Derfor bløder DMI

Systematiske sparerunder ved Danmarks Meteorologiske Institut hindrer og begrænser forskning på afgørende områder. Eksempelvis i forhold til klimaforandringer, oversvømmelsesforudsigelser og tidlige varslingssystemer for voldsomme vejrhændelser.

Sådan lyder advarslen fra den verdenskendte klimaforsker og tidligere forskningsleder ved DMI, professor Jens Hesselbjerg Christensen.

Han var forskningsleder ved DMI fra 2006 til 2014 og hovedforsker ved DMI’s klimaforskningscenter, Centre for Regional Change in the Earth System (CRES) til 2017, men forlod DMI i marts 2017 for at tiltræde som professor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han er dog stadig tilknyttet DMI og samarbejder med DMI-forskere i forbindelse med en række projekter.

Bevillingerne til DMI er gradvist blevet skåret i løbet af de seneste 20 år, hvilket har gjort organisationen afhængig af kommercielle kontrakter og sårbar over for de foranderlige markedskræfter, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Det har blandt andet haft voldsomme konsekvenser for DMI-staben, fortæller han, som tilskriver de mange fyringsrunder de stadigt faldende bevillinger. Læs mere i artiklen Vejrforskningen i fare: 1/3 af DMI's stab er røget på fire år.

Nedskæringerne gør DMI sårbar

Jens Hesselbjerg Christensen stiller spørgsmålstegn ved, hvor holdbart det er at skære i bevillingerne til organisationer som eksempelvis DMI.

»Igennem mange år har vi i Europa og særligt i Danmark skåret ned på den offentlige sektor. Vi har ignoreret mange specialiserede områders behov - blandt andet DMI's - men også andres. Vi har lukket øjenene for den skade, det har forvoldt i vores eget land,« udtaler Jens Hesselbjerg Christensen.

Det er uundgåeligt, at de får behov for at kompensere ved at søge indtjening andetsteds i form af kommercielle kontrakter, og det betyder, at de er sårbare over for foranderlige markedskræfter, konkurrrence og ustadig indkomst fra år til år, forklarer han.

Kommerciel indkomst forsvandt uventet

Ifølge DMI’s årsrapporter står en uventet reduktion i den kommercielle indkomst fra slutningen af 2014 bag besparelserne. (Læs mere i boksen under artiklen)

Jens Hesselbjerg Christensen udfordrer dog den udmelding:

»Det skyldes nedskæringer i bevillingerne,« mener han.

Men det betyder også, at statslige institutioner som DMI er sårbare over for udviklingen inden for forskningsfinansieringen.

Siden 2014 har DMI erkendt i deres årsrapporter, at »der er således en relativt stor afhængighed af eksterne indtægter, hvilket kan være en udfordring i forbindelse med budgettering og økonomisk planlægning.«

Jens Hesselbjerg Christensens udmelding er noget skarpere:

»Det får katastrofale konsekvenser for offentlige institutioner, fordi den kommercielle indtægt kompenserede for de bevillinger, man ikke længere modtog fra regeringen. Hvis den indtægt forsvinder, skal man til at absorbere mange års akkumulerede nedskæringer. Så det er ikke anført i budgettet, men det relaterer til denne del af budgettet fra kommercielle aktiviteter,« forklarer han.

»Derfor kommer det heller ikke frem i medierne, fordi historien lød, at 'det bare var uheldigt, at markedet forandrede sig.' Men det var ikke markedet, der forandrede sig. Det var regeringen, der tvang instituttet til at indtræde på markedet, og nu siger de: 'Åh, hvor er det ærgerligt, men sådan er markedet',« udtaler Jens Hesselbjerg Christensen.

DMI-klimaforskeren Ruth Mottram er af en lignende overbevisning.

»Tabet af de kommercielle kontrakter spiller en stor rolle, fordi de dækkede huller i budgettet, der førhen blev fyldt af regeringen,« fortæller hun, men understreger, at det er hendes egen personlige mening og ikke DMI’s.

\ Læs mere

Offentlige nedskæringer er dødbringende

DMI's forskning er afhængig af bevillinger

Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen er en stor del af DMI’s forskning i kerneområder som klimaforandringer og brug af satellitinformationer til vejr- og klimaanalyser næsten udelukkende afhængig af såkaldte 'soft money'. Det vil sige kortsigtede bevillinger fra eksterne finansieringsagenturer i Europa og Danmark.

Afhængighed af ekstern finansiering til forskning er dog ikke noget nyt og sker inden for en bred vifte af forskningsinstitutioner.

»De dage med særlige budgetter for bestemte instutioner er forbi. Universiteterne får færre og færre penge til forskning. Alle vores penge kommer fra ekstern finansiering,« fortæller Peter Ditlevsen, lektor, med ph.d.-grad i teoretisk fysik og doktorgrad i turbulens og klimadynamik, Niels Bohr Institutet.

Han var selv ansat hos DMI i en postdocstilling i et enkelt år i starten af 1990’erne.

»Så på den måde står DMI over for de sammen problemer som os,« tilføjer han.

\ Læs mere

Kampen om det offentlige rum

Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen er DMI dog, til sammenligning med universiteterne, kun i mindre grad i stand til at reagere på de foranderlige udviklingstendenser.

»På universiteterne kan man gøre, hvad man vil og ændre forskningsområdet - det er et frit valg. Men i en forskningsinstitution med mandat til at forske i ét område, er fleksibiliteten næsten forsvundet, hvis man er afhængig af finansieringen,« udtaler Jens Hesselbjerg Christensen.

