Regeringens spareplan bringer lig på bordet.
Hvis man skal tro et nyt britisk forskningsresultat, så er det den uundgåelige konsekvens af regeringens aktuelle nedskæringer i offentlige ydelser.
Forskerne påviser, at nedskæringer i sociale ydelser har fatale konsekvenser.
I både Danmark og andre lande bliver sundhedsvæsenet ellers holdt fri af nedskæringerne.
Men regeringerne går galt i byen, hvis de tror, at det sikrer folks helbred. For nedskæringer i sociale ydelser som børnepenge og dagpenge har meget store helbredsmæssige konsekvenser og koster i sidste ende liv.
»Resultatet er, at almindelige mennesker risikerer at betale den største pris for nedskæringerne, nemlig at det koster dem livet,« siger sociolog David Stuckler fra Oxford University, der står bag undersøgelsen.
Dansk dokumentation
Forskningen er offentliggjort i British Medical Journal og bygger på gennemgang af OECD tal over dødsårsager og udgifter til sociale ydelser i Danmark og 14 andre europæiske lande i perioden 1980-2005.
Ud fra de tal kan forskerne udregne, hvor meget risikoen for at dø stiger i forhold til nedskæringerne.
For eksempel vil en nedskæring i offentlige udgifter på 596 kroner pr. person medføre en stigning i antallet af alkoholrelaterede dødsfald på 2,8 procent og en stigning på 1,2 procent af hjerterelaterede dødsårsager.
Forskerne har renset tallene for en lang række andre årsager, som for eksempel den generelle rigdom i det enkelte land, og konkluderer alligevel, at nedskæringer på sociale ydelser slår befolkningen ihjel.
»Hvis en regerings første prioritet er at beskytte borgernes liv, hvilket statsledere ofte nævner i forbindelse med terrorbekæmpelse, så skal de overveje konsekvenserne ved den økonomiske politik, de fører,« skriver David Stuckler.
Den logiske forbindelse mellem sociale ydelser og sundhed er ifølge forskerne beskrevet af professor Sir Michael Marmot, der, i en rapport til den britiske regering om ulighed i sundhedsvæsenet, skriver, at sociale ydelser forbedrer helbredet, fordi børn, der får en god uddannelse, har trygge omgivelser og lever i gode hjem, har et bedre helbred, end de børn der ikke gør.
Resultatet er, at almindelige mennesker risikerer at betale den største pris for nedskæringerne, nemlig at det koster dem livet
David Stuckler
Samtidig er risikoen for, at voksne i trygge ansættelser med god løn drikker, ryger og spiser dårligt langt mindre end for udsatte fattige.
Dansk skepsis
Forskningsleder på Institut for Folkesundhed Knud Juel tager forbehold for, at han ikke kender undersøgelsen i detaljer, men han er dog umiddelbart skeptisk over for metoden.
»Jeg er lidt skeptisk over for den slags undersøgelser. Ofte er der to sæt tal, der passer sammen, uden man kan dokumentere en sammenhæng. Jeg kan forestille mig offentlige nedskæringer, der kunne forbedre folkesundheden, hvis det for eksempel tvang folk til at bevæge sig mere,« siger Knud Juel.
Men de britiske forskere mener, at de har forsøgt at påvise sammenhængen mellem sociale ydelser og dødsårsager.
For at undgå at tillægge tallene en indbyrdes forbindelse, som ikke eksisterer, har forskerne sammenlignet med antallet af kræftrelaterede dødsfald i samme periode.
Som forventet var der ingen stigning i antallet af kræfttilfælde, når der var sociale nedskæringer, mens der helt tydeligt var en stigning i antallet af alkoholrelaterede dødsfald, når de sociale ydelser blev beskåret.
