I løbet af pandemien flyttede undervisningen fra trykte lærebøger over til digitale tekster eller multimediekurser.
Jeg er professor i lingvistik, og jeg har studeret, om elektronisk kommunikation kan sidestilles med traditionelle, trykte lærebøger, når det kommer til læring.
Er forståelsen den samme, uanset om vi læser en tekst på skærmen eller på papir? Og er det lige så effektivt, når vi lytter eller ser noget, som når vi læser det samme materiale?
Svaret på begge spørgsmål er ofte 'nej', som jeg beskriver i min bog 'How We Read Now', som blev udgivet i marts 2021.
Årsagen er, at en række faktorer spiller ind, blandt andet nedsat koncentration, en forestilling om at vi skal underholdes, samt en tendens til at multitaske, mens vi ser eller hører digitalt materiale.
Tryk eller digital?
Når vi skal læse en tekst på mere end et par hundrede ord, er indlæringen almindeligvis mere succesfuld, når det er på papir end på en skærm. Det understøtter et væld af forskning.
Fordelene ved tryk skinner især igennem, når vi bevæger os fra enkle opgaver – som at identificere hovedidéen i en – til noget, som kræver mental abstraktion – som eksempelvis at drage konklusion udfra en tekst.
Når vi læser en trykt tekst, øger vi også sandsynligheden for at huske detaljer, som 'hvilken hårfarve har skuespilleren?', og som at huske, hvor i historien, hændelserne fandt sted: 'Skete ulykken før eller efter det politiske kup?'
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Højere score med trykt materiale
Studier viser, at både gymnasieelever og universitetsstuderende antager, at de vil score højere i en forståelsestest, hvis de har læst materialet digitalt.
Men de scorer faktisk højere, når de har læst materialet på tryk før prøven.
Undervisere skal være opmærksomme på, at metoden, der bliver anvendt til en standardiseret test, kan påvirke resultaterne.
Studier med norske og amerikanske folkeskoleelever rapporterer højere score, når de standardiserede tests benyttede materiale trykt på papir.
I det amerikanske studie var de negative effekter ved en digital test størst blandt studerende med lav læsepræstation, elever med engelsk som andetsprog og elever med særlige behov.
Trykte læsemateriale var bedre
Min egen og mine kollegers forskning har en forskellig tilgang til spørgsmålet. I stedet for at få eleverne til at læse og tage en test, spurgte vi, hvordan de opfattede deres samlede læring, når de brugte henholdsvis trykte eller digitale læsematerialer.
Både gymnasieeleverne og de universitetsstuderende vurderede overvældende, at det trykte læsemateriale var bedre for koncentration, læring og hukommelse end det digitale materiale.
Uoverensstemmelserne mellem de trykte og digitale resultater relaterer delvis til papirets fysiske egenskaber.
Med papir er der en bogstavelig håndspålægning samt en visuel geografi på forskellige sider. Vi forbinder ofte vores erindring med, hvad vi har læst, til hvor langt inde i bogen det var, eller hvor det var på siden.
Men lige så vigtigt er det mentale perspektiv, og hvad læseforskerne kalder en 'shallowing hypothesis'. Ifølge denne teori nærmer vi os digitale tekster med en tankegang, der er mere passende til de afslappede sociale medier, og bruger derfor færre mentale kræfter, end når vi læser trykte tekster.
\ Flipped Classrooms
'Flipped Classrooms' – 'klasseværelset på hovedet' – er en blandet læringsmodel, hvor traditionelle ideer om klasseværelsesaktiviteter og hjemmearbejde vendes.
Her får eleverne lov til at interagere med nyt materiale til hjemmearbejde først.
De bruger derefter klassetiden til at diskutere de nye oplysninger og til at omsætte ideer til praksis.
Podcasts og online video
'Flipped Classrooms' (se faktaboks, red.) – hvor eleverne lytter til eller ser indholdet, før de har time i klassen, sammen med mere offentlig tilgængelige podcasts og online videoindhold – vinder i stigende grad indpas, og mange skoleopgaver, der tidligere medførte læsning, er blevet erstattet med, at eleverne skal lytte eller se.
Denne undervisningsform er accelereret i løbet af pandemien og overgangen til virtuel læring.
Mindre læsning i dag
Da vi undersøgte amerikanske og norske universitetsfakulteter i 2019, fandt professor ved universitetet i Stavanger, Anne Mangen, og jeg, at 32 procent af det amerikanske fakultet erstattede trykte tekster med videomateriale, og 15 procent rapporterede at have erstattet det med audio.
Tallene var noget lavere i Norge, men i begge lande rapporterede 40 procent af respondenterne, der havde ændret materialevalget i deres undervisning i løbet af de seneste 5 til 10 år, at de tildelte mindre læsning i dag.
En primær årsag til omstillingen til audio og video er, at eleverne nægter at læse det tildelte læsemateriale.
Selvom problemet næppe er nyt, fandt et studie fra 2015 af mere end 18.000 afgangselever, at kun 21 procent normalt læste al det tildelte læsemateriale.
Audio og video kan forkomme mere spændende end tekst, og derfor bruger fakultet i stigende grad disse teknologier ved eksempelvis at tildele en TED-talk i stedet for en artikel af den samme person.
Maksimering af mentalt fokus
Psykologer har vist, at voksne personer husker mere af indholdet, når de læser nyhedshistorier eller udskrifter af fiktion, end hvis de lytter til identiske uddrag af materialet.
Forskere fandt tilsvarende resultater med universitetsstuderende, der læste en artikel, i modsætning til når de studerende lyttede til en podcast af teksten.
Et studie bekræfter, at elevernes tanker oftere bliver afledt, når de lytter til audio, end når de læser.
Resultater med yngre elever er tilsvarende, men med et twist. Et studie på Cypern konkluderer, at forholdet mellem lytte- og læsefærdigheder vender, når børn bliver mere flydende læsere. Mens 7 til 8-årige elever (second grade i USA, red.) havde bedre forståelse ved audio, havde 12 til 13-årige (eight graders, red.) bedre forståelse, når de læste.
Langt mere mental integration
Det giver genlyd i forskning i læring fra video versus tekst. For eksempel fandt forskere i Spanien, at 9 til 12-årige skoleelever (fourth til sixth grade i USA, red.) viste langt mere mental integration af materialet end eleverne, der så videoer, i forbindelse med lektier.
Forfatterne har mistanke om, at eleverne 'læser' videoerne mere overfladisk, fordi de forbinder video med underholdning og ikke læring.
Den samlede forskning viser, at digitale medier har fælles træk og brugerpraksis, der kan begrænse læring. Det inkluderer nedsat koncentration, en forestilling om at vi skal underholdes, en tilbøjelighed til at multitaske, mangel på et fast fysisk referencepunkt, reduceret brug af noter og mindre hyppig granskning af det, der blev læst, hørt eller set.
Digitale tekster, lyd og video har hver især en uddannelsesmæssig rolle, især når de leverer ressourcer, der ikke er tilgængelige på tryk.
For at maksimere læring, hvor der kræves mental fokus og refleksion, bør undervisere – og forældre – dog ikke antage, at alle medier er de samme, selv når de indeholder identiske ord.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
