Derfor er musikken til gyserfilm så skræmmende
HALLOWEEN: Skingre lyde og uforudsigelige rytmer i musikken er med til at skræmme os, når vi ser gyserfilm. Men rar musik kan være mindst lige så skræmmende, siger en gyserfilmforsker.
gyserfilm musik lyd uhyggelig

Lydsiden på mange gyserfilm som Psycho efterligner ifølge to amerikanske forskere skræmmende skrig fra dyrelivet. Det er vi programmeret til at blive bange for. (Foto: Shutterstock)

Lydsiden på mange gyserfilm som Psycho efterligner ifølge to amerikanske forskere skræmmende skrig fra dyrelivet. Det er vi programmeret til at blive bange for. (Foto: Shutterstock)

Hårene rejser sig i nakken på mange af os, hvis vi en sen aften lytter til lyden af de hvinende og hidsige violiner i musikken til filmklassikeren Psycho.

Men hvorfor egentlig det? Det er jo bare musik.

To amerikanske forskere mener at have et godt bud på, hvorfor gyserfilmmusik virker så skræmmende på os. Musikken fra klassiske gyserfilm lyder nemlig ofte som et farligt rovdyr eller som skriget fra et bytte.

Og det er vi biologisk programmeret til at blive bange for, siger forskerne i en pressemeddelelse fra musiktjenesten Spotify, som i anledning af Halloween har sammensat en særlig uhyggelig spilleliste med filmmusik fra gyserklassikere som for eksempel Excorsisten, Dødens Gab, og Ondskabens Hotel.

En dansk gyserfilmforsker mener dog, at listen lige så godt kunne indeholde en hyggelig sang som ’Singing in the rain’.

Spørgsmålet om, hvad der er uhyggeligt musik, handler nemlig også om, hvilken sammenhæng musikken optræder i.

Daniel Blumstein siger, at de skræmmende dyrelignende lyde kan opstå, når en stemme i en højtaler for eksempel bliver forvredet til ukendelighed.

Han og hans kollega Greg Bryant fra Department of Communication ved UCLA mener ikke, at musikken får frygten til at opstå, fordi vi er opdraget til at reagere sådan på netop denne type musik. Det er snarere en indkodet biologisk reaktion, som hjælper os til at flygte, før vi bliver ædt af et rovdyr.

Uforudsigelighed skræmmer os

Lektor og gyserfilmforsker Rikke Schubart fra Syddansk Universitet er enig i, at musikken fra gyserfilm kan være skræmmende, fordi den vækker nogle urinstinkter i os.

Men det er også det uberegnelige i musikken, som gør os bange, siger hun.

»Vi synes, musik er rart at høre på, når den er rytmisk, gentagende og forudsigelig. Det vil sige, at den ikke forstyrrer os. Den ubehagelige eller uhyggelige musik kan for eksempel ligge på et ubehageligt toneleje, som de hvinende violiner i Psycho, eller når musikken blot er meget ukonventionel,« siger forskeren.

Elsker du gyserfilm?

Læs mere om gyserfilm i Rikke Schubarts blog her på Videnskab.dk
 

Hyggelig musik kan være det mest uhyggelige

Rikke Schubart mener dog, at det er en helt anden slags gyserfilmmusik, som er mest skræmmende.

En type musik, som ikke bliver nævnt af de amerikanske forskere, og som heller ikke optræder på Spotifys nye gyserfilm-spilleliste.

»Det er virkelig uhyggeligt, når man bruger musik i modsætning til dens normale kontekst. For eksempel når man sætter noget meget behageligt musik til en ubehagelig situation på film,« siger filmforskeren og nævner to eksempler fra to filmklassikere:

Forskeren forklarer, at det er den forkerte og forstyrrende blanding af det rare med det ekstremt ubehagelige, som ligger bag gyset i disse scener.

Blandingen er nemlig et stærkt brud mod vores kulturelle og etiske konventioner.

En kunst at bruge musik til at skræmme

Rikke Schubart mener dog ikke, at der kun er én form for musik, som er god at sprede uhygge med. Det kommer nemlig helt an på sammenhængen, hvad der virker uhyggeligt.

»Det gode er, hvis man kan veksle mellem de forskellige former, og det er en kunst at bruge dem rigtigt. Der, hvor det er gjort godt, kan det blive en scene, som publikum erindrer,« siger hun.

Alle former for musik kan altså være gode til at sprede uhygge med.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.