtning.

Den australske socialforsker, Hugh Mackay, observerede for nylig, at det er blevet en bedrøvelig storbys-kliché, at vi ikke kender vores naboer.

Husdyr skaber tillid

For cirka 15 år siden nærmest faldt jeg over kæledyrs-relateret forskning, mens jeg var i gang med min ph.d. omhandlende nærmiljø og samfundsfølelse.

Jeg var interesseret i de af nabolagets elementer, der kunne hjælpe indbyggerne med at føle tilknytning til hinanden, så jeg tilføjede nogle spørgeundersøgelser om kæledyr.

I hvad der blev min mest omtalte videnskabelige artikel, fandt vi, at dyreejerne havde større sandsynlighed for at have større social kapital.

Det er et koncept, der skaber tillid mennesker imellem (inkluderet dem vi ikke kender personligt), der skaber sociale netværk, tjenestesudveksling imellem naboer og engagement i nærmiljøet.

LÆS OGSÅ: Bliver vilde dyr overvægtige ligesom kæledyr?

Husdyr skaber social kapital

Nu spoler vi ti år frem til et meget større studie for at granske forholdet mellem kæledyr og social kapital.

Både personer med og uden kæledyr blev vilkårligt interviewet i fire byer, der er sammenlignelige i størrelse, bydensitet og klima (Perth, San Diego, Portland og Nashville).

I alle fire byer fandt vi, at det at have et kæledyr i markant højere grad var associeret med større social kapital sammenlignet med ikke at eje et kæledyr.

Det stemte også, efter vi justerede for en række demografiske faktorer, der kunne have en effekt på personernes forbindelser i deres nærmiljø.

Hvordan giver husdyr mere social kapital?

Det antages ofte, at de sociale fordele ved at eje et kæledyr er begrænset til de sociale interaktioner, der opstår, når ejerne går tur med deres hunde. Det understøttes af en stor mængde hundeanekdoter.

I denne store stikprøveundersøgelse var den sociale kapitals niveau imidlertid højere blandt dyreejere over hele linjen.

Vi fandt ikke desto mindre, at social kapital var højere blandt hundeejere og især dem, gik tur med deres hunde.

Hundejere var fem gange mere tilbøjelige til at kende menneskerne i deres nærmiljø. Det giver mening, da hunde tvinger os ud ad hjemmet.

Men vores undersøgelsesdata og kvalitative svar viser, at en række kæledyr kan fungere som et socialt smøremiddel.

LÆS OGSÅ: Nu kan du designe dit eget kæledyr

Husdyr er en samfundsmæssig udligner

Husdyr er en stor samfundsmæssig udligner. Hundeejere og hundeelskere findes på tværs af sociale, aldermæssige og etniske strata.

Måske har det noget at gøre med at have noget til fælles, med andre mennesker – uanset hvilken slags kæledyr det drejer sig om.

At kæledyr kan opbygge social kapital er mere end blot en social finurlighed eller sociologisk observation.

Hundredvis af internationale studier viser, at social kapital er en positiv indikator for en række afgørende sociale markører – blandt andet mental sundhed, uddannelse, kriminalpræventive foranstaltninger og tryghed i nærmiljøet.

Fordi kæledyrene er forankret i mange australieres liv, giver det mening at bruge det til at styrke lokalsamfundenes sociale struktur. Ikke alle kan eller har lyst til at have husdyr, men fordi 2/3 dele af befolkningen har, skal byer og nærmiljøer være ‘dyrevenlige’.

De fleste australske forstæder har gode parker og gader, hvor hundeejerne kan gå tur med menneskets bedste ven. Vores studie fandt, at det bidrager til opfattelsen af et trygt nærmiljø og fællesskabssikkerhed, når hundeejerne går tur med deres hunde.

LÆS OGSÅ: Dit kæledyr smitter dig med resistente bakterier

Hund var årsag til social kontakt

I Australien er det traditionelt personer, der bor i huse med haver, som har kæledyr. I mange udlejningsejendomme og boligblokke er det almindeligvis stadig forbudt at holde kæledyr. Andre lande er derimod ikke så forbeholdne, og kæledyr lader til at være mere accepterede på tværs af boligspektret.

I betragtning af at de fleste lande oplever en aldrende befolkning, og fordi at prisbillighed og behovet for at begrænse byspredning er vigtige sociale tendenser i mange lande, er det måske på tide, at vi genovervejer vores forestillinger om, hvem der må holde husdyr, og hvor de kan bo.

Det er ikke at sige, at kæledyr skal være tilladt overalt, men at automatisk at sige ‘kæledyr ikke tilladt’ er diskutabelt og problematisk.

Min svigerfar kunne eksempelvis ikke flytte til en mindre lejlighed i et boligkompleks for pensionister, fordi hans meget rolige hund vejede mere end de tilladte 10 kilo.

Han kunne simpelthen ikke skille sig af med Moby, som havde været en trofast følgesvend i mange år, og som var årsag til, at han havde lært mange lokale beboere at kende, som han dagligt hilste på, når han gik tur med Moby i lokalområdet.

Bestandige ledsagere i foranderlige tider

En stor del af min nuværende forskning handler om hjemløshed. For nylig talte jeg med en hjemløs mand i Melbourne, der fortalte mig om, hvordan hans hund vækker ham hver morgen, vogter over ham hver nat og sørger for, at de begge to går ud hver dag.

Hunden er én af de få stabile ting i hans liv, så han har brug for en almen bolig, der tillader husdyr. Hjemløse har også behov for kriseboliger, der tillader husdyr.

Derfor er det dejligt at se steder som Tom Fisher House i Perth, der åbner dørene for hjemløse med kæledyr, der har brug for et sikkert sted at sove.

Ud over de praktiske implikationer har husdyr-venlige byer også potentiale til at berige lokalsamfundenes sociale struktur i en tid med global usikkerhed, hektisk travlhed og kommunikation styret af teknologien.

Som kulturanalytikeren Sheryl Turkle udtrykte det, har måden vi interagerer med og skaber relationer gennemgået en forandring, og vi risikerer være ‘i forbindelse med hinanden, men alene‘.

LÆS OGSÅ: Kæledyr skal teste livsforlængende medicin

LÆS OGSÅ: Kan jeg smitte mit kæledyr med sygdomme?