\ Læs mere

Hvem skal bestemme over forskningen?

Kommercielle indtægter gør DMI udsat

Michael Rasmussen, der er professor med særlige opgaver ved Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet, har ofte arbejdet sammen med DMI-forskerne. Han fortæller, at besparelser på to procent om året skal tilskynde forskerne til at finde nye og usædvanlige tilgange til forskningen og tjenesteydelser fra det ene år til det næste.

Men han understreger også, at kerneydelser kommer i fare, hvis de afhænger af kommerciel indtægt.

»Det illustrerer, hvor udsatte institutioner som DMI er, når de tvinges til at blive mere kommercielle. Hvis det af en eller anden grund ikke lykkes, fordi en anden udbyder er billigere eller hurtigere, så undergraver vi fundamentet - og DMI bør være et nationalt fundament,« udtaler Michael Rasmussen.

To procent om året løber op

Klimaforsker Marit-Solveig Seidenkrantz fra Aarhus Universitet mener ligeledes, at det er uundgåeligt, at besparelser på to procent hvert år får konsekvenser på forskningsinstitutionerne, heriblandt DMI:

»Alle danske offentlige sektor institutioner bliver pålagt disse to procents besparelser. Det lyder ikke af meget, men på ti år løber det op. Det mærkes overalt, og alle institutionerne står over for besparelser på den ene eller den anden måde,« fortæller Marit-Solveig Seidenkrantz.

Ruth Mottram er enig.

»Alle vil have flere penge. Der er altid forskel på, hvad man gerne vil have, og hvad man kan få,« udtaler hun.

»Vi ved godt, at regeringen foretager nogle svære valg mellem at lukke en børnehave eller give flere penge til DMI. Men ja, det bliver problematisk, hvis DMI fortsat mister kernebevillinger år efter år.«

Forskningschef: Nedskæringer er den forkerte vej at gå

Det er ikke kun det akademiske samfund, der påpeger, at nedskæringerne i bevillinger er et problem for forskningen i Danmark.

Ved en 'March for Science' i København for nylig deklarerede Dansk Industris forskningschef og underdirektør, Charlotte Rønhof, at »årlige to procents besparelser…. det er den forkerte vej at gå.«

LÆS OGSÅ: Billeder fra March for Science: Tusindvis på barrikaderne for videnskab

Og det gælder også for DMI, skriver Charlotte Rønhof i en email til ScienceNordic, Videnskab.dk’s engelske søstersite.

»Industrien er afhængig af, at relevant forskning (og uddannelse) af høj kvalitet bliver udført ved danske universiteter og forskningsinstitutioner,« skriver hun og tilføjer, at Dansk Industri anbefaler, at finansieringen af forskning og udvikling i Danmark er forøget med 19 milliarder kroner, når vi når frem til 2025.

DMI går videre med andre investeringer

Besparelserne har ikke afholdt DMI fra at gå videre med nye investeringer, der, ifølge årsrapporten, har til formål at forbedre vejrtjenesten og gøre data mere tilgængelige for offentligheden.

DMI har investeret i en ny supercomputer, der blev færdigbetalt med 19 millioner kroner i 2016, og som nu er etableret i Island. Endnu 12,3 millioner kroner blev brugt på et nyt IT-backup og arkiveringssystem.

Der er nu planer om at opgradere radarnetværket og om at fokusere på kundeservice og produkter med lanceringen af et nyt website senere på året, en app og en række online vejrprodukter.

Går glip af muligheder og arbejdspladser

For nylig belyste en rapport, rekvireret af DMI, fordelene ved at gøre vejr- og klimadata (både historiske og computerprojekteringer for fremtiden) frit tilgængelige for offentligheden.

Rapporten konkluderer, at initiativet årligt vil føre til en økonomisk gevinst på mellem 50 og 135 millioner kroner, spredt mellem elektricitets-, opvarmnings- og landbrugssektoren.

Ifølge Michael Rasmussen vil nystartede virksomheder frit kunne benytte de tilgængelige vejr- og klimadata til at evaluere forretningsplanernes og kontrakternes gennemførlighed, på samme måde som erhvervslivet i de senere år har gjort brug af frit tilgængelige kort.

Finlands og Norges meteorologiske institutter tilbyder allerede tilsvarende ordninger. Men det kræver både finansiering og fagpersoner for at kunne gøre datasættene tilgængelige.

»Men hvis vi ikke gør det, kommer vi på lang sigt til at gå glip af muligheder og arbejdspladser,« forklarer han.

Er investeringerne overhovedet levedygtige?

For at kunne trives i dette miljø er DMI-forskerne nødt til at tænke endnu mere kreativt for at opnå finansering, der kan betale for det nuværende niveau af forskning og udvikling, fortæller Ruth Mottram.

»Vi er også blevet mere fokuserede på hvilke kerneområder, vi kan - og hvilke vi ikke kan - udføre længere. For eksempel reducerer vi antallet af målinger og vores observationsnetværk,« forklarer hun og tilføjer, at det nok ikke bliver muligt for DMI at levere så meget gratis data, som de gerne vil, det nuværende finansieringsniveau taget i betragtning.

Jens Hesselbjerg Christensen stiller spørgsmålstegn ved, hvor levedygtige ambitionerne og investeringerne vil være, hvis finansieringen og bevillingerne til DMI fortsætter i samme omfang.

»Er det overhovedet realistisk at opretholde tjenesteydelserne og ambitionerne, når vi kun har halvt så meget at rutte med, som vi havde for 25 år siden? Det er fakta. Det er dét, der er sket,« slutter Jens Hesselbjerg Christensen.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.